-dækker, i ssgr.
til I.Dæk 2 og 6.1 S. se Dobbelt-, En-, Fir-, Fler- S, To-, Tredækker.

I. Dæk, et. [dæg] flt. d. s., † -ke (Robinson.I.14) ell. † -ker (VSO. som rim: Grundtv.PS.I.352. Ploug.I.36; jf. dog I. Dække 1.1 slutn.). poet. (i bet. 2) efter præp. (som en gl. dat. sg.) dække (jf. dog I. Dække 1.1 slutn.): *Af Fjorden gaaer en Snekke, | . . Kongen staaer paa Dække.Staffeldt.55. *Da seiled et Skib fra Bergens Fjord, | En kostelig ladet Snekke; | Thi Ludvig Holberg var der ombord, | Han stirred saa vide fra Dække.Wilst.D.I.64. (ænyd. d. s. (i bet. 1); fra nt. ell. holl. dek, hty. deck; afl. af det u. II. dække nævnte verbum; jf. I. Dække)  1) d. s. s. I. Dække 1.1 i al alm. (nu vist kun i ssgr. som fx. Bro-, Brønddæk). Moth. D55. *Da hun før sig bukked | Over Brøndens Dæk, | . . til Bunden let | Hendes Billed drog vi | I det vaade Net.PalM.II. 113     2) (især ) (gulv)flade (bestaaende af jærnplader ell. træplanker), som er anbragt i forsk. højde fra skibsside til skibsside og inddeler skibet i etager. Moth.D55. der findes . . Skibe som have 2. 3. ja 4 Dække. Robinson.I.14. Naar Skibet er i Søen . . skal (den vagthavende lieutenant) som oftest gaae ned imellem Dækkene, for at see, om Skiltvagterne ere aarvaagne.SøkrigsA. (1752).§248(jf. Mellemdæk). Jeg sprang i en Hast i Klæderne og ud paa andet Dæk. PMøll.II.37. Aldrig saa snart havde jeg sat Foden paa øverste Dæk, før der kom en Slingring, som kastede mig fra Bagbord til Styrbord.smst. Ploug.I.296. Sal.² VI.616.   især (mest i best. f.) om den øverste flade, der ligesom danner skibets tag; det øverste dæk. *Det mørkt blev som en Nat, man kunde ey paa Dekket | Hin anden meere see.Holb.Paars.17. disse store Jagte eller Skibe . . ere aabne uden Dek.sa.Berg. 112. nogle stærke Bølger sloge ind over heele Dekket.Robinson.I.14. *De Sømænd de tumle paa Dække.Blich.D.II.130. Fartøjet var lastet op til Dækket.Norman-Hans. SB.44. En hel Nat igennem sad hun paa Dækket af den lille Damper . . Dæksplads var jo det billigste.KMich.HE.12.     i særlige forb. *Flink ombord, og alle Mand paa Dæk! | Og hvor I møder Fjenden, fei ham væk! Hurra! ARecke.28.    til dæks, ned paa dækket. I en Søfægtning kan intet beregnes med Sikkerhed, Kuglen tager Vennens, saa godt som Fjendens Master og Ræer til dæks.ArchivSøvæsen.I.388. (tønden) kom op igjen over Reilingen, hvor jeg greb den og bragte den tildæks.Drachm. KK.68. sa.STL.259. slaa (en) til dæks (Drachm.VT.103), i dæk (FrBon.Hjemstavns-Billeder.(1892).141. EMikkels.N.37) ell. i dækket, slaa (en) omkuld paa dækket (jf. dækslagen). Han kunde slaa en Mand i Dækket ved den mindste Mukken. AndNx.U.131. Norman-Hans.SB.74. gøre klart dæk, rydde dækket, spec. (paa orlogsskibe) for alt hvad der kan være i vejen for kanonerne. Folckene vare fordeelte, og Alting var paa reede Hender, klart Deck. Æreboe.85. de gjorde klart Dæk paa hans Skib, toge ham selv til Fange, og hængde ham.Grundtv.Snorre.I.30. (overf., spøg.:) (pigen) meldte en Gentleman, som stod nedenfor. For i en Hast at giøre klart Dæk slog jeg Sukker-Glasset itu.sa.E.32.   3) (forkortet af Cykeldæk) dække af gummi olgn., som omslutter og værner luftslangen paa et cykel-, automobilhjul olgn. Bagringen eksploderet naturligvis, Dækket slasker paa Fælgen.JVJens.A.II. 143. “Luftringen” med Slange og Dæk. Sal.²V.367. 4) (som gengivelse af fr. couvert; jf. II. dække 2, I. Dække 2, Dækning 2; l. br.) kuvert. Paa Gulvet var til hver Side anbragt et Bord med 12 Dæk, hvorved 12 gamle Mænd og 12 gamle Koner bleve satte. AFTscherning.Efterladte Papirer.II.(1877). 63. D&H. OrdbS.(jy.).  1 d.s.s. I. Dække 1.1 (1921: nu vist kun i ssgr., læs: i 20.årh. i forsk. fagl. anv.). (jf. ogs. Tunnel-, Vejdæk ). Fyrkassens Dæk. DampLok.76.    om del af bro der bærer færdselen; brodæk (1). Broer med et hvælvet Dæk. VeiBygn.(1865).76. foroven (: på broer) , hvor det bærende Dæk i Reglen findes. TeknLeks.II.510.    (snedk.). Dæk .. Dækkende Bund i et Møbel. FagOSnedk. skilleskab, med 6 skydedøre, 2 sider, bund og dæk (: topstykke) . Pol.10/1 1954.2.sp.6.    (bygn.) etageadskillelse (jf. Tegldæk ). støbte Dæk. HFB.1939.888. Dæk af beton o.lign. brandsikre materialer. Byggeklass.(1955).25.   