StødingStøding, no. (svd stöding) ungt menneske. - M. Jf MbD: støde.Stødingselle, no. = støding. M. Jf sell(j)e 2). Vis mere +
StødingStøding, no. bras (tov i enden af råen til at stille denne med); ceruchus, støding, met huilcken raamulen regeris. SmdL 407; Dict pp 5 (ovf. III. 639 a30). Æn stœƀingr bet spryd (jf MO 386), jf overgangen i bet af skagel (se ovf.) til nuv. skagle. Vis mere +