I. Træk, en. Høysg.AG.36. flt. -ker ell. d. s. (jf. JFriis.70.90). (ænyd. tre(c)k, jf. holl. tre(e)k, glholl. treec, treke i sa. bet.; vistnok til trække (se især trække 14.3 og 49.8; m. h. t. bet.-udvikling sml. fr. trait) og næppe sa. ord som (ell. paavirket af) Trick   i da. er ordet knyttet til og delvis sammenfaldet m. III. Træk 4 (s. d.), i øvrigt er ordet nu kun dial. (se Feilb.), sml.: “Nu kun i dagl. Tale og sædvanligst i Pluralis.” VSO.) svig; bedrageri; rænke; list; kneb. *I herved binde vil mit Øye udi Blaar, | Ney det gaar ikke an, jeg Trekken vel forstaar. KomGrønneg.III.296. det synes ikke at der har været nogen Træk ved denne Reise. Pamela.II.15. talem.: (en) træk fremmer anden, det ene bedrageri afføder det andet. Moth.T164. VSO.   især i flt. *een af Satans største Trækker. Brors.261. Jeg merker hans listige Trækker – jeg seer hvad Garn han sætter for mig. Skuesp.II,1.45. det er ingen Sag at slaae de . . Røvere, naar Man blot tager sig vare for deres Trækker, hvori de alene har deres Styrke. Grundtv.Saxo.III.313. ofte i forb. m. Rænker (se ogs. u. Rænke): Hver Dag, som skabes, finder jeg paa nye Snedigheder at komme efter deres Trekker og Renker. KomGrønneg.III.161. Hrz.XVI. 325. fuldkommen ubekendt med det arge Europas listige Rænker og Trækker. PVJac. Breve.11. det gik til med lodder og trækker, se II. Lod 2.2.

III. Træk, et ell. (nu kun i bet. 13.1-2 (s. d.)) en (tidligere ogs. undertiden i andre bet., se u. bet. 14.3 og 17.1 samt u. Aftræk og sml.: Smaatræk . . Enhver af dem. Blich. (1920).XIX.63). [tr̥ɐ̤g] Høysg.AG.36. flt. d. s. ell. (nu kun dial., i visse bet.) -ker (se u. bet. 4 og 11) ell. (nu næppe br.) -ke (jf.: Navne-Trække (LTid.1741.672) samt u. Overtræk). (ikke kendt fra ænyd. (jf. dog u. Aftræk), sml. glda. trech, optog, procession (Mand.217), der er laant fra mnt. treck i sa. bet.; vbs. til trække   om berøring med I. Træk, II. Træk se u. bet. 4 og 12) 1) til trække 1-2, 23-24; især i flg. anv.:    1.1) i al alm., om handlingen at trække (i), hale i noget ell. det enkelte tag ell. den kraftudøvelse, hvormed dette sker; fysisk kraft (udøvet af levende væsen, maskine, visse spændte, elastiske ting olgn.), der virker halende, trækkende i noget. (han kan) indrette nye Uhre saaledes, at Trækket i Federen . . er dobbelt saa sterk som sædvanlig. LTid.1747.200. om det er en Aborre eller en Gjedde, det mærker man paa Trækket, paa Fiskens Faren op og ned og ud til Siderne. Bogan.I.27. Træk, (Extension), anvendes ofte ved Behandling af Benbrud. Panum.599. Bugserspil (indrettet for 25 t Træk). LokomotivT.1943.31.sp.1. jf. trække 3.5: Med et raskt Træk blottede han Kaarden. VSO.   om ryk, hvormed en mekanisme udløses. En dobbeltskyllende (2 Træks) Cisterne. HFB.1936.349. et træk i nødbremsen ┆ træk og slip, se u. trække 24.1.   (sport.) om vægtløftningsøvelse, ved hvilken vægten med een arm (een arms træk) ell. begge arme (to arms træk) føres i vejret (“trækkes opad”) langs kroppen. Pol.²⁹/₁₂1941.4.sp.5. Sportsleks.I. 314.II.595.    1.2) (til trække 1.2 og 23.2) om handling, bevægelse, hvormed et køretøj ell. redskab slæbes, trækkes af sted, hen over en flade; ogs. om anstrengelse, arbejde med at trække noget, ell. (dial.) stykke vej, der tilbagelægges under arbejde, besvær (se nærmere Feilb.). Skønt der knap var halvt Læs, var det alt, hvad den gamle Hest kunde orke. Dens Bringe laa frem under Trækket. Søiberg.LL.110. Han greb om Hankene (paa trillebøren) og kørte ud paa Næsset i et langt dinglende Træk. Erl Krist.S.261. (hestene) satte Bringen til og lagde Kroppen frem i Trækket. AlbDam.B. 78. jf. Feilb.   (landbr., især dial.) om bearbejdelse (overgang) af en flade med harve olgn. (fra den ene ende til den anden). vi kilede jo paa, gav Træk paa Træk med Harve og Tromle. Pol.¹⁹/₁₁1934.9.sp.4. Når Marken får to Træk med Harven, ligger det grovere ovenpå. UfF.   (fisk.) det at slæbe et vod, trawl hen over havbunden (et vist stykke). Træk med Vod, Garn. vAph.(1759). (voddenes) Liner forlængedes til 700–800 Favne, hvorved man i hvert Træk kunde gennemfiske adskillige Tønder Land af Havbunden. Frem.DN.129. De (kuttere) kunde tage et Træk paa kortere Tid end de andre. EBertels.MH.38.    1.3) til trække 1.6; spec. (kurv.) om særlig form for fletning langs randen af en kurv. Lundb.    1.4) (fagl.) til trække 2.4; spec. om trækpresses virksomhed. OpfB.⁴III.224. DaEngTeknO.    1.5) til trække 2.5, 24.2-3, om bevægelse ell. kontraktion af legemsdel ell. muskel; dels (i rigsspr. næsten kun i ssg. Skuldertræk) om mindre, vilkaarlig bevægelse af visse ansigtsmuskler (jf. Smiltræk) ell. legemsdele (især skulderen, jf. Aksel-, Skuldertræk). *I Glimt af Harm forsøgte han at dølge | De Træk af Smiil som Farens Lyst aftvang ham. Ew.(1914).V.103. i forb. m. paa: en eller anden national Egenhed kunde bringe en Kjøbenhavner til et Træk paa Smilebaandet. Hrz.XIV.353. En Mediciner, der hidtil havde holdt sig tavs, sagde med et Træk paa Skuldrene: “Hvor der bliver gjort Væsen af den Ting.” Goldschm.III.235.   dels (nu næppe br.) om uvilkaarlig bevægelse i, sammentrækning af muskler olgn.; især om krampetrækning (jf. Krampetræk). Trek kaldes en svaghed, at lemmerne trekkes imôd ens villie. Moth.T164. han fik Rystelse, som endelig gik over til convulsiviske Træk i Seenerne. PhysBibl.XVI.44. jf.: *til mit sidste Nervetræk skal jeg det (dvs.: frihedsbægeret) | Bekrandse. Riber.I.50.   † i videre anv. (til trække 24.3 slutn.) om smertefornemmelse, der minder om et ryk. Trek kaldes en rivendes smerte i lemmerne. Moth.T164. 2) (til trække 3.10-11 og 25.4) m. h. t. forhold ved lodtrækning, bræt-, kortspil.    2.1) (jf. Lodtræk; l. br.) bevægelse, handling, hvorved et lod, kort osv. udtrækkes; tidligere ogs.: det udtrukne lod, nummer. Høysg. AG.36. Der vindes paa første Træk i Lotteriet. VSO. jf. Feilb.    2.2) (efter eng. trick (jf. Trick 2), vel med tilknytn. til trække 3.10) ♠ stik (II.2) ud over de seks første i bridge ell. whist (jf. I. Over-, Undertræk). Meyer.⁵912. Aabningsmelding paa ét Træk. JWarburg.Melding iKontrakt-Bridge. (1932).19. jf.: en 3 Træksmelding. smst.30.    2.3) (jf. Fejl-, Mod-, Skaktræk) i brætspil, spec. skak: flytning af en brik fra en plads til en anden i overensstemmelse med spillets regler. LTid.1738.256. Et Træk, der sætter Kongen i Fare for at blive taget, maa ledsages med Tilraabet: Skak. Skak.(1916).14. mat i to Træk. Bl&T. jf.: (springerne) kan giøre gode Træk . . ja endog . . gaae lige til den fiendtlige Konge, og angribe den, og ofte giøre Schach og Matt. Spillebog.(1786). 190. i udtr. for, at det er en spillers tur til at trække: du har Trækket, første Træk. D&H. jeg (dvs.: en skakspiller) har Hvid og er i Trækket. Pol.²³/₁₂1934.Sønd.9.sp.2.   † i videre anv., om kast ell. slag i terningspil olgn. JBaden.DaL. jf. bet. 17.1: Den Dievels Huk jeg tog, den kostede mig paa et Kast tolv Marquer i en Trek. KomGrønneg. III.13.    2.4) billedl. anv. af bet. 2.3, især om handling, manøvre, der er del af en strategisk plan, af en kamp mod en modstander ell. for at opnaa, fremme noget. Rygterne hidrørte tildels fra hans egen Uforsigtighed eller fra et fejlagtigt Træk, han havde gjort strax efter sin Ankomst – eller maaske Trækket ikke engang var fejlagtigt: han havde blot ikke havt Held med at udføre det. Goldschm.VII.243. det blev . . fortalt, at det . . var ham, der havde foranlediget (ministerens komme) – et Træk, der (var) klogt beregnet af ham. Pont.FL.535. gøre et galt Træk. D&H. jf.: Enhver skal give sit Træk til Planen. Rowel. Br.577. det (at prædikestolen gik i stykker under prædikenen) var et Træk fra Vorherre, som gjorde, at han (dvs.: præsten) ikke mere kunde tjene under ham. Thuborg.KV.53. 3) (især fagl.) til trække 4 og 26, om halende bevægelse ell. tag, hvormed redskab olgn. holdes i gang. Træk med Pompen (jf. Pumpetræk). vAph.(1759). jf. Sejtræk: giøre et Træk paa Aarerne. VSO. Universitetsmandskabet har begyndt Øvelserne (i roning) tidligere og siges at have et bedre “Træk” end Polyteknikerne. Dag Nyh.