2 skibsdæk. (jf. bl.a. Agter-, Baade- S, I. For- 1, Kanon-, Promenade-, Salon-, Under-, Vogndæk ). underste dæk, se underst 1.1.    i særlige forb. (sælfangerne havde) faaet syv Hundrede Skind .. paa Dæk (: om bord). Pol.8/6 1934.15.sp.2.   1230,31 til dæks. Braserne (hvormed ræerne drejes) gaar fra Nokkerne (: ræernes ender) til Dæks. BerlKonv.XVII.423. falde til dæks, se II. falde 2.7.    sætte dækket tørt, sætte et dæk af olgn., se II. sætte 9.4, 33.5. glat dæk, helt dæk, se glat 2, II. hel 1.2.    om dæksbesætning. Under Krigsforhold kan der mellem Dækket og Maskinen være truffet den Aftale, at (osv.). SkibsMask.127.   3 (jf. bl.a. Bag- S, Bil- S, Cykel- S, I. For- 2, Kanttraadsdæk ).    (fagl.) om læderdække (skind) til fodbold ell. håndbold. Sørg først for, at (fod) bolden rettes ud, så blæren ligger frit i dækket. Isenkram.(1951).385. Fodbold- og håndbolddæk. smst.383.    5 (sj.) d.s.s. I. Dække 4. Han fortæller paa sin kendte rolige og kraftige Maade om sine Forældre, deres Hjem og Børnene deri uden at lægge Dæk paa nogen Ting, men ogsaa uden smagløse Blottelser. HBrix.(DagNyh.12/11 1932.7.sp.6).    6 i andre specielle (fagl.) anv. 6.1 bæreplan på fly (jf. I. Plan 1.5 ). Redaktionelt 1921.(se u. Endækker ). 6.2 (jf. Dæks; sj.) dækblad (3) på cigar *Klubben bør tages i grovere Træk, | Med Indlæg Brasil, og Havanna Dæk. vise 28/6 1915.OrdbL. 6.3 (efter eng. (amer.) deck; avis-jarg.) om de enkelte led i flerliniet avisoverskrift. OCavling.Journalistik.(1928).123. MediaLeks.(1972).30. en firespaltet overskrift der løb i tre dæk. BenteClod.Syv sind.(1980).227.   

  I. Dække, et. [ˈdægə] Høysg.AG.40. flt. (l. br.) -r (Brors.103. MO. Saaby.⁷). (ænyd. d. s.; fra nt. dekke, ty. decke; afl. af det u. II. dække nævnte verbum; jf. I. Dæk, Dækken, Tække) 1) lag ell. ting, som dækker noget, og som i alm. mere ell. mindre let kan fjernes.       1.1) (især  (jf. dog Feilb.) og i ssgr. som Blomster-, Brønd-, Gips-, Mur-, Strubedække) svarende til II. dække 1.1 (jf. I. Dæk 1, Dækkel, Dæksel). At lægge et Dække af Halm over et Urtebed.VSO. Malning tiener til et Dække for Træværk.smst. *det stolte Zions-Slot . . har Himlen til sit Dække (dvs.: tag).Grundtv.SS.I.51. Noah (tog) Dækket (Chr.VI: tækket) af Arken.1Mos. 8.13. Taagen var stegen tilvejrs og laa i et tæt, graat Dække oppe i Luften.Rist. ER.34. Kisten (dvs.: en jærnalderbegravelse) blev atter ved Undersøgelsens Slutning forsynet med sit Dække.BerlTid.¹⁵/₈1919. Aft.5.sp.4. Vistnok har Dækket (i graven) været Planker.smst.4.sp.3. om puppehylster: Det var Sommerfuglen, som vilde . . bryde sit Dække, og haste ud i Frihed.Mynst. Wilh.8. (poet.) om jordflade, grønsvær olgn.: *Øxnene trække | Den tunge Plov | Over sorten Dække.Oehl.L.I.26. jf.: *Hist i Blomsterdække | Jordens lange Sprække | Gaber sort.Oehl.XIX.57. i sammenligninger (m. overgang til bet. 1.2): *over Kind og Bryst og Arm sig lægge | De dunkelbrune Lokker, lig et Dække.PalM.I.71. Arbejdet, der optog det meste af hans Tid, lagde sig som et Dække over hans Tanker.Nathans.S.58.   (sj.) om loft i en stue olgn. VSO. jf.: *“Mit Navn vil jeg paa Loftet eder skrive, | Min Hilsen med!” . . | Han steg . . op paa Bordets Skive, | Og lod sin Haand henover Kalken svæve – | “Mene, mene, tekel, upharsin!” vare | De Ord, som han paa Husets Dække tegned.Aarestr. 306.    om overdækket gang ell. rum (jf. Dækning 3.1). sabbatens-dække (1871: den bedækkede Sabbats-Gang), som de havde bygt hos huset.2Kg.16.18(Chr.VI).   (nu næppe br.) d. s. s. I. Dæk 2. Wadsk. 104. *Fru Sigrid sidder paa det høie Dække.Oehl.L.I.61. *han laae saaret i Slaget. | Henad Skibets Dække strømmede hans Blod.Hrz.VI.108. i flere Dage . . kun at have vandret op og ned ad Skibets Dække.HCAnd.IX.135.     1.2) (nu næsten kun i fast forb. m. overgang til bet. 4; “findes endnu undertiden brugt, men lyder ilde.” Levin.) svarende til II. dække 1.3: tæppe ell. klæde, hvormed noget (kan) tilhylles (jf. Dækken). “kandst du icke hielpe at skiule mig?” . . “Jeg har et Decke her ved Haanden, om Maansøren vil lade sig svøbe der udi.”Holb.Jean.V.2. Mose lod af at tale med dem, og han lagde et Dække (Chr.VI: et skiul) over sit Ansigt.2Mos. 34.33. (han) tog forsigtig Dækket af Lænestolen og satte sig i den.KLars.GV.102. om liglagen: *stive som af Kuld er dine Lemmer. | Saa lad mig svøbe fast dig i dit Dække.PalM.II.272. KLars.GV.124.    om (senge)tæppe olgn. til at dække over sig under søvnen. *Eva drager bort det uldne Dække, | For af den dybe Søvn sin Søn at vække.PalM.VII.56. ordspr. (nu l. br.): man maa strække sig efter dækket olgn. (efter ty. sich nach der decke strecken) indrette sig efter forholdene; sætte tæring efter næring (jf. u. Dækken 1). det er taabeligt, at vilde strække sig længere end Dækket er.Biehl. DQ.III.40. VSO. Mau.I.181. nu næsten kun m. overgang til bet. 4 i talem.:  spille under dække (sj. dækket. CPalM.O.441) med en, (efter ty. mit jemand unter einer (ell. der) decke spielen (ældre stecken, liegen)) være i hemmelig forstaaelse med en (jf. u. Dækken 1). Holb.DH.I.645. Lands-Forrædere, der spillede under Dække med Slaverne, og røbede dem alle Kongens Anslag.Grundtv.Saxo.III.204. Heib.Poet.II. 316. han spillede under Dække med Hertug Albrecht . . men de politiske Forhold forhindrede, at dette Rænkespil fik Fremgang.KrErsl.DM.38. sj.: Det klæder . . bedre, at gaae aabenbar til Værks, end at spille under Dække.Grundtv.Saxo.II.28. smst.258.    1.3) (nu næppe br.) nedhængende tæppe; forhæng. *Med disse Ord han drog et Dække bort, | Som deelte Stuen. PalM.VIII.104.   fortæppe (paa teater); “tæppe” (jf. Bagdække). Saa snart Dekket trækkes op, indkommer Apollo, Æsculapius, Mercurius.Holb.NP.A1v. Wess.227. Dækket gaaer op. Skuepladsen forestiller et . . Værelse.Oehl.SH.23. PalM.I.20. Dækket var nede.UngdGl.I.240. overf.: JSneed. VI.573. Nu rullede Dækket op for Napoleonstidens store Verdensskuespil.Ing.Levnet.I.105. lad Dækket falde for det Forbigangne!Gylb.Sk.152. PVJac.Breve.6. 2) (sj.) d. s. s. I. Dæk 4. Trine . . fik travlt med at . . sætte et nyt Dække frem og hente en varm Tallerken i Køkkenet. Pont.LP.²I.53. 3) (l. br.) til II. dække 4: beskyttelse; værn; ly. Pilen, Birken og Poplen ere gode Exempler paa lysbehøvende Træer; man finder der hverken Skygge eller Dække for Regn.CVaupell.S.79.  4)  til II. dække 5: noget tilslørende, skjulende olgn. *naar Jesus Sielen vækker, | Syndens Dækker | Allesammen strax maae fort.Brors.103. *skiønne Melodie! . . | Du fierner Hiertet høit fra Jordens Laster, | Og over Kummer yndigt Dække kaster.Oehl.XIX.3. *Du Sol under Dække, | Lysbilled af ham, | Der sig lod paalægge | Vort Aag og vor Skam.Grundtv. PS.V.165.   især (m. gen. ell. præp. for) om noget (en vis maade at optræde, tale paa osv.), der tjener til at dække (tilsløre) onde hensigter, handlinger osv.: skalkeskjul olgn. (jf. Dækmantel og spille under dække med ovf. u. bet. 1.2). de ugudeligste Mennesker . . betiene sig af Religionen, for under dens Dekke at øve de grummeste Misgierninger.Holb.JH.II.316. dette hans Foregivende er et blot og bart Uvidenheds Dekke.Høysg.Anh.24. de Maskerader, som Henrik VIII stadig afholdt . . afgav det bedste Dække for hans Udsvævelser.Brandes.NG.104. Pont.LP.VII.129. om person (“skærmbræt” olgn.): skal jeg være hans Skiul og Dekke?Holb.Philos.V.7.flt. (l.br.) -r ( se ogs. u. bet. 1.1 ndf.).   1 lag ell. ting som dækker noget. 1.1 den øverste træflade i et strengeinstruments lydkasse (jf. Lyddække ). Sal.2 XXV.261. HPanumB.ML.652.    (jf. bl.a. Frø-, Honning-, Knop-, Kopdække; bot.). Dække (Volva) kaldes en tyk Hud, som omgiver Svampene før de udvikles. CGRafn.Flora.I.11(jf. II. Svøb 2.1 ).    (jf. Lavadække; geol.) om lagvis aflejret masse af bjergart. Diabas ere meget udbredte Bjærgarter, dels som Gange, dels .. som ofte mægtige Dækker i alle Formationer fra prækambriske til tertiære. Sal.V.198. VareL.5 I.249.   1.2 tæppe. (jf. I. Tække 1 ).    ligge under dække med, (ældre spr.). Naturen (vil) med denne Riven og Spænden .. skaffe Blodet Luft, uden saa var, at et Stykke af den heslige Venus-Syge ligger under Dække med (: stikker under, er den skjulte årsag). WeisbachsCuur.(overs.1755).276.   4 noget tilslørende, skjulende. den saakaldte “Historieforfalskning”, der gik ud paa at fremstille Samlingspolitiken som .. et Dække, bag hvilket den egentlige aktivistiske Politik kunde føres. HalKoch.(FrieOrd.1946.30).   

II. dække, v. [ˈdægə] præt. -ede ell. (nu sj., poet.) -te (Oehl.III.231); part. -et ell. (nu sj., poet.) -t (SalmHus.569.1. Moth. D54. Kaalund.141. Recke.SB.26); vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.). (ænyd. d. s.; fra nt. dekken ell. hty. decken; egl. sa. ord som tække, se UnivBl.I.44; jf. bedække, I og II. Dæk, I. Dække, Dækkel, Dækken, Dæksel) 1) anbringe noget ell. (m. tings-subj.) være anbragt (især som et udbredt lag) umiddelbart ved ell. i ringe afstand fra noget andet (især over ell. om det), saaledes at dette (næsten) skjules; bedække (1); skjule.    1.1) *Den store hvide Flok, vi see, | Som tusind Bjerge, dækt med (Brors.304: fuld af) Snee. SalmHus.569.1. *(jeg) ønsker kun, at Gravens Muld | Mit Legem maatte dække. Kingo.261. *naar atter Vaaren vækker | Til Liv . . da dækker | Den simple Gravhøi mig.Lund.ED.138. *Mosset dækker den gamle Steen.Oehl.L.I.296. *Dækker Graven, grønne Urter smaae!smst.231. *Sneen dækker Mark og Mose.Winth.D.58. Granitten (er) lige til Kysten dækket af Ler. IBondesen.Jorden rundt.(1891).26. Det dækkende Stenlag (i en oldtidsgrav).BerlTid.¹⁵/₈ 1919.Aft.4.sp.3. billedl.: *Had, Vrede og Misundelse | Har dekket Verden, som en Snee.Brors.185. *Alderens Snee | Dækker min Isse.Oehl.XIX.73.    m. overgang til bet. 1.6: *Blomsterne dækkes, | . . jo meer det sneer.Brors.295. *Hun (dvs.: en fugl) dækker ømt (dvs.: lægger sig over) de nøgne Smaa, | som nys krøb ud af Ægget.Kaalund.280. spec. (gart.): beskytte buske olgn. (mod vinterkulden) ved ophyppet jord, granris olgn. (jf. HavebrL.²210). Bang.I.27.   m. det skjulende lag olgn. som obj. (i forb. m. præp. over ell. paa). dække Jord paa (ell. over) et Træes nøgne Rødder.VSO. e. br.    om taage, mørke olgn. *Tykt Mørke dækked Skov og Slot.Winth.ND.185. *Støvskyen dækker hele Landeveien.Boye.Erik.9. *en Taage dækker Staden, | Som Sørgeflor den over Byen hænger.Drachm.D.51. jf. bet. 1.3: *End dækked Nattens Teppe | Den drømmende Lund.Winth.HF.7. i uegl. anv.: *Dødens Bleghed | dækker de ædle Træk. Ploug.I.316.   dækket (orgel)stemme, ♫ orgelstemme, hvis pibe er lukket i den øverste ende; gedakt. MusikL.I.264.II.350.    dække for (noget), anbringe noget ell. (især) være anbragt saaledes, at noget ikke kan ses. At dække for Sengen med et Skiermbret.VSO. de store træer dækker for udsigten ┆  dække over noget (jf. bet. 1.6): over den ærværdige Skikkelse dækker nu Kistens faste Laag.Mynst.Mall.3.   dække (noget) til, overdække ell. skjule (fuldstændigt). *Skatten, som den Gamle ruged paa, | Og dækked til, saa intet Blik den saae.PalM.IV.250. (roserne) havde saamænd blomstret trofast iaar . . Men nu maatte de snart dækkes til.Bang.I.18. Sjæll Bond.96. hullet er blevet dækket til (dvs.: opfyldt) ┆     1.2) (sj.; jf. bedække 1.2 samt Tagdækning ofl.) bygge ell. lægge (tag paa en bygning); tække. *Taget du dække med røde Tegl, | Af Steen du føre den Muur. Oehl.L.I.293.    1.3) tilhylle (en del af) legemet med klæder, tæppe olgn. Wess.227. *en Moder dækker | Ømt sit spæde Noer. Meisling.(Molb.Athene.II.371). Winth.HF. 290. *hver Sang, som Folket kender og lytter til med Lyst, | den blev en Ring i Brynjen, som dækker hendes Bryst.Lemb. D.106. Overkroppen . . dækkes af et svovlgult Skærf.JVJens.Sk.124. ofte i forb. m. til: han tog ind til hende i Teltet, og hun dækkede ham til med et Ry (dvs.: tæppe af groft tøj).Dom.4.18. PalM.VII.55. Stikkende Øjne . . saâ bestandig paa hende, hvor meget hun end dækkede sig til (dvs.: slog forklædet over hovedet).Schand.IF.334.   m. Tæppe olgn. som obj. (i forb. m. præp. over ell. sjældnere paa). dække Dynen, Lagenet paa sig.VSO. dække noget over, eller paa Een.MO. (han) løste hendes Sko og dækkede Rejsetæppet over hende.Norman-Hans.SB.91. overf. (m. overgang til bet. 5): (han holdt det) for det klogeste, at dække et helligt . . Slør over den hele Tildragelse.Rahb.Fort.I.382.     1.4) anbringe noget ell. (især) være anbragt (ell. til stede) i stor mængde (paa en flade), saa at det underliggende næsten skjules (jf. bedække 1.6). Træet er dekt med løf.Moth.D54. alle Marker, hvilke Herskesygen dækkede med Liig.Mynst.Betr.I.244. *(kokosnødden) fæsted Rod, | og Øen stod | snart dækt med Kokosskove.Kaalund.141. Væggene vare dækkede af store Søkort og Billeder af Skibe.Norman-Hans.SB.23.     