Øls-maal, et. (ænyd. glda. d. s.; jf. II. Øl 3 slutn. og II. Maal 6; sml. Svirmaal; foræld. ell. dial.) (sammenkomst med) øldrikning; drikkelag; svireri; drikkeri. Moth. Ø17. Junge.396. Svegder kom fra Ølsmaal og gik til sit Herberge. Grundtv.Snorre.I.17. MO. (“i Siælland”). (præsten) formanede . . Folk til at aflægge det “Ølsmaal”, hvortil de vare saa henfaldne. RasmHans.M.II.167. Der spørges Ølsmaal med blodigt Klammeri og Drab i Bispegaarden. UBirkedal.(DTidsskr.1898.650). Feilb. talem. (jf. PSyv.I.71): i lystigt Lag veier ingen Mand sine Ord paa Guldvægt. Ølsmaals Tale glemmes snart. CBernh.NF.X.149.