¹⁷/₉1921.9.sp.6. Arbejderen skyder ikke Gratsaven fra sig, men trækker den til sig, de stejle Tænder staa derfor “paa Træk”. Wagn.Tekn.496. om maskines bevægkraft: Ved fuld Kraft skal forstaas Maskinens fulde, til Raadighed staaende Kraft ved naturligt Træk. Bardenfl.Søm.I.233.   (til trække 4.3, 26.3) om bevægkraft, der skyldes naturkræfter. Der er bleven mere Træk i Grejerne. Skonnerten lægger sig mere paa Siden, og den strækker sig frem efter over Bølgerne som en Hest i Galop. Skjoldb.S.39. (nu) fik de bedre Træk i Sejlene. EBertels.MH.170. 4) (nu især dial.) videre anv. af bet. 1.1, 3 og delvis 2.4, om maade, hvorpaa noget udføres (især: godt, let, klogt); fremgangsmaade; tag (II.1.4); haandelag; ogs. om hver af de haandbevægelser, manipulationer, der hører til udførelsen af visse arbejder, kunster, ell. om fagter, gebærder; spec. (undertiden vanskelig at skelne fra I. Træk) om behændig, kunstfærdig ell. fiffig udført handling, fremgangsmaade; kunstgreb; trick; kneb; fif. *Sin Mesters Træk han (dvs.: en nybagt læge) trolig efteraber, | Først Pulsen føler, saa i Halsen gaber. ChrBorup.PM.151. *Snart faaer man kun ved rette Træk | Med Lempe Æg i Humlesæk. Winth.V.93. mærker den Gamle blot, at vi selv vil paa Bal, saa bli'er der intet af. Vi maa lade ham tvinge os til at gaae der – det er det gamle Træk. Holst.VI.140. saa havde hun et mærkeligt Træk med at stryge ham over Kinden. EBertels.US.24. sikke nogen sære træk ell. trækker han har paa sig. Feilb.   især i forb. m. paa: Fader har saadan et eget Træk at fortælle Historier paa. Bergs.S.209. han synes at have ypperligt Træk paa at faa Tag i de unge. HansHenriksen.Fremskridtsfolk.(1937). 32. Feilb.   gunstig lejlighed. Fjenden maatte retirere, og det blev haardt for ham, da der kun var een Udvei, og den havde vi godt Træk at skyde paa. Dagbog forUndercorporal JPoulsen.(1852).38. da vaa (dvs.: der var) Træk for aa tjæne Mønt. AKristensen. Fynboer.(1901).41. 5) konkr. anv. af bet. 1-3.    5.1) del af genstand, beregnet til at trække i; snor, greb, haandtag, hvori der trækkes, naar noget skal sættes i gang, udløses ell. skifte (ind)stilling; indretning, anordning med snore, remme, kæder, stænger olgn. (og event. trisser, hjul osv.), der kan overføre en trækkende, halende bevægelse, holde noget i gang. Ved Sporskiftebetjeningsanlægene bestaar Forbindelsen (Trækkene) mellem Haandtagene og Sporskifterne i Almindelighed af Jærnrør. OpfB.²I.69. Styrtebadsbruserne (kan) være forsynede med flere end et Træk. GasVand.42. Bomme for offentlige Overkørsler kan indrettes til at aabnes og lukkes ved Hjælp af mekaniske Træk. Regl. Nr.76¹⁷/₁1934.§9,2. jf.: *Blandt Alverdens Instrumenter, | dem med Træk og med Tangenter, | er Harmonikassen Rosvalds Favorit! HSeedorf.(Pol.³/₆1934.Sønd.21.sp.1). ofte i ssgr. som Flaske-, Fløjte-, Klokke-, Kæde-, Nødbremse-, Rem-, Snore-, Stangtræk.   spec. (fagl.) om forbindelsesleddet ml. trækdyrets træktøj og det køretøj ell. redskab, det er forspændt, fx. om den indretning, hvorved hammelen forbindes med ploven (jf. u. Optræk 1.1). En jærnbeslaaet Vogn med to Træk og tilhørende Seletøj. Cit.1843. (SydfynskeS.109). FrGrundtv.LK.242. Elastisk Træk eller Hesteskaanere udjævner Stød, som fremkommer ved Trækdyrenes uregelmæssige Gang og Arbejdsredskabets vekslende Modstand. AntChristensen.Redskabslære. (1918).96.    5.2) (væv.) hovedsnor; korde. Vævekonst.5.    5.3) (jærnb.) række af sammenkoblede jærnbanevogne, der (uden at være noget egentligt tog) trækkes af sa. lokomotiv, rangermaskine (jf. Rangertræk). Rangermaskinen (kørte) med et Træk Vogne. JernbaneT.¹/₁1915.4.sp.1. Man var netop i Færd med at landsætte det Træk, hvori Sovevognen var indkoblet, og en Del af denne Vogn befandt sig paa selve Broklappen, da Godstrækket paa Færgens andet Spor satte sig i Bevægelse og med betydelig Kraft paakørte Sovevognen. NatTid.⁷/₅1928.Aft.5.sp.3.    5.4) (til trække 2.4) † riffelgang i bøsse. vAph.(1759). 6) til trække 5, i udtr., der (egentlig) hentyder til tegning, skrivning.    6.1) til trække 5.3: det at føre pen, blyant, pensel olgn. en enkelt gang, i eet strøg hen over underlaget (papiret, lærredet osv.) og frembringe en linie, figur, et farvestrøg osv. ved skrivning, tegning, maling osv., ell. (nu især) om den saaledes frembragte linie(føring) osv.; (tidligere) ogs. om linie osv., dannet ved gravering, indhugning olgn. Naar en Skildrer ikkun nogle Træk giør med sin Pensel, kand mand straxen dømme om ét af ham forfærdiget Skilderies Skiønhed. LTid.1737.515. et Menneske, der med usikker Haand henkastede enkelte Træk til en Tegning. Kierk.I.387. I raske Træk drog Blyanten . . Linie paa Linie. PHans.KK.33. (fagl.:) Linieringsarbejdet er beregnet efter det Antal Træk, der findes i Skemaet. Ved Træk forstaas en eller flere Linier, der udgaar fra samme Anlæg, og som Følge deraf kan trækkes paa een Gang. PapirHaandbog.(1934).105. billedl.: nagende, bidende Bekymringer begyndte at efterlade Ar i min Siæl, der maatte udfyldes, inden at Glæden kunde gjøre sine sædvanlige Træk derpaa. Ew.(1914).IV.277. *Krigens blodige Vildhed | Maled' endnu sine haarde Træk | I Nattens ustadige Stilhed. Hrz.D.II.117.   om linie, der danner (del af) bogstav ell. bogstavforbindelse; skrifttræk olgn. efterdi paa samme Side er bleven Plads til overs, har mand til at opfylde samme . . føyet store Trek til Bogstaverne. LTid.1725.198. *Hedenolds Skjalde har Runerne skaaret, | Jeg renser kun Mosset fra Trækkenes Bund. Grundtv.PS.I.91. *De velbekjendte Træk fra Bladet (dvs.: brevet) glimte. Bagger.II.126. *Pennen (har) gjort sit sidste Træk. Bødt.SD.93. efter præp. med: *Her staaer det . . gravet ud i Guldet | Med tydelige Træk. Oehl.ND. 362. i billedl. udtr.: *Da svenske Carl fra Fredriks By | I Dødningskjorten maatte flye . . | Da skrev han (dvs.: studenten) ei Latin med Blæk; | Paa Dansk han skrev med røde Træk | Sit Navn. PMøll.(1855).I.85. lær at skrive Dit Navn med røde Træk i Sandet paa Havsens Bund . . Peter! Søren! ikke sandt? I vil gjøre som Jeres Fader har gjort, og slaae for gamle Danmark? Oversk.Com. III.144. (nu næppe br.) om sammenskrevne, ud i eet skrevne bogstaver ell. om navnetræk: Jeg vill alleene give dig noget til Forsikkring om min Kierlighed. Forvar kun denne lille Ring med mit Træk udi. Holb.HP.I.6. Charactererne ere en Combination, eller et Træk, af 3 à 4 arabiske Bogstaver. Gram.Breve.51. *(jeg) stirred' | Paa Trækket af dit Navn, min Sjæls Veninde. Hrz.D.I.38. i træk, i kunstfærdig sammenstilling ell. sammenslyngning af bogstaverne ell. (jf. bet. 17.1) skrevet ud i eet. midt udi staar den Durchlauchtige Stifteres Navn i et Dobbelt Træk. Borrebye. TF.92. de Bogstaver H og D, som sees sammesteds slyngede i hverandre i Træk. Prahl.AH.IV.277. skrive sit Navn i Træk. VSO.    6.2) om hver af ansigtets linier, konturer, som giver det dets individuelle præg; ansigtstræk; ogs. undertiden om ansigtsudtryk ell. spor af lidelser, lidenskaber olgn. i ansigtet. Han var af samme Høide, som Jomfruen, og jeg syntes at han havde mange Trek i Ansigtet, som lignede hendes. Prahl. AH.I.35. Fortvivlelse var afmalet i hans blege Træk. Falsen.SA.23. *Seer du (i ligfølget) med Sorgens dybe Træk om Munden | De sorte Mænd? PalM.AdamH.III.107. den Lægekyndige veed, at der er et Træk i Ansigtet hvilket er Dødens. Kierk.IV.126. Saa slukkedes Frantz's Ansigt brat, Trækkene slappedes og ligesom døde. Wied.Fæd. 156.    6.3) (nu kun m. overgang til bet. 6.4-5) om karakteristisk bestanddel, element, egenskab ell. udtryk for noget, udstraaling af noget. *Caroline fik af hver (gratie) | En himmelsk Yndighed, | De Træk i Gang og Smiil og Sprog | Som Skildres ey. Ew. (1914).V.186. i Dag dadlede han med mere Strenghed et vist Træk i min Maade at være paa. Winth.VIII.160. især i forb. m. gen. ell. præp.-led m. af: *see du kan faae blandet | Din Tale hist og her med Haanheds Træk mod ham, | Som ikkun Støvler har. Wess.24. endnu har De aldrig ytret, mindste Træk af Vrede eller Misfornøielse med mig. HC And.BCÆ.I.11. Dette Træk af en saa tidlig udviklet Følelse, der saa stærkt bryder igennem, levede længe iblandt Tyendet. Drachm.VD.30.    6.4) (karakteristisk) egenskab ved person, folk osv., side af en persons, et folks væsen, karakter; karakter-egenskab, -træk; ogs. (m. overgang til bet. 6.5) om foreteelse (handling, optræden osv.), der viser en persons, et folks væsen, karakter. Lad os samle alle Nationers Carakterer, og vælge de beste Træk af enhver. JSneed.V.56. Jeg kan . . ikke forbigaae et Træk, som viser, hvilken . . Ærbødighed Slaverne har for deres Stormænd. Grundtv.Saxo.III.388. hver Dag blev der fortalt hende nye, modige Træk af ham; hun baade hørte og læste, at han var en Helt. JPJac.(1924).I.73. Det dybeste Træk i den unge Mands Natur var hans Kærlighed til Scenen. IsakDin.FF.148. se ogs. u. Karakterbog. det er et smukt Træk af Folket. HCAnd.BCÆ.I.246. LollO. se ogs. u. smuk 3.1.    6.5) (karakteristisk) enkelthed, punkt i et helhedsbillede, en almen karakteristik af noget; hvad der oplyser, viser en karakteristisk side af et forhold; beretning om, beskrivelse af en saadan enkelthed, side. *sand er . . Skildringen i hvert et Træk. FGuldb.II. 208. interessante Træk af Dyrenes Liv. Goldschm.VIII.141. Meddeel mig nogle Træk af Bogen. VSO. siden Du ikke kan melde et komisk Træk fra den Middag, saa maa det (dvs.: huset) vel staa i Niveau med de “dannede” Huse, hvor man keder sig. Schand.VV.279. Digtene . . rummer en Sum af fælles Træk. OFriis.Litt.81. jf. Smaatræk: Jeg anfører disse smaa Træk, fordi de kunne vise, hvad en Kamp har at betyde i en stor Stad. Lehm.II.63. ofte i titler paa afhandlinger: Træk af Danskhedens Historie i Sønderjylland. Rosendal. (bogtitel.1911 - 12). Nogle Træk af den europæiske Hummers Liv. BøvP. (NaturensV.1913.353).    6.6) i flt., som udtr. for tegne-, male- ell. (især) fremstillingsmaade, der kun giver hovedlinierne i et billede, en beskrivelse ell. giver et hurtigt, ufuldstændigt rids af, begreb om emnet (jf. Skyggetræk); vist kun i forb. m. adj., der nærmere angiver fremstillingens form, art.   i forb. m. med. *kun med svage Træk det (dvs.: rygtet) har din Dyd beskrevet. Nord Brun.Zar.77. *Der har du skildret os med raske Træk | Det vilde Hedenskab. Oehl.IV. 30. *hver en Flugt af Himlens Hær | Fra Christians Taarn blev regnet, | Og for Alverdens Folkefærd | Med klare Træk betegnet. PMøll.(1855).I.73.   i forb. m. præp. i. Landet Samaria kan i almindelige Træk skildres under eet med Judæa. Ørst.VI.181. *En Oppasser skildrer i malende Træk | Hele Dit (dvs.: hyænens) nedrige Væsen. Kai Holb.ZH.47. afmale (den store kunsts) Herlighed i brede Træk. Elling.(UnivProgr.1944. II.103). i grove træk, se II. grov 4.1. I korte Træk beskrev han Stedet og fortalte Historien. VSO. Flyvningens Historie i korte Træk. HCJacobsen. Saa flyver vi.(1934). 7. i store træk, tegnet, fremstillet groft, efter hovedlinierne; i videre anv.: i det væsentlige; i hovedsagen; i det store og hele. *Jeg griber da Pennen og tegner kjæk | dit (dvs.: kontubernalens) Billed i store, simple Træk. Hostr. VV.21. I store træk kan man vel sige (følgende). Wiwel.173. I store Træk ligner den svenske Ordning den danske. Pol.²⁵/₂1940.1. sp.2. 7) (no. trekk i sa. bet.; jf. Indtræk 2, Omtræk 1, Overtræk 2; nu kun dial.) til trække 6: betræk (1). 6 Stole med dobbelt Træk, een Canapee med ditto, nemlig Damaskes og Stoffes Træk. Cit.1784. (HistM Kbh.3R.IV.410). *Trækket slidt paa Stolen. OlafHans.ND.91. jf. Pudetræk. Feilb. 8) (l. br.) til trække 8 og 29, fx. til trække 8.2 og 29.2: dragning (1); tiltrækning (2); ogs.: higen; længsel. Jeg skriver en Afhandling . . om fornuftig Kierlighed til Fædreneland; og der bør dette hemmelige Træk til Stedet ikke indtage et vigtigere Rum end Sympathie i Physiken. NordBrun. (Samling af Skrifter fra Nord.Selskab i London.I.(1788). 15). Pelle havde . . den samme Higen (efter at gaa til søs) – og havde selv Trækket i sig. AndNx.PE.II.196. 9) til trække 9.    9.1) (nu vist kun dial.) til trække 9.1; især konkr., om hvad der trækker betændelse, materie olgn. til; omslag, trækplaster olgn. Feilb. Honning blev . . brugt mod Forkølelse, tillige som Træk paa bulne Fingre. AarbLollF.1935.124. jf. FolkLægem.I.30.41.    9.2) til trække 9.2, 30.2. jf. Trækblødning   (jf. bet. 9.4; nu kun dial.) sug, drag ved sutning, drikning. *Han giør et vældigt Træk af Kanden. Tode. I.210. (bonden) maae være nok saa heed, saa drikker han det koldeste Øl med de stærkeste Træk. Junge.155. (spædbarnet) tog ivrig et par træk (dvs.: i sutten). De derovre. (1912).102. jf. bet. 17.1: Han tømte Flasken i eet Træk. VSO. billedl.: Preussens Frederik levede mellem alle Tiders store Mænd . . deres Aand inddrak han i lange Træk. Engelst.Nat.81.   (biavl.) biers indsamling af honning; honningtræk; ogs. om de blomster, hvoraf der suges honning, ell. om den tid, i hvilken bierne samler honning. jeg havde for ved min Bie-Hytte . . ladet saae hviidt Klever-Frøe, som voxde got, og gav Bierne et skiønt Trek lige for deres Dør. Fleischer.B.265. Cochleare (Skeeurt) har i min Hauge givet got Træk til Bierne. NBlich. VP.57. Omkring Bistaderne er der stille nu. Trækket er forbi. IRaunkiær.ID.73. jf. DF. XIV.136.    9.3) til trække 9.3, 30.3; især (farv.): tøjets farvning ved at nedlægges i kypen. (tøjet) tages op, svales ud og skylles, saa giver man det et ganske lille Træk paa Varmkyppen. BOlsen.Farvebog.(1858).81. ved hvert Træk gjennemtrænger (kypen stoffets) Overflade med et nyt Lag Farvestof. Manufact.(1872).280. Den gl.By.1927.47.    9.4) (jf. Aandetræk; nu ikke i rigsspr.) til trække 9.4 og 30.4: indaanding, indsugning af luft, (tobaks)røg olgn.; drag. Hvem der ikke er vant til at ryge Tobak, faaer ofte ved de første Træk, Svingel, Hovedpine. Tode. NH.220. jeg tog . . flere Træk (dvs.: af piben). Blich.(1920).XXVIII.68. Schack.16. 10) til trække 10; især i flg. anv.:    10.1) (jf. Aftræk 2.2) † til trække 10.1: salg, afsætning af varer. LTid.1759.101.    10.2) (jf. Overtræk 3) ⚚ til trække 10.4: det at hæve, trække et beløb paa en konto olgn. Bankens Hovedstadsfilialer blev udsat for et ikke ubetydeligt Træk paa Sparemidlerne. Berl Tid.³/₂1923.M.2.sp.1. En Sømand kan kræve, at to Trediedele af hans Hyre skal udbetales som maanedlig Træk til en bestemt opgiven Person. LovNr.181¹/₅1923.§20. 11) (nu kun dial.) til trække 14.1: slag, navnlig med pisk, stok olgn.; drag. hun (gav) sin Voldsmand et saa kraftigt Træk over Næsen mellem begge Øinene, at han . . maatte slippe hende. RUss.ME.I.215. (bøllen skulde) have haft et baglæns Træk over Snuden. Skjoldb.NM.107. Han ga ham et Par goe Trækker a Piski. Kværnd. jf.: Berideren, som begyndte at blive ærgerlig over, at Hesten prostituerede ham, drev den et Par stærke Flanketræk. Gjel.R.118.   ogs. om slagkraft, slag (I.15.5) i pisk, stok. Saa tog jeg nemlig saadan en lille Skindsnor . . det er en, der er Træk i . . og saa langede jeg hende en tre fire Stykker over Armi. Korch.LL.68. 12) (maaske egl. sa. ord som II. Træk (se Skautrup.EtHardsysselmål.I.(1927).26f. og sa. SprH.I.65), brugt med tilknytning til trække 15 (og III. Træk 7?); dial.) om lyng-, hedetørv, brugt til særlige formaal; dels om saadanne tørv, der spredes paa gaardsplads, i stald, svinesti osv., hvor de søndertrampes af kreaturerne og gennemvædes af ajle, hvorefter de kastes i møddingen for at forøge mængden af gødning; ogs. om hedetørv, der kastes direkte i møddingen i samme hensigt. til den sædvanlige Mængde skiært Møg tage (de) 3 og 4 dobbelt mere Tørvesmul, end de hidindtil af andet Jord eller Træk have taget til Lagviis at blande Møget med. Hielmkrone. Det Danske Landbrug.(1783).56. Feilb. jf.: tynde Tørv, som bestaaer af Lyng og Mos (osv.), disse legges i og ved Gaarden for at overkiøres og trædes smaa af Creaturene, som kaldes at samle til Trek. EPont. Atlas.V.660. dels (jf. bet. 7) om hedetørv, der i et par alens højde om efteraaret stabledes op ad husets mure for at skærme det mod regn og frost, og som fjernedes ud paa foraaret og kastedes i møddingen. RMejborg.Gamle da. Hjem.(1888).96. de gamle hvide “slagne” (lerklinede) Vægge (i en jysk hedegaard), som om Vinteren lunedes med opstablede Hedetørv “Træk”. NationalmusA.1933.40. 13) om luftstrøm (og dens vej) gennem et forholdsvis snævert, lukket rum, gennem en aabning olgn.; jf. Lufttræk   m. h. t. kønnet gælder flg.: i bet. 13.1 er der stor vaklen ml. fk. og intk., dog synes fk. nu at foretrækkes i fagl. spr., i bet. 13.2 er fk. nu det almindeligste (for bet. 13.1-2 angives kun fk. af VSO. MO. SvGrundtv. Saaby.⁷ Glahder.Retskr.); i bet. 13.3 er intk. vistnok eneraadende.    13.1) (til trække 30.5) om luftens uhindrede adgang til ell. strømmen gennem noget, oftest om luftens passage gennem noget brændende (et baal, en cigar osv.), hvorved der tilføres den nødvendige ilt og bortføres røg; især om luftstrømmen gennem fyrsted (kakkelovn, fyrkedel osv.) og dertil hørende skorsten, luftkanal, hvilken bevægelse enten skyldes den varme, røgen indeholder (naturlig(t) træk), ell. frembringes ad kunstig vej ved indblæsning af luft under risten ell. ved udsugning (jf. Sugetræk) af røgen (kunstig(t) træk); ogs. om den kraft, hvormed luftstrømmen suges op gennem en skorsten (og som kan maales; jf. Trækmaaler). Gangene (i gruben) tiene . . til at . . give Luften Træk. Schytte.IR.II.161. Horkens Øjne lignede Gløder i Træk. Thøg Lars.Kværnen.(1915).66. som fk.: Gruven (dvs.: gruben) har god Træk, at Røgen kan trække ud. Schytte.IR.II.160. Under disse Omstændigheder udfordres der en større Træk, end der i Almindelighed kan erholdes. Nord.LandvæsensMagasin.1802.Januar.88. Han blev staaende lidt ved Bordet for at faa ordentlig Træk i den Cigar, han havde taget. Stuck.I.217. Jo højere og jo varmere en Skorsten er, des bedre er som Regel Trækken. VortHj.II,1.25. den spidsere Form (af skorstenpiben) tilsteder en friere Udgang, og befordrer Trækket. Nord.Landvæsens Magasin.1802.Januar.86. Trækket i en Skorsten kan ofte blive hæmmet dels ved Nedslag af Vinden . . og dels af Regnen. Gnudtzm.Husb. 86. PSchrøder.Maskinlære.²II.(1920).30. jf. (jarg.): Naa, saa bli'er her Træk i Skorstenen (dvs.: postyr, ballade) iaften. Lavst og Ole skal smide Løjtnanten paa Porten. Pont. VF.106.   falsk træk, om luftstrøm, der kommer ind ad revner og sprækker i et fyrsted (jf. falsk luft u. II. falsk 1.2 slutn.). Thaulow.MO.281. Tæt Kakkelovnen for falsk Træk. Pol.¹⁷/₁₀1939.10.sp.3.    13.2) (jf. trække 33) stærk luftstrøm, bevægelse af luftmasserne, der ikke (direkte) skyldes blæst olgn., men lokalitetens beliggenhed, daarlig afskærmning; især om luftstrøm, der kommer ind ad aabninger, utætheder, aabentstaaende døre, vinduer i hus, rum, lukket køretøj olgn. og virker stærkt afkølende og generende; trækvind. Træk og Fugtighed ere Gift for mig. Hrz.II. 145. Om Sommeren kunne Vinduerne være aabne hele Dagen, naar man blot sørger for, at Barnet aldrig faar Træk. VortHj.IV,3.252. en træ̀k . . af vind. Høysg.AG.36. Døren gaaer der, og man faaer en Træk, som ikke er god for Tænderne. HCAnd.SS.III.142. Hun fik tændt et Lys, som Trækken slukte. Bang.T.109. Det var roligt Vejr, men Damperens Fart skabte en stiv Træk. JVJens. MD.1. et træk: Moth.T164. Luften i Biergagtige Lande (har) i Almindelighed . . et stærkt Træk imellem Biergene. LTid.1759. 344. Et Lys stod og flakkede i Trækket (Pont.SM.17: Trækken) fra Døren. Pont. SM.¹13. en blomstrende Nerium . . maa ikke staa i Trækket. Gravl.N.73. m. henblik paa den folketro, at frugtsommelighed kan skyldes, at kvinden har staaet i træk: Et Kvindemenneske var kommet for Skade at staa i Træk i en Dør – og saa fik hun mig! AndNx.FD.71. JSMøll.MB.44. have træk i stærekassen, se Stærekasse 2.3. træk i øjet, om let form for bindehindebetændelse (der menes at skyldes træk). MO. Træk har jeg faaet i det ene Øie. HCAnd.BCÆ.II.172. Sal.²XXV.809.    13.3) (udviklet af bet. 13.1) ⚙  anordning, hvorved luften ledes til og fra et fyrsted; især om røgkanal fra fyrsted til skorsten. Trækkene eller Kanalerne, der løbe fra Ildstedet i Straaler ind i Tørrehuset. CGRafn.(PhysBibl.XXIV.397). det Rum (i en ovn), man kalder Trækket, hvor Luften kommer ind under Risten, opvarmer sig noget og gaaer igjennem Fyrstedet. Hinnerup.Juv.453. Den i Fyret udviklede Røg gaar over Fyrbroen . . ud i 1. Træk, den bageste Ende af Fyrkanalen. HCNielsen.Dampkraft.I.(1934).103. 14) til trække 34.    14.1) til trække 34.1, om bevægelse, hvorved man skifter plads, flytter sig et stykke i en vis retning. Stigningen (dvs.: ved flyvning) skulde ikke foregaa i Spiral . . men i lange, rolige Træk opad. Pol.⁸/₃1935.7.sp.1. især (sport.) i fodbold: (fodboldspilleren) fik en Bold stukket frem. Han tog et Par Træk mod Maal og centrede derpaa. B.T.⁹/₁₁1931.22.sp.2. jf.: Til Tider vistes der blændende godt (fodbold) Spil, naar Bolden ved korte Træk gik fra Mand til Mand i Angrebet. Pol.²⁶/₄ 1937.8.sp.4.     14.2) til trække 34.2: vandring, march af personer i flok, mængde ell. om selve de vandrende, toget; ogs. om vandring, passage af mennesker, der minder om fugletræk (jf. bet. 14.3), ell. om stærk færdsel paa et sted, stærk. tilstrømning til noget (ryk (1.3), run). vAph.(1759). i en Tid hvor Folkeslagene nord fra er paa hidsig Træk imod Syden. JVJens.A.II.115. der var Træk til Forestillingen. Pol.¹³/₈1934.9.sp.1. Hun var altsaa endt i et Bordel paa en af de Handelspladser, hvor der gik et Træk igennem af al Østens Ros og Bundfald. MartinAHans.(Pol.³/₉1938.Sønd.4.sp.3).  jf.: Vesterport var til Hverdags det gamle Kjøbenhavns vigtigste Forbindelse med Oplandet, og lige fra Enevældens Tid er Borgernes glade Søndagstræk gaaet denne Vej. AndNx.(Pol.²²/₁₀1911.9).   nedsæt., om flok af omvandrende, omkringdrivende personer. En Mand med et Ansigt rødt som en Byld slog løs paa et Fruentimmer. Om dem stod Kvarterets løse Træk, – Tælleprinse og Tøse. ORung.VS.71. jf. bet. 14.5: (han) kom ind i et Træk af Handelsmænd og lod sig hvirvle med. AndNx.MJ.II.47.    14.3) til trække 34.3, om dyrs (især: regelmæssige) vandringer ell. færdsel i flokke, skarer ad bestemte veje, ruter; ogs. om flok af dyr paa vandring. Da det store og lille Belt foreener sine Vande ved Samsøe, saa har Fisken sin Træk her forbi, baade til og fra Øster-Søen. EPont.Atlas.II.428. der maa have været mange Tusinde Dyr (dvs.: delfiner) tilstede i den halve Timestid (damperen) arbejdede sig gennem det mægtige Træk. NaturensV. 1914.240. Store Bræer var der paa begge Sider af Halvøen, og derfor maatte her være et stadigt Træk af Bjørn. KnudRasm.DØ.26. kende sine sild paa trækket, se Sild 2.2.   spec. (jf. I. Rejse 1.1 slutn.) om fugles flytninger morgen og aften ell. (især) foraar og efteraar; ogs. om mængde, flok af trækkende fugle og undertiden om den tid, da fugle trækker. vAph.(1759). Palæstina, tillige med Arabien, er overmaade beqvem for Fuglenes aarlige Træk imellem Afrika og Europa. Schytte.IR.V.170. naar man seer den hvide Vipstjert, saa er man midt i Trækket. Bogan.I.17. i strenge Vintre kunde der komme et helt Træk af Sidensvanser. Baud. AB.5. et Træk Maager. ErlKrist.K.127. jf.: Fuglen søger ikke Noget; hvor langt den end flyver, den søger ikke, den trækkes og drages, dens længste Flugt er et Træk. Kierk.VIII. 293.   efter præp. paa; spec. i udtr. for, at en fugl opholder sig et sted midlertidigt, paa gennemrejse. *Af Hægebær . . Fuglen lokkes | Paa sildigt Træk, at nøle i dit Krat. JH Smidth.Haver.284. at skyde en And eller to om Aftenen paa Træk. Bogan.I.151. Den alm. Trane . . er en nordisk Fugl, der besøger os paa Trækket. Boas.Zool.⁴590. billedl.: *Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk . . | Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk. Blich.(1920). XX.221.    14.4) (jarg. ell. vulg.) til trække 34.4, om løsagtig kvindes vandring frem og tilbage paa gaderne, færden paa offentlige steder for at kapre mandfolk. Hvor er nu Forskjellen imellem Grisettens og den fine Dames Kjerlighed? Hvorfor kalde I den Førstes “Træk”, og den Sidstes “hemmelig Forlovelse”? Chievitz.NF.49. han talte om “Trækket” (dvs.: af gadens piger) ved Midnatstid. Jac Paludan.KK.65. jf. Gadetræk. Ugeskr.f.Læger.1939.692.sp.2.    