1.5) (mal.) om farve: danne et tæt lag, saa at grunden (de underliggende farver olgn.) skjules (jf. Dækfarve). Denne Farve dækker godt. VSO. Eet Anstrøg er ikke nok til at dække. smst. Haandgern.557.      1.6) m. forestillingen om at beskytte (det dækkede) mod noget farligt ell. ubehageligt (jf. bet. 4). *For Stødet dækker han (sin krop olgn.) med sine Klæder.PalM.AdamH.I.227. (han) stillede sig frem for at dække hende med sit Bryst. Goldschm.Hjl.I.93. (v. Manteuffel erklærede) at han med sit Legeme vilde dække hver syv Fod slesvigsk Jord, førend de afstodes. Arlaud.505. Rosendal.D.II.4. (uegl.:) *Jesus vil min Siel | Med Naadens Vinger dekke.Brors.128.   dække over (noget): naar min (dvs.: herrens) Herlighed gaaer forbi, da vil jeg . . dække (Chr.VI: skiule) med min Haand over dig.2Mos.33.22. Jens Natmand stod og dækkede med Armene over sin Datter uden at turde røre hende.Schand. IF.348. m. den skjulende ting som obj.: jeg vil dække min Haand over dig.2Mos.33.22. (Wolff).   dækket vej, ⚔ d. s. s. bedækket vej (se u. bedække 2.2). *men Udenværk – nej dertil stod ej Kravet . . | ej “dækket Vej” mod Fjendens Bly og Krudt. Drachm.DJ.II.20. den dækkede Vej, hvoraf nu Amagerboulevarden tildels er lavet. FHendriksen.Mennesker og Oplevelser.(1910). 13.   refl. dække sig, søge skjul (og værn) bag noget dækkende; skjule sig; krybe i skjul. Han var blussende rød og dækkede sig bag Farbroren.Drachm.VD.149. overf. (jf. bet. 4.5): Han havde . . en Følelse af, at Henrik dækkede sig for ham.ThomLa.AH. 160. især ⚔: søge ly ell. dækning. (folkene) forsvandt i Mørket bag Bunker og Huller . . “Lad dem blot dække sig,” sagde (kompagnichefen).Rist.ER.153. som varskoraab (kommandoraab): dæk! dæk dig (ell. jer); søg dækning (jf. bet. 4.1 og II. Dæk). Han fulgte med Øjnene en Granat . . og da der blev raabt “Dæk”, og de andre kastede sig ned bag Volden, blev han staaende.smst.146. *dæk, dæk, Broager dæk (dvs.: dæk jer for den granat, der kommer fra B.)! | op igen, granaten er væk! soldatervers fra Dybbølforsvaret1864.jf.Bang. T.211.     1.7) (fagl.) m. h. t. sukkerkrystaller: rense (for vedhængende sirup olgn.) v. hj. af ren sukkeropløsning, hvormed krystallerne overhældes (jf. Dæksirup). VareL.²740.  2) (spec. anv. af bet. 1) egl.: tildække (bordet) med en dug; sætte service, spiseredskaber osv. (undertiden ogs.: selve maden) frem paa bordet; rette (et maaltid) an; om forb. dække bord se I. Bord 3.1. jf.: Bordet er dækket, forsaavidt det kan være dækket uden Dug, med Brød, Smør i en Krukke, Ost, samt Brændeviin i en Medicinsflaske.AntNiels.FL.II.52.   abs. *vi dækker | til Aftensmad.FGuldb.A.17. *En Krukke Vand vi havde, | Dertil lidt daarligt Brød, | Naar saa vi drak og spiste, | Hun dækked paa sit Skjød.Winth.HF.192. Bang.L.157.    (talespr., l. br.) m. tings-subj.: tage sig (godt) ud paa bordet; pynte. vores Porcelæn dækker nu ogsaa usædvanlig pænt (dvs.: paa et middagsbord).Pol.⁸/₂ 1907.3.sp.3.     dække af bordet ell. dække af ell. (nu l. br.) dække bordet af, tage service, mad osv. af bordet; tage af bordet (jf. afdække 1). Lad Tieneren komme ind og dække af.VSO.I.62. *Naar Bordet dækkes af, og Du gaaer fra.Blich.D.II.201. Rich.II.371. (hun) giver sig til at dække af Bordet.EChristians.MV.93. dække op, sætte mad, drikke osv. paa bordet; rette an (især: m. mad osv. i rigelig mængde). Han har Selskab hos sig som oftest . . og saa dekker han op for 10. og for 12., som det var for 20. og for 30. OeconT.II.15. Ing. VSt.23. Goldschm.VII.55. (hun) dækkede op med The og Smørrebrød.Breum.HH.15.  3) † om handyr: bedække (3). vAph. (1759). Hingsten dekker Hoppen, bespringer den . . lade en Hoppe dekkes.vAph. (1772).I.308. VSO. 4) beskytte.     4.1) beskytte mod angreb; tjene til forsvar; forsvare.    ⚔ *i Dag gaaer jeg med mine Skibe | At dække den sydvestre Kyst af Landet | Imod en . . farlig Fiende.Oehl.HJ.60. MilConv.II. 549. Kierk.X.80. *vi skulde dække Retraiten.Rich.I.194. de øvrige Ryttere stillede de . . paa begge Fløie . . for at dække Hærafdelingerne. 1Makk.6.38(Chr.VI. afvig.). overf. (jf. bet. 4.4): Han kunde nu forstaa, at Ø. kunde føle sig dækket (over for angreb paa sin patriotisme).Schand.TF. II.286.   (fægt.:) dække sig, indtage dækstilling. MilConv.II.549. dæk! indtag dækstilling (jf. bet. 1.6 og II. Dæk). Scheller.MarO.    sport. (jf. Dækker): F. spillede brillant (dvs.: i tennis) . . dækkede sin Partner, hvor han kunde.Sportsbladet.1917.126.    