Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
Dølgsmaal
Dølgs-maal, et. [ˈdøl'(ɋ)s-] dø̀lsmâal. Høysg.AG.109. (tidligere ogs. skrevet Dølsmaal: DL.6–6–8. Luxd.Dagb.I.440.   Dylsmaal: Moth.D190). (ænyd. dylsmaal, fsv. döls-, dulsmal; af Dølg; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) det at holde noget skjult ell. hemmeligt; hemmeligholdelse.    m. det, der hemmeligholdes, tilknyttet ved præp. af: Dølgsmaal og Fornegtelse af nogen saadan Ting, skulde og alvorligen straffes, paa det den Oprigtige og Sandrue ikke skulde bære Byrden for den Troløse. OeconT.IV.57. man snakker om allehaande . . med omhyggelig Dølgsmaal af den Interesse, man mulig torde føle. Rahb.E.III.26.   især i forb. i dølgsmaal, i (al) hemmelighed; i det skjulte. Ægteskabet . . er beskedent og i Dølgsmaal, dog boer Festligheden derinde. Kierk.VI. 113. Rørd.SL.70. Hurtigt lærer den unge Kvinde at se sig om blandt de jævnaldrende Ynglinge. Hendes Hu staar til dem. Men Verdens Love vil, at hun skal hige i Dølgsmaal for at være ægte kvindelig i sin Færd. NSvends.H.168. holde i dølgsmaal, (nu kun dial.) skjule, dølge noget. hos Parsernes Præster er (det) et Religionsprincip, at holde deres Lære og deres hellige Bøger i strengt Dølgsmaal. Molb.F.159. Feilb. kun alm. (især jur. ell. emb.) i forb. føde ell. fødsel i dølgsmaal: Barnefødsel i Dølsmaal. DL.6–6–8. VSO. Grundtv.PS.VI.349. det uægte Barn, som . . i Midnatten fødes bag en Busk i Dølgsmaal. Kierk.XII.433. Lov.10/21866.§ 194. ORung.P.160. overf.: denne i Dølgsmaal fødte Teaternyhed (dvs.: et anonymt skuespil). Pont.(BerlTid.24/11921.Aft.2.sp.3).    lægge dølgsmaal paa, (jf. lægge dølg paa; nu l. br.) d. s. s. dølge 2. (jf. dølge 2.1:) at hand ej er Tyv, eller Tyvs Medvider, og at hand aldrig lagde Dølsmaal paa de Koster. DL.6–17–14. nu kun om noget abstr.: Hans Stilling nødte ham til offenlig at lægge Dølgsmaal paa sine Ideer. Goldschm.NSM.IV.183. (han) lagde ikke Dølgsmaal paa sit Had mod de Danske. Allen.I.56. (jf. dølge 2.2:) hvad de ikke engang lægge noget Dølgsmaal paa, men tilstaae med den største Naivitet. Hauch.MfU.137. Allen.I.135. lægge dølgsmål på, skjule. mange iblandt Hunde Eyerne legger Dølgsmaal paa deres Hunde. KbhAftenp.21/11 1783.7.sp.1.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Dølsmaal
Døls-maal, et. se Dølgsmaal.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag