UstyrUstyr, to. (mnt unstur) ustyrlig; wstyrlig, wstyr. Etym 1349 (u. retracto).Ustyr(e), no. (fsv ostyra) uorden, forstyrrelse; hwilken broder ther gør bulder oc vstyr oc wil icke høre forstanderne (1403). KD II. 36; gør noghit wmagh ellir drifuer nogher wstyre (1404). NdM VI. 247, II. 259; DM3 I. 159; PE 465; til ro oc til wstyr. Test m 6v; der met giøre de wstyr i raad oc anslag. Test* i 5; Etym 764 (u. immoderatio); cupido er de sofvendes ustyyr. PSB 169. Jf styr.Ustyrig, to. (fsv ostyrogher) ustyrlig, voldsom; RdM II. 74 (ovf. II. 356 a54); wstyrige eller wrolige konninger. ChrIII's Hist II. 37 (= Hvf IX. dd 4); slar sig selff oc andre oc er meget wstyrig. SmdLb I. 23v; naar de haffue værit belad met nogen wstyrige tyranske konger. Hvf VII. fort b 4.Ustyrlig, to. (fsv ostyrliker) = ustyr; Etym 1349 (ovf. l30). Endnu brugeligt. Jf styrlig. Ustyrsk, to. = ustyr; de vaare dog wstyrske nock. Hvf VII. 213; M. Jf styrsk. Vis mere +
UstyreUstyr(e), no. (fsv ostyra) uorden, forstyrrelse; hwilken broder ther gør bulder oc vstyr oc wil icke høre forstanderne (1403). KD II. 36; gør noghit wmagh ellir drifuer nogher wstyre (1404). NdM VI. 247, II. 259; DM3 I. 159; PE 465; til ro oc til wstyr. Test m 6v; der met giøre de wstyr i raad oc anslag. Test* i 5; Etym 764 (u. immoderatio); cupido er de sofvendes ustyyr. PSB 169. Jf styr.se i sammenhæng Vis mere +