4.2) (skak.) forsvare en brik (v. hj. af andre brikker) paa en saadan maade, at man, hvis modstanderen slaar brikken, til gengæld kan slaa modstanderens; gardere. Skak.(1773).27. *Kongen maa I dække.Hrz.VI.38. Skak. (1916).54.    4.3) (jærnb.) ved et bestemt signal (se Dækningssignal) sikre et punkt paa en banelinie imod i utide at blive passeret af et tog; sikre et togs forbikørsel paa nævnte maade. Toget (skal), naar det af Hjælpemaskinen bringes frem eller tilbage, dækkes ved Signaler.DSB.Togregl.80. Sal.²VI. 619.     4.4) (især ) forsvare mod anklage, mistanke olgn. Brandes.V.98. du lyver dig Skyld paa, for at dække dit Barn!Bergstrøm.KarenBorneman.(1907).126. for at dække Esterhazy (havde Henry) fremsat Beskyldningen mod Dreyfus.Sal.²VI.423. jf. †: *Basunens Røst | Den gjør mig ei forskrækket | Paa Dommedag, | Fordi min Sag | Er alt med Naade dækket.Kingo.287.     4.5) refl.: sikre sig (mod noget ubehageligt). dække sig . . for Tab.MO.   (især soldat.) slippe fri; snyde sig fri. Dania.III.72. nogle forbandede Negere . . vilde dække sig for Arbejdet.KLars.HPE.148. m. sa. bet.: dække den (jf. den. sp.607,l.47ff.): For mindre Forseelser dømmes man (dvs.: soldater) til at stille om, hvis man da ikke forstaar at fri sig derfor, dække den.DSt. 1918.56.   5)  forhindre, at noget bliver røbet ell. bemærket; holde skjult; dølge; skjule. han (vidste) saaledes at dække sit Anslag, at ingen mærkede det.Mall.SgH.110. Dette bemærker jeg . . ingenlunde for at ville dække eller undskylde . . Mangler.Molb. F.III. keitet Nonchalance, der sagtens . . skulde dække en vis Forlegenhed.Winth. IX.26. (hun) dækkede med utrolig Opfindsomhed, hvordan hans Tilstand var. RSchmidt.MD.78. jf. (sj.): selv deres lidet anstændige Tale ved Bordet syntes han om. Fransk “esprit” dækkede Alt.Schand. SB.188. nu især i forb. m. over: en Hob forloren literær og kunstnerisk Enthusiasme, daarlig dækkende over det spidsborgerligste Livssyn.sa.O.I.153. i hvert Fald maatte han have gjort noget, som baade Selskabet og han selv helst vilde dække over.Norman-Hans.SB.75. 6) m. h. t. overensstemmelse ml. to ell. flere tings (osv.) omfang, værdi olgn.    6.1) (mat.) om figurer: svare fuldstændig til hinanden, saa at omridsene falder nøjagtig sammen (hvis de lægges oven paa hinanden); være kongruente. Levin. to Figurer (kaldes) kongruente, naar de kan bringes til at dække hinanden, altsaa maa de to Figurer i enhver Henseende være ens.Hag.VI.342.   overf., om begreber olgn.: være lig ell. identisk med; være (fuldstændig) ens ell. ensbetydende med. den Fordom, at Statskirkelighed og Kristendom var hinanden dækkende Begreber. Brandes.III.620. Ordene: Lyrik, Poesi og Stemning (er næsten) kommet til at dække hinanden.HarNiels.VS.99. Gud er Kærlighed . . Det ligger i Ordene, at Gud og Kærligheden dækker hinanden fuldkommen.Krarup.L.234. jf.: efterhaanden indsnævres Begrebsindholdet, saaledes at hvert af Udtrykkene kun kommer til at dække over en Del af det, som tidligere laa i dem begge.PJJørg.R.14.     6.2) (især ⚚) om to størrelser, forhold olgn. af modsat værdi: opveje; erstatte olgn. Dette Foretagende dækker . . neppe Omkostningerne.MO. Aktiva og Passiva dækkede nogenlunde hinanden.Schand.SB.100. Skomagerne arbejdede ikke ved Lys, der var ikke Arbejde nok til at dække Forbruget af Petroleum.AndNx.PE.II.208. ved sin egen bedrift dækkede den (enkelte husholdning) alle sine fornødenheder.Arup.H. 10. refl.(nu næppe br.): Dette Foretagende . . vil neppe dække sig (dvs.: dække omkostningerne).MO.   ogs.: udligne (en fordring olgn.); betale (ved kontanter, anvisninger, varesendinger olgn.). (hans gæld) blev dog nu ved hans Venners Hjælp nogenlunde dækket.Hauch.VI.361. Huusleien tilligemed Betaling for Klæder . . kunde dækkes med Renterne af min lille Kapital. smst.VII.422. dække en Vexel til Forfaldstiden.Levin. Assurancen er dækket her hos Danske Lloyd.OKaalundJørgensen&HCRiis. Eng.Handelskorrespondence.(1915).127. Diskontoen er 5 %, og Provision og Stempel dækkes med ¹/₂ %. RegnebKøbm.II.67. m. person-obj.: holde (en kreditor) skadesløs; betale. En svigagtig Skyldner dækker undertiden nogle Gieldnere til de øvriges Fornærmelse.VSO. Schand.BS.294. Herregaarden blev solgt, Kreditorerne lige dækkede.JakSchmidt.SP.75.     dække sig, ⚚  skaffe sig en vare, som man har solgt uden i øjeblikket at have den, for at kunne opfylde sin leveringspligt (jf. Dækningskøb). Hage.³796.  