ofte i forb. (gaa) paa træk. Tøsene, der om Aftenen gaar paa Træk. Martin-Jørgensen.Livsnydelse. (1885).71. Bysvende udspejder og overrumpler Skøger paa Træk. HMatthiess.DK. 101.    14.5) (især dial.) videre anv. af bet. 14.2. Proprietærerne var i Gang med at faa Træk paa L'hombreren (dvs.: faa spillet i gang) igen. ZakNiels.GV.123.   især i forb. som komme, være i træk, egl. om (flere) personer: begynde at gaa, henh. være gaaende. nu, da Colonnen atter var kommen i Træk, (lød) pludselig Sang og Munterhed. SCBarth.Livserindringer.II.(1900).32. der er folk i træk, dem kan du spørge. Feilb. han er i træk (dvs.: ved at komme). smst.   i forb. m. flg. præp.-led m. med; dels styrende en personbetegnelse: i selskab med en (egl. under en vandring); i lag med en. Per morede sig. Han var kommen i Træk med Smeden (dvs.: ved et gilde). Lunde.F.87. A. faldt i Træk med en gammel Prokurist. Bergstedt.A.239. dels styrende betegnelse for et forhold (en virksomhed): i gang med (at udføre) noget; ogs. (jf. bet. 4): i vane med noget. jeg kan ikke rigtig komme i Træk med at arbejde. JPJac.(Tilsk.1904.842). da vi nu var kommen i Træk med at svare ja, saa raabte vi alle i Kor . .: Ja! Skjoldb.MM.I.27. Naar Lars Vad kommer i Træk med at drikke Lørdag Aften, kan det ske, han ikke kommer før Onsdag Morgen. OlesenLøkk.UG.II.42. Feilb. ogs. i udtr. for, at noget forekommer sammen med, forbundet med noget: Den (dvs.: en salve) lugtede dem (dvs.: rævene) saa godt, at de (aad) af Kødet, selv om de egentlig nok var klare over, at der var noget Galskab i Træk med det. Thuborg.K.74. 15) (l. br. i rigsspr.) til trække 35.1-2, om (stærk) bevægelse af luft- (jf. bet. 13), vandmasser, skyer olgn. ell. om selve de drivende masser (jf. Istræk); ogs. om sugende strøm olgn. ell. om afløb af vand fra et sted (jf. Vandtræk). *døde Hav, hvis Beegbeblandet Bølge | Kun sees (o sære Syn!) med dorske Skrid | Letvinged Nordenvinds det voldsom Træk at følge. Steners.Ode.40. *See hist bredfødded' Lom paa Raunas Bugter svemmer; | Han, langt fra, Svælgets Træk (dvs.: i en fos) troskyldig ei fornemmer. Stockf.(SkVid.XII.30). *Taagens gustne og klamme Væde | silede ned som et mægtigt Træk | af Vande. Herdal.NytSind.(1929). 17. jf.: Oprensningen har været mangelfuld. Der var overhovedet ikke Træk i Aaen. Ugeskr.f.Retsv.1946.A.1165.   især (jf. Skytræk) om skyernes drift ell. lejring (hvoraf man slutter sig til vejrudsigten). *Skyernes Træk | ser ud, som det evigt skal vare. Olaf Hans.Tværveje.(1904).33. Feilb. 16) (jf. ty. zug i lign. bet.; vel til trække 17 ell. udviklet af bet. 1.2; sj.) strækning; strøg. Faldet i hele Aaemosen ubetydeligt indtil Broemølle, men derfra stærkt indtil Ørsøe Mølle, paa hvilket Træk Rangle, Strids og Ørsøe Mølle gaae ved dens Vand. JHLars.HA.I.163. 17) i særlige udtr. m. præp. i til forsk. af de foreg. bet.    17.1) i forb. i (eet) træk, egl. (især til bet. 1(1-2), 3, 6.1, 9.2, 14) som udtr. for, at en handling ell. bevægelse udføres med eet tag, een (uafbrudt) anstrengelse, arbejdsydelse; derefter som udtr. for en uafbrudt rækkefølge, et uafbrudt forløb (se ogs. u. bet. 6.1 og 9.2)   i forb. i eet († een. vAph. (1759)) træk (jf. udtr. som ty. in einem zuge, auf einen zug, in einem strich, fr. tout d'un trait og i eet drag (u. I. Drag 1.1), i een (eet) køre (u. I. Køre 2), i eet stræk (u. Stræk 1.6)) uden ophold, pauser, standsninger; uafbrudt; ud i eet; i eet væk (se u. II. en 5). hand giør adskillige Spørsmaaal i en Træk efter hinanden. Hørn.Moral.I.147. han sov, som man siger, i et Træk over fulde sex Timer. Biehl.DQ.IV.358. at løbe i eet Træk halvfemte Miil. NPWiwel.NS.38. han havde arbejdet i eet Træk hele Natten igjennem. PHans.KK.235. man kunde arbejde ud i eet Træk. Blunck.Kvinder iHaven. (overs.1940).118.   i forb. i træk, i uafbrudt rækkefølge; lige efter hinanden; stadig væk. en Gjerning, der skal forstaaes at skee med Igjentagelse i Træk. Høysg.S.57. Han gaaer i Træk i de samme Klæder. VSO. Giøre noget i Træk. MO. *(jungmandens) Liv er op og ned itræk. Drachm.SH.8. næsten kun efter num. i forb. som tre dage i træk, i tre paa hinanden følgende dage; tre dage i rad. Herpaa sørge de 3 Maaneder i Træk efter hinanden. LTid.1757.188. det (traf sig) at vi i 5 Kroer i Træk paa Væggen fandt en Bekjendtgjørelse. Kierk.VI.123. Fruen fylder en Kane (i karrusellen) med snavsede Unger . . og kører rundt to Ture i Træk. Wied.BS. 275. Daarlig, rokkende Gang, kan højst gaa 100 m i Træk. Ugeskr.f.Læger.1940.502.sp.1.    17.2) i forb. i det lange træk (maaske egl. til bet. 1.2; sj. i rigsspr.) i det lange løb (se II. Løb 5.3). To Sager er der, hvis Behandling i det lange Træk vil blive afgørende. Tilsk.1904.191.14.2 en stakkels Landmand, der er saa ulykkelig, just at boe paa et Strøg, hvor (københavnerne) have faaet deres Træk. Rahb.Tilsk.1793.441.   jf. det store Cykletræk hver Morgen i Københavns Gader .. ind mod Byen. JVJens.G.6(jf. Færgetræk S ).   14.4 i forb. gå på træk. ogs. om mænd på pigejagt lad ham (: en utro kæreste) gaae paa Træk i Tivoli saameget han vil. Uglen.10/8 1857.7.sp.2. *Nu gik han (: en giftesyg enkemand) stadigvæk paa Træk. Hr.Sørensen.13/6 1861.3.sp.1. ogs. (ældre spr. ) som betegnelse for en letlevende kvinde I Kjøbenhavn har man kun de to Hovedbenævnelser: Træk og offentlige Fruentimmer .. Under Benævnelsen Træk forstaaes saadanne Pigebørn der enten aldeles ikke eller kun tildeels staae under Politiets Opsyn. Hr.Sørensen.16/5 1860.12.   

trække, v. [ˈtr̥ɐ̤gə] præt. trak (allr. Moth.T162) [tr̥ɐg] ell. (nu kun dial.) trok (Holb.Sat.I.B6^r. sa.DH.III.374.636. LTid. 1736.303. Feilb.) ell. (nu kun dial.) trækkede (Pflug.DP.1172. Holb.Jep.I.1. Slange. ChrIV.1257. Mall.SgH.362. Rist.FT.47 (arkais.). jf. Høysg.AG.96. Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) trækte (Cit.1703.(JensSør.II.41). LTid.1729.262. jf. Kort.173) ell. (nu kun dial.) trakte (Holb.Ligbeg.5. KomGrønneg. I.257. Ew.(1914).IV.295. Bagges.II.10. jf. Høysg.AG.96. Thorsen.102. Esp.§190,a. Feilb. Dania.IX.36. LollO.), tidligere undertiden skrevet tragte (FrHorn.PM.87. Lodde.(Skuesp. XI.150))   part. 1. m. stærk bøjning: trukket (tidligere ogs. (skrevet) trokket olgn. Moth.T162. Holb.Paars.267. TBruun.(Skuesp. I,1.75)) ell. trukken (tidligere ogs. trokken olgn.) (efter være, blive osv. m. subj. i fk.: Holb.Kh.208. Rask.Udv.I.44. Scharling.N. 187. LBruun.SF.25. Bygen er trukken over. Scheller.MarO. jf.: Fødepumpen bliver trukket af en selvstændig Maskine. smst. – efter være, blive osv. m. subj. i intk. ell. flt.: JJuel.69. Holb.Jean.I.1. FrSneed.I.100. Rask. Br.I.120. GyrLemche.S.III.18. – efter have: KomGrønneg.IV.29. PMøll. (Brøndum-Nielsen.PM.53). Kammeret havde . . trukken Afgørelsen i Langdrag. AarbFrborg.1911.52. – nu i rigsspr. især () som attrib. ved subst. af fk.: en morsom, men noget i Langhalm trukken Situation. Socialdem.⁴/₁1941.2.sp.4. jf. langtrukken; (nu næppe br.) som attrib. til subst. af intk.: trukken Sølv. vAph.Nath. VII.530), hvortil best. f. og flt. trukne (efter være, blive osv. m. subj. i flt.: Holb.JH.I.39. Slange.ChrIV.141. Schand.TF.I.183. VBeck. LK.451. JernbaneT.¹⁶/₁1915.3.sp.2. nu i rigsspr. især () som attrib. adj.: en Karton med en Mængde trukne Linier om Tegningen. Vort Hj.IV,2.43. det nys trukne lotteri ┆). 2. (nu kun dial.) m. svag bøjning: trækket (Holb. Kandst.I.6. KomGrønneg.II.355. Prahl.ST.II. 61. PAHeib.US.43. jf. Høysg.AG.96. Feilb. UfF.) ell. trækt (Holb.Paars.30. jf. u. op-, overtrække) ell. trakt (KomGrønneg.II.258. Ew. (1914).I.319. Bagges.L.I.305. Grundtv. PS.VII.231. jf. Høysg.AG.96 (tràkt). Thorsen.102. Esp.§190,a. Dania.IX.36. LollGr.67 samt Feilb.), tidligere undertiden (skrevet) tragt (KomGrønneg.I.303. Kollerød.181).   dep. (se bet. C) trækkes ell. (dial.) træks (Rask.FynskeBS.78); præt. (l. br., jf.: “høres kun sjeld.” Levin.) trækkedes (Holb. UHH.I.1. Blich.(1920).XXIV.116) ell. (ikke i rigsspr.) traktes (Ew.(1914).IV.301. Tode. IX.104) ell. (dial.) traks (CReimer.NB.533. Flemløse.184); part. (sj.) trukkedes (Grundtv. B.II.231), trukkets (Cit.1891.(OrdbS.)) ell. (dial.) traks (UfF.).   