Kan vel skeKan (vel) ske, måske; kand vel ske, hand lader din siel leffue. 1 Kg. 20.31 (1550, 1647); tha var hand en ung mandt, och kandt vellskee haffde en føie forstand paa saadanne skiffthe (1576). Rosenv., Gl. D. III. 299; kand och vell skee, att the for willighed oc godt naboskaff kand hafue undt thennum samme gressgang (1590). sst. IV. 200. – hannum ey heller hans faldtzmaall till sagwolderen at haffue udrett, kandskie ey heller till hans herskaff (1590). sst. IV. 175; kand skee hun snublet offuer sine hæle. Cl. Pors, Husbog. kk 3v. Smlgn. sv. kanske; Aasen: kanskje. Ordb. o. Folkespr.: kanskesens og må vel ske ndf. Vis mere +
SkjeSk(j)e, go. (n skje, æfris skia, mnt schen) ske; (1530). DM IV. 179 (ovf. III. 271 a52); seer igiennom fingre, at sligt skier (1558). Rsv* IV. 256; och skier thet endnu daglighenn (1572). KhS VII. 251; naar dett skall skie (1609). Hüb* 571; – som wnder det gamle testament skiede. TH 32; jegh saa aldrigh saa enn ønck, som der skiedde (1572). KhS VII. 251; – ere wy befrøctendes, att thet skal nøffue ske. Mb 20v; som om de hellige dage skeer. PSm e 3v; kan mig det hende, oc maa saa ske, at ieg kan kongen vnder øyen see. HWR 59-59v, 87v, 205; – den vanheder, som dem nu daglige skeder. PSm a 4. Jf mon-, måvels, ovf. III. 136 b.Skje, se sked.Sk(j)e, go. – tm.; RD I. 211 (ovf. IV. 927 a9). – s. fuldt ɔ: gives vederlag; kennes jæk mik ... swo fullelicæ fult oc alt schet oc giort war for alt thettæ forscriffnæ. DoB 8, 99 (ovf. II. 377 b54). Jf ovf. I. 797 b11 f. – s. sig (fsv ske sik) = ske; Rkr* v 32, 54 (ovf. V. 753 a47). Jf ovf. V. 414 a24. – Jf kan (vel) ske (II. 477 a28), velske. Vis mere +
SkedSke(d), no.; fick dem huer et par skijer at løbe paa. ClS 267. Jf snids. (IV. 28 b54). Vis mere +
SkedSke(d), no. (isl skíƀ) ski; de (ɔ: Findmarckene) løbe paa skeder, giort aff krogede træ. VdS 106; – bant skeerne vnder fødderne oc gaff sig paa løb. VdS 215. Jf ledske ovf. II. 786 a3. Vis mere +