7) (efter ty. decken, prygle; vel egl.: dække en til med skrammer olgn.; jf. dog dænge (en til); “meest i daglig Tale.”VSO.; nu næppe br., jf. dog jy. dække, slaa en til jorden i nævekamp olgn.) dække til i den spec. bet.: prygle (en) igennem; mørbanke; dænge til. “Han gjør jo sine Hoser grønne hos Petrea.” – “Langhalm? Skulde han? – Ja, naar jeg vidste det, jeg skulde dække ham til.”Hrz.X.80. Jeg greb ham, fortalte, hvem jeg var, og dækkede ham saaledes til i mit Raseri, at han . . endnu den Dag i Dag føler Svien.Bagger.I.263. 1 bedække; skjule. 1.1 gart. (jf. topdække ).    i uegl. anv. et .. Smil dækkede hans Ansigt. Søiberg.KK.II.164.    i udtr. m. præp. dække for noget . han .. hængte Dækkets Forhæng op, og dækkede (Chr.VI: giorde Skiul) for Vidnesbyrdets Ark. 2Mos.40.21.   1235,5 dække over (noget). (jf. II. overdække ). m. trykstærkt adv. varenavn, firmanavn og hvad der ellers spiller en væsentlig rolle for genkendelsen, dækkes over. Hage.7 I.501.   1235,8 dække noget til. (jf. tildække 1 ).    dække af, (jf. afdække 3.1 ). man (vil) ikke kunne konstruere økonomisk lysfordelende Spejlarmaturer, som ikke bliver blændende, selvom man benytter Opallamper .. og dækker af med mat Glas. KritiskRevy.1926.Hft.1.77. dække op, (mil.) lægge sadel og andet udstyr på hest. Før Rytteren begynder at dække op, lægger han Vaaben (Kappe) og Lædertøj ved Pakningen. Feltart.VII.A.74.   1.2 tække. (jf. kobber-, tag-, tegldækket ). taget er rejst og dækket. Hage.7 II.17.   1.4 (jf. bl.a. løv-, skov-, snedækket ).   1.5 om farve. make-up creme, som både dækker og holder. Søndags-B.T.21/10 1952.14.sp.1.   1.6 m. forestilling om beskyttelse mod noget. Moleanlæg. Udførelse af dækkende værker for Rødbyhavn Færgehavn udbydes herved i henhold til tegninger og betingelser. Statstidende.12/8 1958.1.sp.5(jf. Dækmole S, -værk ).    (jf. gøre dæk / II. Dæk S; jæg.) imp. dæk som kommando til hund, spec. jagthund, om at lægge sig ubevægelig ned. jeg befaler Hunden “dæk” og slipper Fuglen. B.T.8/5 1922.11.sp.1. dæk! ikke for hurtig, Hund, dæk, siger jeg, rolig. KMunk.V.45(år 1938 ). DJagtleks.I.188.   1.7 m.h.t. sukkerkrystaller. ældre: (sukkertoppens) Bund bedækkes .. med udblødt Leer (Pottemagerleer), hvis Fugtighed gjennemtrænger Sukkertoppen og tager Sirupen med. Jo oftere denne Dækning med Leer foretages, desto hvidere .. bliver Sukkeret. Det kaldes da Cassonade, dækket Sukker. SLangkjer.Varekundskab.I.(1856).98.   2 sætte service osv. frem på bordet. Hvor staar det skrevet, at man skal kunne dække til tolv eller atten? LeoEstvad.Vi var saa unge.(1950).85.    m. tings-subj. et raffineret Bestik, der “dækker” ualmindelig smukt og ligger godt i Haanden. Varehus.1958.II.67.    i udtr. m. præp. ell. adv. 1236,64 dække op. (jf. opdække 2 ). Hører der Bouillon til Menuen, dækkes der op med Dessertske. Lærebog f.Tjenere.2 (1940).17. billedl. Sarses Afhandling er fortrinlig. Viden, og ingen Hastværk med at faae den anbragt; Originalitet, og ingen Forhippelse paa at dække op med den. ClPet.(BjBj.Br.I.196).    dække ud, sætte service, mad, drikke på bordet. Tjeneren dækker ud – saa hurtigt som muligt. Soya.BM.63.   3 (korstegn, læs: sj. i 20.årh.) om handyr: bedække (3). (anklagede) udtalte, at han vilde “dække” eller “bukke” dem, ved hvilken Udtalelse han har krænket deres (: børnenes) Blufærdighed. Højesteretstid.1941.633. JyO.   4 beskytte. 4.1 flaget dækker ladningen, se I. Flag S.    (mil.). Kvarteret er dækket Kl. 16,30 .. Kl. 16.30 holder vi (: sabotørerne) med begge Vognene paa Hjørnet af Nygaardsboulevard og Toksværdsvej. Sønderby.UH.91. dække op (jf. flg. gruppe). Jeres Vogn gaar i Staa i Porten og dækker op efter Planen (: ved en sabotagehandling). smst.92. have sin ryg dækket, (jf. rygdæk(ke)t ), se Ryg 3.2.    (sport.). En forward kan ofte “dække” en anden Spiller ved at holde en Modstander borte fra ham. IdrætsB.I.518. Dække (Badm.), indtage en Position paa Banen, hvorfra enten hele egen Banehalvdel eller en Del af den kan beherskes. Sportsleks.I.302(jf. bet. 8.1 ndf. ). dække (en modspiller) (op), placere sig således i forhold til vedkommende at man hindrer ham i at få bolden eller straks kan tackle ham hvis han får den (jf. udækket 3 ). Sportsleks.I.302. en farlig Spiller .. ikke nem at dække op. NatTid.19/10 1951.9.sp.1. Hans Dribleture gik alt for ofte i Fisk, fordi han blev tæt dækket af Børge Werner. B.T.28/11 1955.25.sp.5.   