vbs. -ning (s. d.) ell. † -else (i bet. 9: Bøeg.S.182. jf. u. over-, sammentrække), jf. III. Træk, Trækkende, Trækkeri. (ænyd. trecke, svagt v., sv. dial. träcka, svagt v. (ældre sv. träckia), no. trekke (trakk); fra nt. trecken (præt. treckte og track, trock olgn.), mnt. tre(c)ken, svagt og (sjældnere) stærkt v. (præt. trak), jf. holl. trekken, oldfris. trekka; af uvis oprindelse   det hjemlige ord er III. drage, som nu (uden for enkelte bet. og forbindelser) i alm. (rigs)-tale- og skriftspr. er fortrængt af trække, jf.: “trække har i Talespr. næsten ganske fortrængt drage, og vinder nu ogsaa mere og mere Terrain i Skriftsproget, dog ikke i Smstn. som afdrage, paadrage, tildrage, overdrage osv.” Levin.; sml. ogs. PEMüll.³ 287f.) A. i forb. m. ikke-refl. obj. 1) (uden for bet. 1.2 næsten kun i forb. m. retningsangivende præp.-led ell. (jf. bet. E) adv.) om hvad der paa en ell. anden maade (direkte ell. ved et mellemled) har tag i ell. er forbundet med, koblet til noget:  ved en bevægelse (en konstant, jævn rykken ell. (ikke nødvendigvis særlig stærk, anstrengende) halen) i en vis retning faa dette til at følge med, efter, bevæge sig, flytte sig i samme retning; især om saadan bevægelse, flytning, frembragt af levende væsen, der er spændt for ell. har fat i noget, ell. af visse selvbevægende maskiner; ogs. uden tydelig forestilling om halende bevægelser (alene): med haanden, armene føre, flytte til og anbringe i en vis stilling.    1.1) i al alm., m. h. t. genstand. (Svantevits) Billede (blev) nedreved . . Det blev trækket af Staden til de Danskes Leier. Holb.DH.I. 234. en Bjærgningsdamper (havde) trukket Havaristen los. EBertels.D.209. (bugserbaaden) blev trukket til Bunds. Pol.¹⁹/₁₁1944.1. sp.6. trække noget i ell. (kun i egl. bet.) paa land: *Omsider fick man den (dvs.: skibskisten) med Møye treckt paa Landet. Holb. Paars.30. man spændte Heste for Stenen for at trække den iland. Both.Detnordostlige Sjælland.(1865).28. Naar Efteraar og Vinter kom, blev Baadene trukket paa Land. RNielsen.Sejerø.(1923).194. billedl., som udtr. for at faa noget sikret ell. gennemført: Endnu er der dog, selv efter Afgivelsen af denne Betænkning, som det ellers har holdt haardt nok at faa trukket i Land, en Række Arbejder tilbage. DagNyh.⁹/₉1921.5.sp.3. jf. bet. 3.4: trække horker, torsk i land, se I. Horke, I. Torsk 2.1.   i forb. m. præp. af i udtr. for at hale noget frem (ud, op) fra et sted: Saa mangen Saae fuld Vand jeg har trekket af Brønden for hende. KomGrønneg.II.355. (hun) trak Svikken af Karret, saa Mjøden strømmede ud. Grundtv.Saxo.I.100. trække Nøglen af Døren. VSO. jf. bet. 3.5: trække sværdet af skeden, se I. Skede 2.2. trække en prop af en flaske, se u. II. Flaske 1 og Prop 1.2.   i udtr. for at bruge kam olgn. redskaber; især i forb. som trække en kam gennem haaret. KAabye.KA.12. Paula trak Elfenbenskammen gennem (fruens) tynde Haar. LeckFischer.Ka.22. trække gennem heglen, se u. I. Hegle 1.   (jf. bet. 23.1 slutn.) ⚙ om indvirkning af søm, skrue. skruen trækker de to plader mod hinanden ┆    1.2) m. h. t. køretøj, transportmiddel (ell. (meton.) dettes indhold) ell. m. h. t. visse redskaber, der slæbes hen over noget, fx. plov, harve, visse fiskeredskaber. en Vogn trækked af Esler, og en anden Vogn trækked af Cameeler. Holb.Hh.II.103. *Øxnene trække | den tunge Plov. Oehl.Digte.(1803).81. Konsten stiger (sagde Ulken (dvs.: matrosen), da de trak Thorvaldsen). Grundtv.Da.Ordsprog. (1845).nr.1504. dette . . Tog trækkes af et “C” Lokomotiv. JernbaneT.¹⁵/₉1938.8.sp.4. trække læsset, et stort læs olgn., se I. Læs 2. trække vod, se Vod.    1.3) m. h. t. legemsdel. nogle lagde de raa og slibrige Bukke-Skind i Veyen for, og ved hemmelige Strikker trækkede Føderne fra dem, naar de gik paa samme. Schousbølle.Saxo.103. Sidstnævnte havde man trukket Neglene af, inden han blev skudt. Socialdem.⁵/₁₂1945.2. sp.3. trække halsen af gaasen, se Gaas 1.2.   m. h. t. egen legemsdel. *En Dragon stak Haanden frem, | Men han trak den aldrig hjem. GRode.FU.77. trække sin haand fra en, se Haand 3.1. (jf. bet. 24.2) i udtr. for besværlig, tung gang som trække benene, fødderne, lænderne (se Lænd 1) efter sig. ofte i forb. trække til sig: (hun) trækker Benene til sig. KAabye.KA.9. (hun) trak Hovedet til sig. LeckFischer.Ka.23. billedl.: Frosten har et fast Tag om Rødderne og trækker ikke Fingrene til sig for det første Par Varmegrader. Pol.¹³/₂1941.9.sp.3. trække følehornene (sj. hornene. PHans.H.68) til sig, se Følehorn 2. ogs. uegl., m. h. t. blik, som udtryk for at ophøre med at betragte noget: Hun trak . . hurtigt Øinene til sig igjen. Holst.III.74. Han trak Blikket til sig. Pol. ²⁸/₂1943.Sønd.3.sp.1.    1.4) m. h. t. levende væsen; spec. m. h. t. husdyr, tæmmede (vild)-dyr, man fører efter sig, især v. hj. af reb olgn. (i reglen, mods. hale, slæbe, m. bibet. af, at væsenet kun nu og da ell. kun i ringe grad gør modstand, stritter imod, ell. at det villigt følger med). *Eet sær og selsom Best det træcked mand i Grimen. Schandrup.N4^r. nu træckede jeg ham af Sengen. Holb.Jep.I.1. *(havmanden) trak hende fra den steile Bred. Ew.(1914).III.206. *Nu trækker Bonden sit Hors i Stald. Pont.Muld.197. trække igennem rendestenen, se Rendesten 1.2. trække stude, se I. Stud 1. trække til vands, se Vand. talem. (l. br.): den er god at trække, som gaar selv. Grundtv.Saxo.II.285. sa.Da. Ordsprog.(1845).nr.2756.   spec. m. h. t. person, især arrestant, der med magt føres til et sted (især: fængsel olgn.). Holb.Kandst.IV.1 (se u. Arrest 2). Hvis I ikke gaar jer Vej, skal jeg lade jer trække i Spindhuset. sa. Masc.I.5. gør dig Flid . . for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække (1819: drage) dig for Dommeren. Luc.12.58(1907).   (jf. bet. 8.2) m. afsvækket bet., fx. i udtr. for at faa en uvillig til at gaa med ell. at bekvemme sig til at gaa et sted hen; ell. som udtr. for, at man ved et lille ryk ell. andet tegn faar en til at forlade en gruppe personer og følge med sig. mange lade sig trække til Brudeseng, men blive siden meget fornøyede. Holb.Pern.II.4. Hvorfor skal vi trækkes gennem Byen og være til Latter. Jeg gaar ikke. Søiberg.KK.I.61. siden (drengen) har været til . . Specialist, er han ikke til at at trække til Doktoren. Pol.²³/₁₀1944.5.sp.2. trække en til side: Moth.T163. Joab trak Abner til Side, som om han havde noget vigtigt at tale med ham om. BilleskovJ.H.I. 232.    1.5) om bevægelse, hvorved et tæppe, klædningsstykke olgn. bringes (rykkes) i en vis stilling, paa ell. fra en vis plads; spec. m. h. t. klædningsstykker, der ved halende, rykkende og andre bevægelser tages paa ell. af; især i forb. m. adv. (se bet. E) ell. m. præp.-led, der betegner stedet, hvortil ell. hvorfra tæppet, klædningsstykket flyttes, ell. (jf. bet. 6.1) hvad der til- ell. afdækkes. *Ak, kunde jeg da (dvs.: naar jeg dør) lægge | Til Ro mig i din (dvs.: Sjællands) Eng, | Dit Grønsværteppe trække | Over mig og min Seng! Winth.I.162. Han finder nogle Dynebetræk og Pudevaar, trækker rent paa Sengen. Lauesen.MF.45. Portièren blev forsigtig trukket til Side. ErlKrist.DH.17. trække en Ring af Fingeren. Bl&T. (nu næppe br.) i billedl. udtr.: Trække et Skiul, et Forhæng, (for en Sag) ikke tænke paa; ikke tale om; it. ikke aabenbare. Leth.(1800).   m. h. t. klædningsstykker; især i udtr. for paa- ell. afklædning. *Paa dette gik jeg hiem, og Klæder af mig tragte, | Og til mit Hvile-sted jeg krøb og lagde mig. FrHorn.PM.87. (hun) trak Handsken af sin hvide Haand. Winth.IX.168. hun trak kjolen over hodet (ved afklædningen). MKlitgaard.GM.17. (hun) trak Badekaaben tættere om sig. HSeverinsen.SM.45. (jf. u. I. Sko 2.3; nu næppe br.:) vor Capitain var den braveste Mand, der kunde trækkes Klæder paa. AxelFelix. Langtfra Danmark.I.(1852).238.   (jf. bet. 1.3) om flaaning. A vil ikke træk Kjowlen aa ham (dvs.: ikke flaa den døde hest). Blich.EB.42. trække skindet af (et dyr), se Skind 2.1. det er kun en overgang, sagde ræven, (da) de trak bælgen af ham, se Overgang 5.3.   (især dial.; jf. bet. 1.4) m. person-obj., i forb. som trække en i, af tøjet. de (gjorde) Støj med at trække hverandre af Støvlerne. Blich.(1920). XIX.65. Det er heller ikke noget Tøj, saadan hvid Stads, at trække Drengene i. De skal virkelig have det, saa de kan røre sig. AAndreasen.DN.19. trække en i klæderne, se I. Klæde 3.1. trække en paa læst(en), se I. Læst 3.   (vist udviklet af forb. m. præd., se bet. 23.4; dagl.) i forb. som trække bare ben, trække strømperne af for at gaa barbenet. Mon det er varmt nok i Vejret? Saa faar man maaske Lov at trække bare Ben. Pol. ²⁵/₆1945.8.sp.5.    1.6) om handling, hvorved noget (især en snor olgn.) føres (hales) gennem (og anbringes i) en aabning, ell. hvorved en ting med hul i anbringes paa en snor olgn. Deres brød ere flade og tynde kager . . midt paa med et hull igiennem, som de trecker paa stenger og henger . . i disse varme stuer. JacBircherod.R.31. der vare blevne trakte Ræmmer igiennem Benene paa dem. Schousbølle.Saxo.238. For at lette Ophejsning og Nedfiring af Gaflen er der paa Tovet trukket Træklaader. Bardenfl. Søm.I.89. Sæk, med Løbegang foroven, hvorigennem var trukket en grøn Snor. PolitiE. Kosterbl.²⁷/₅1925.2.sp.2. trække noget paa en snor, paa traad, se I. Snor 1.3, I. Traad 2.   (fagl.) om børstenbinderarbejde, hvorved børsterne anbringes i huller, der gaar helt igennem indfatningen. for det meste begynder (man) paa de midterste Rader, som paa Klædebørster ofte trækkes af sorte Hestehaar. Haandgern.534. Jeg trak Rækken færdig og skar af i Saksen. Bjarnhof.LE. 219. trukket arbejde (mods. Raaarbejde). OpfB.¹VII.568.   om possementmagerarbejde, haandarbejde olgn. Fruen sysler ved sin Brodeerramme, og trækker de gyldne Perler. FJHans.Novel.II.322. Den lange Ryttersabel med den guldtrukne Portepé. Gyr Lemche.S.IV.88.   trukne sting, (haandarb.) om lange, lidt løse sting, der ligger mest oven paa stoffet. Kunstudstill.(1879).234. 2) uden (nødvendig) tanke paa flytning af genstanden: lade en rykkende, halende legemlig ell. mekanisk kraft virke paa noget; udøve et træk i; hale i.    2.1) i forb. m. præp.-led, der angiver den del (især legemsdel), som kraften virker paa; især i udtr. for at rykke i en person(s legemsdel) for at give ham et tegn, faa ham til at flytte sig ell. pine ham. *just som de sig Broen nærmed, | Da trak han sin Papa i Ærmet. Wilst.D.III. 13. *Han kan ride den kulrede Hoppe til Vands | og trække Tyren i Halen. IngvBond. (Myrebogen.Nr.1.(1908).103). trække (en) efter ell. ved haaret (haarene), efter ell. ved næsen, trække en i skægget, se II. Haar 2.2 (og efter 11), I. Næse 10.1, 9, I. Skæg 1.3. lyde, som om man trak en kat i halen, se Kat 2.1.    2.2) m. obj. (alene), der betegner genstand, fx. reb, stok, legemsdel olgn., paa hvilken kraften virker. Strikken ved dend anden Ende (af et apparat) blev trekket af ligesaa tung en Vegt. LTid.1724.639. *Omkaps nu trak . . | De bløde Pigehænder Gyngens Reb. Bødt.43. trække line (med en), trække sin sele, se I. Line 1, I. Sele 1.3; især i betegnelser for lege, styrkeprøver som: Ormen udfordrede nu Manden til at trække Arm, og saa brødes de. KnudRasm.MS.III. 77. trække knallerter ┆ trække krog, reb, stok, tov, se I. Krog 1.6, I. Reb 1.2, Stok 1.1, I. Tov 2.2. jf. trække handske(r) u. I. Handske 1.    2.3) m. obj., der betegner genstand, som strækkes, gøres længere, strammes, rettes ud, ved at der hales i den. Heglen tjener til at trække og melere Haarene. Haararb.13. m. h. t. dække- ell. sengetøj, som strækkes ml. to personer før sammenlægningen inden rulning: Const.Kogeb.¹(1902).326. (pigerne) stod og trak Lagner. IBentzon.GH.121.   i forb. m. præp.-led, adv. ell. adj.-præd., der angiver udvikling ell. resultat. trække Gjordene . . fastere. PWBalle.R.127. Krogen var trukket lige. LeckFischer.Ka.145. jf. (spøg.): Plejerskerne . . skælder ud og trækker Ens Øren lange. BechNygaard.GØ.57. trække noget i haardknude (se Haardknude 1.1), knude (se I. Knude 1.1).    2.4) ⚙ underkaste en (blød, smeltet) masse en strækkende behandling og derved omdanne til plader, stænger, rør, traade olgn.; ogs.: fremstille (plade, stang, rør, traad olgn.) af et materiale (især metal), der behandles saaledes. en Machine til at trække Voxstabler. LTid. 1759.5. Naar man trækker Sølv giennem Trækjernets Huller kan man bringe det til et Hovedhaars Finhed, og da kaldes det trukken Sølv. vAph.Nath.VII.530. trække Metaltraad. VSO. Fremstilling af dybe Blikcylindre . . udføres ved Nutidens Massefabrikation . . ved, at en Plade paa en særlig Maade presses eller “trækkes” til en Cylinder med Bund. OpfB.⁴III.224. trække (i) traad, se I. Traad 1-2 og 7.4.   m. h. t. glas: fremstille ved en særlig proces, hvorunder den flydende glasmasse (s)trækkes ud i flader, plader olgn. Trukket Glas. HFB.1936.XVIII.   m. h. t. metalrør; især i forb. trukne rør, spec. om staalrør i sømløs udførelse, stuksvejste rør. Nuomstunder blive . . Blyrør sjeldent trukne, men derimod pressede. OpfB.¹V.220. En hydraulisk Presse, ved Hjælp af hvilken Rør i ægte Metal blive “trukne” uden Lodning. BerlTid.¹²/₆1888.Aft. 2.sp.2. TeknLeks.I.556.   trukne profiler, (jf. bet. 5) om profiler (1.1), profilerede lister til butiks-façader, -karme, montrer olgn. fremstillet af kobber-, messing-, aluminiumsplader olgn. HFB.1936.34.   (⚔, foræld.) m. h. t. bøsseløbs indre: gøre riflet. Sjælen i en Bøsse er og undertiden gezogen, d. e. trukken, eller forsynet med i hinanden slyngede Rifler. Hallager.249.   (jf. bet. 6; fagl.) udbrede, lægge en blød masse i et lag paa noget, idet det gnides ud paa fladen; især om anbringelse af mørtel paa en mur, der skal pudses, v. hj. af et optrækkerbræt. Ugeskr.f. Retsv.1947.A.846.    2.5) (især dial.) om (især: uvilkaarlige) muskelbevægelser, gigt, krampe olgn.: virke paa og krumme, sammenbøje, kontrahere en person(s legemsdel). krampen trækker mig olgn., se I. Krampe 1.   part. trukken (trækket. Feilb.) brugt som adj.: sammenbøjet, kroget af krampe, gigt olgn. (jf. krampetrukken). hun var ikke saa lidt trukket, og hvert Øjeblik vendte hun sig om og harkede grønt. Aakj.VB.189. Feilb.III.861. 3) bet. 1 brugt, uden retningsangivende præp.-led ell. adv., m. prægnant bet.: tage, flytte noget ud, op, til sig olgn. ell. bringe det i en vis (ønsket) stilling v. hj. af et ryk; især i flg. anv.:    3.1) (nu næppe br.) hæve (vand) op af brønden. trække en Spand Vand. vAph.(1759).    3.2) m. h. t. hvad der er fæstet i jorden: rykke løs ell. op. Hun har trokket Pælen . . hun er rendt sin Vej. Tode.IX.361.   nu kun (gart.) m. h. t. rabarber(stilke) og urter som radiser, gulerødder. Næste Foraar kunne de første Stilke (dvs.: af rabarber) trækkes. Vort Hj.III,4.85. de havde trukket Gulerødder i Haven til deres Heste. GyrLemche.S.IV.181. Radiser og Gulerødder saaet i hver anden Række, de første Radiser trækkes først i Marts, de første Gulerødder midt i Maj. DanmHavebr.620.    3.3) fjerne; udtage.   (bag., især dial.) m. h. t. brød: tage ud af ovnen efter bagningen. UfF.   (fagl. ell. dial.) m. h. t. ilden i ovn, fyr ell. (meton.) m. h. t. selve ovnen, fyret: tage (ilden) ud; slukke ell. (og) rense (ovnen, fyret). Wolfh. MarO.200. om udtømning af koksene af retorterne ved gasfremstilling. OpfB.⁴IV.431. ogs. om rensning af skorsten (jf. Krist.BRL. 329), geværløb olgn. (ved at noget (en visker olgn.) hales derigennem). Ved Geværerne trækkes Løbet med Messingviskestok. Skyderegl.77.   trække en mæsk, (bryg.) tage en del af (hoved)mæsken fra til speciel behandling (fx. kogning). Bryg.(1941).   (dial.) m. h. t. hø: plukke ud af den haardt gulvede hømasse (v. hj. af en høtyv); se Hø sp. 1146^61ff.    3.4) (fisk.) m. h. t. garn (jf. bet. 1.2), snøre olgn.: drage op af vandet; m. h. t. fisk: fiske, fange, især med snøre. Man veed at Vaar-Sildefiskeriet undertiden er saa overflødigt, at Fiskerne langtfra ikke trække den Mængde, som de vare istand til, naar der var Afsætning. PhysBibl.XXIII.18. Om Sommeren (fra Maj Maaned) “sættes” Bakkerne om Morgenen og “trækkes” næsten altid om Aftenen. Tidsskr.f.Fiskeri.1873.128. (han) trak Aborrer eller pilkede Gedder. Pont.LP.I.37. ofte i forb. trække torsk, se I. Torsk 1 (og 2). trække en gedde, se u. Gedde.    