4.4 forsvare mod anklage, mistanke olgn. der maa være én Redaktion som har Afgørelsen .. Men saa maa den ogsaa ha Ansvaret og ikke være dækket af andre Navne. AndNx.Br.III.70(år 1938 ). Lundegaard havde dækket over dem (: skyldnerne) og sagt, at det var flinke og solide folk. MKlitgaard.MS.92(jf. dække over u. bet. 5   4.5 refl. jarg. den gamle (: faderen) sidder ude i Nørre Allé (på et plejehjem) og dækker sig tykt. FrSkousbo.ES.100.    4.6 (jf. bet. 4.5 og 6.2) dække (sig) ind, sikre (sig) mod noget ubehageligt, mod skade, overlast, angreb, kritik; gardere (sig). (hun) skulde jo nok altid vide at dække sig ind. KAabye.PT.182. Hans samvittighed var dækket ind. KAbell.Dage paa en sky.(1947).92. “Du stikker vist også af sommetider? Når det er fint vejr, ikke?” – “Men jeg dækker mig ind!” Sønderby.SD.51. En pille i kaffen i stedet for fløde .. det vil være en fordel, hvis man altid kan være dækket ind med (: sikret forsyning med) holdbar fløde. Pol.4/10 1953.14.sp.6.   5 skjule. i forb. dækket direkte tale olgn., (jf. Dækning 6 S; sprogv.) særlig art refererende replikgengivelse (m. ændret syntaktisk form), en mellemting mellem direkte (5) og indirekte (2) tale. Brøndum-Nielsen.(Festskr.VilhAnd.349). i Stedet for det lidet adækvate franske Udtryk style indirect libre (kunne man) anvende Betegnelsen: indirekte direkte Stil, eller bedre: dækket direkte Stil. smst.350. UllaAlbeck.Da.Stilistik.2 (1945).180. jf. En dækket Monolog, hvor Forfatterens og den skildrede Persons Tanker og Udtryk blander sig med hinanden, findes hos J.P. Jacobsen i “Mogens”. Brøndum-Nielsen.(UnivProgr.1953.II.9).   6 m.h.t. overensstemmelse ml. to ell. flere tings omfang, værdi olgn. 6.2 Hvad dækker Ansvarsforsikringen? .. Ansvarsforsikringen dækker et Ansvar, ikke en Skade. HaandbForsikr.(1945-46).260.    dække sig, ell. dække sig ind, (handel., jf. ndf.). dække sig ind er under de af Krigen (1914-18) fremkaldte Valutaforhold blevet et meget gængs Udtryk for at sikre sig fremmed Valuta, som man senere skal kunne disponere over, til Øjeblikkets Pris. LJac.(OrdbS.).    dække ind. 1. (jf. sp.1238,49ff. samt inddække S og dække (sig) ind u. bet. 4.6 ovf.) udligne en fordring; betale. kunne jeg pr. måned hente omkring fem og tyve kroner hjem, var jeg helt stolt. Så var den månedlige husleje “dækket ind”. HJensenius.Lige ud ad landevejen.(1958).123. Tilskuddene til A-pressen er altsaa et underskud, som LO som ejer må dække ind. PoulMøller.Politik på vrangen.(1974).25. 2. (jf. dække sig sp.1239,1) foretage dækningskøb (2 S). Børsen lukkede .. og jeg maatte dække ind underhaanden. Til Kurs 505 og 503. FrPoulsen.F.25.   7 dække til, prygle. (jf. tildække 2.1 ). ældre: hvis han ikke betalede, saa vilde han dække ham saaledes til, at han skulde huske ham. Biehl.DQ.I.151.    8 (m. tilknytn. til bet. 1.4 og 6): bevirke at et område behandles ell. forsynes med noget på tilfredsstillende måde. 8.1 m.h.t. landområde. Danmark skal dækkes af statslige Varmekontorer. NatTid.19/9 1943.7.sp.3. de fleste Landkommuner i Amtet .. havde været ret daarligt dækket med Biblioteker. Sal.T.1945-46.459. 25 Sælgere, der dækker hele Landet. BerlTid.17/2 1950.13.sp.6. om radio- ell. fjernsynssender, -program olgn. (jf. krystal-, radiodække ). Et Fjernsynsprogram kan nu dække et Land. Socialdem.13/2 1936.2.sp.1. Det kræver otte sendestationer at dække hele landet (med fjernsyn). Alt for damerne.13/1 1953.3.sp.1. 8.2 m.h.t. emne, fag- ell. arbejdsområde. Det er ønskeligt, at følgende fag dækkes: tysk, fysik, gymnastik. Statstidende.7/9 1959.1.sp.4. m.h.t. journalistisk stof(område). Ganske vist havde jeg (: en journalist) en mand til sporten og én til amtsraadet, og en sergent dækkede militærfronten. NisPet.M.89. Det var vel naturligt, at de danske Skibes Indsats i Krigen .. blev “dækket”, som det hedder i Journalistsproget. Blytgen-Petersen.Krigskorrespondent.(1945).8.   

 Dækker, en. spec. (sport., l. br.) til II. dække 4.1: en af de to personer, som danner anden linie i forsvaret i fodbold og hockey; bagmand; back. ACMeyer.Idr.II2.89. Sal.²VIII.314.1 (sport.). 2 person ell. ting som dækker (II.1(-2)) noget; især som 2. led i ssgr., se fx. Bund-, Næse-, Over-, Sæddækker . (til II.dække 1.2; jf. Tækker; fagl.) håndværker der udfører tagdækning (jf. Kobber-, Skifer-, Tag-, Tegldækker ). OrdbS.(om skiferdækker olgn., 1947 ). (til II.dække 2 ) i ssg. Taffeldækker.