3.5) m. h. t. sidevaaben olgn.: tage op (ud) af skeden (og gøre klart til brug); drage (III.2.1); ogs. i al alm.: fremdrage et vaaben. *Træck dit Sværd. Holb.Mel.II.6. Min Søn har trokket Kaarde, men som en ærekier Mand. TBruun.(Skuesp. I,1.75). *Han trak sin Dolk, til Myrden færdig. Aarestr.SS.V.75. vov bare og trække Kniv. CHans.F.279. trække stavene, se I. Stav 1.3.    3.6) skaffe sig en vare i en automat ved at putte en mønt i og hale en skuffe med varen ud. han havde været paa Gaden ved 2-Tiden for at trække en Pakke Cigaretter. DagNyh.²/₆1922.4.sp.3. han (blev) sulten og trak to Æbler i en Automat. Leck Fischer.M.55.    3.7) (fagl.) m. h. t. stigbord, spjæld olgn.; løfte; hæve. sætte og trække Stigbordene. Cit.ca.1730.(AarbFrborg.1911.99). Fæstningen . . forbeholdes frie Raadighed til at trække eller sætte Sluseværkets Stibord. MR.1841.4.    3.8) (især jærnb.) stille et sporskifte ell. et signal paa en vis maade ved et ryk, træk. Semaforernes Vinger . . bleve trukne, og lidt efter jog Gedseriltoget forbi. Ohlsson.S.12. De Spor, vi . . skulde rangere paa, havde Sporskifter, der trækkes paa Stedet med et simpelt Haandtag – ikke med Stangtræk fra Signaltaarnet. Buchh.UH. 183. der (stod) nogle Signaler, som blev trukket af Stationsbudene. JernbaneT.¹⁵/₁₂ 1940.7.sp.1.    3.9) egl. m. h. t. lodderne i et ur: rulle de snore, hvori lodderne hænger, op omkring ganghjulets tromle, saa lodderne hæves; nu ogs. m. h. t. ur med fjeder: spænde urfjederen ved drejninger med en urnøgle ell. en paa uret fastsiddende mekanisme (saa uret holdes i gang); trække op; ogs. m. h. t. andre apparater, der holdes i gang af en fjedermekanisme. Hun . . tog Uret. “Hvad er det du gør, Henriette?” . . “Jeg trækker Uret.” CEw.H.76. FrGrundtv.LK.37.   ogs. m. h. t. kontrolur, paa hvilket en vægter, skildvagt til bestemte tider ved tryk paa en stift sætter mærker i en løbende papirstrimmel. der blev stillet Kontrolure op, der skulde “trækkes” hver halve Time. AarbKbhAmt. 1937.237.    3.10) udtage et lod, kort olgn. af en samling. trække et (fri)nummer, en nitte, trække lod, stak, straa, se Frinummer, Nummer 3, II. Nitte, I. Lod 1, I. Stak 4, Straa 3.1. i videre anv. i forb. trække lotteriet, se Lotteri 1.2. jf.: *Den fierde Classe er af Lotteriet trekket. Prahl. ST.II.61. billedl.: Den største Gevinst, som de trækker i dette Væddeløb, er Overslaget over de Vælgere, der bliver hjemme. Hørup. II.45.   m. h. t. eksamensspørgsmaal, skrevet paa vendte sedler, blandt hvilke eksaminanden skal udtage et. Jeg kunde virkelig min Fysik og trak endda (dvs.: ved eksamen) et Spørgsmaal, som jeg var glad for. Tilsk.1922.II. 268. (han) har været oppe til Eksamen og trak – Botulinus-Bakterien! Socialdem.⁷/₁₀ 1945.3.sp.3.   ♠ dels: udtage et kort af et antal ell. en bunke, der vender bagsiden opad. Blich.(1920).XXX.31. Inden Spillet begynder, trækker Spillerne Kort. Den, som trækker det laveste, skal give Kort i det første Spil. HKoppel.Auktionsbridge.(1923).163. dels: faa et (ell. flere) af modspillernes (og makkerens) kort til at falde ved at spille ud saaledes, at kortet (kortene) maa lægges til; ogs. om udspil af kort, der har en saadan virkning ell. ikke kan stikkes. (spilleren) tager Kløver Konge, spiller sin lille Kløver, som han trumfer paa Bordet. Trækker derpaa Spader Konge, Dame fra den Blinde. BerlTid. ²³/₆1929.Sønd.2.sp.2. trække trumf(er): Spillebog.(1900).49. Fra Arilds Tid har man tudet os Ørene fulde om alle de fattige, der hjemløse strejfer om ved Themsens Bred . . fordi deres forhen saa velhavende Fædre satte Formuen til ved ikke at ville lære at trække Trumf. HKoppel.Auktionsbridge.(1923).121.    3.11) m. h. t. brik i tavlespil: flytte efter de for spillet gældende regler. dette (tjener) til en Hovedregel, at man ikke lættelig bør trække de Bønder, som staaer paa Fløiene. Skak.(1773).69. trække Brikkerne i et Spil. VSO. trække et Træk (i Skak). Bl&T.   ogs.: spille (et brikspil); i forb. som trække dam, tavl, se II. Dam 2, III. Tavl 1.3.     3.12) (sj.) uegl., m. h. t. forslag olgn.: lade udgaa; tage tilbage. jeg trækker dette Forslag. Tjenerf.84. Ændringsforslaget er trukket. smst.75. 4) sætte ell. holde noget i bevægelse, gang ved at udføre en halende, rykkende bevægelse ell. v. hj. af en mekanisk kraft.    4.1) (jf. bet. 2.2) m. h. t. aare: ro med. *ofte har jeg trakt en Aare. Ew.(1914). III.192. Sømanden, der trak Aaren, gav ham et Puf. CEw.BK.59. nu især (jf. bet. 26.1) i forb. som: træk et Tag (paa Aarerne)! Scheller.MarO. jf. trække bane, (sport.) ro banen igennem som prøvetur før kaproningen. Sportsleks.II.617.    4.2) m. h. t. redskaber, maskiner, der bevæges ved legemskraft, haandkraft (især ved at der hales i et haandtag, ell. ved at et sving drejes rundt ell. en bom skubbes fremad af dyr ell. mennesker, som gaar i en cirkel, fx. i hestegang). Samson trækker Qværnen. NyerupRahb.II.37. det var mig ikke mueligt at trække det store Saug (dvs.: hos en snedker). HCAnd.BCÆ.I.22. (blæsebælge) kunne trækkes eller trædes. Sal.III. 206. jeg vil vaske for Dem, jeg vil trække vridemaskinen. Buchh.Su.II.138.   (l. br.) m. h. t. (træk)harmonika. han trak den lange hæse Harmonika. Lauesen.S.284.    4.3) m. h. t. apparat, maskine, værk, trafikmiddel, der drives af en naturkraft, kraftmaskine olgn. *Hvad er det for en Snekke | Og liden Flyde-Baad, | Som storm og Vande trekke, | Saa dend er uden Raad? Kingo. SS.IV.210. Pumpen trækkes af en Vindmølle. Scheller.MarO. Banemotorerne . . trækker Vognakslerne ved Tandhjulsgear. LokomotivT.1943.241.sp.2. 5) udspænde ell. opsætte noget i en linie (ml. to ell. flere punkter) ell. danne, frembringe (hvad der danner en) vis linie(føring), tegning (egl. ved en halende bevægelse) ell. noget (ud)spændt.    5.1) m. h. t. snor, traad olgn.: udspænde, ophænge, fastgøre (ml. to punkter, ad en vis linie). trække en Snoor. vAph.(1759).429. trække Strænge paa et Instrument. VSO. Jeg vil trække (1871: udstrække) samme Maalesnor over Jerusalem som over Samaria. 2Kg.21.13(1931). trække Ledninger. TeknO. jf. trække reb u. I. Reb 1.1.    5.2) (fagl.) anlægge, opstille ell. opsætte noget, saa det danner en linie, et baand olgn. Trække Muur. Leth.(1800). et Plankeværk maa trækkes tvers over den Gade, som gaaer langs med Kanalen. MR.1805.85. trække en Kreds om de Dandsende. VSO. soldater (var) ved at trække pigtraadsspærringer. Linnemann.LN.59. trække en kordon, se u. I. Kordon 3. trække en lejr, se Lejr 2.   (delvis til bet. 2.4; bygn.) m. h. t. baand (5.1), gesims olgn.: danne ved at føre en skabelon hen over et opsat lag mørtel ell. (ved stukkatørarbejde) over et paa et bord udbredt gipslag. det er et Baand eller en Gesims paa en Mur, der skal trækkes. Gnudtzm.Husb.96. Af Lofterne er Skibets gibset med trukken Midtroset. DanmKirker.XII.944.    5.3) frembringe mærke, fure osv. ved at føre et redskab i en vis retning; tegne, drage en linie (egl. v. hj. af blyant, pen osv.). Et Stjerneskud trækker sin rolige Ildstribe hen over Himlen. IRaunkiær.ID.37. Plovmænd pløjed min Ryg, trak (1871: droge) lange Furer. Ps.129.3(1931). Det blev . . nødvendigt at bryde hele Gulvet op, at lægge dette om og trække Hulkele (for at gøre gulvet tæt). MdsskrDyrl.LVI.76.   m. h. t. streg, omrids, kontur; ofte i part. trukken brugt som adj., ogs. i videre anv. om naturskabte linier, omrids. Acutus eller skarp-tone, der kan betegnes ved en liden stræ̂g trakt fra den højre ned imod den venstre Haand over Vocalen. Høysg.2Pr.5. Pennen dandsede paa Papiret – jeg kunde ikke trække et Bogstav. Blich.(1920).VIII.28. Længden af den verticale Ordinat, som kan trækkes til Toppunktet af Banen, som det udkastede Projectiil beskriver. Funch.MarO.II.70. Andre unge Piger havde ikke hendes dybt graa Øjne med henrivende trukne Øjenbryn. KLars.GHF.I.44. m. h. t. kurs olgn.: trække Kursen i Kortet. Scheller.MarO. billedl.: Fængselsvæsenets øverste Leder (har) udfra hele sin samlede Viden trukket den Kurs, vort Fængselsvæsen nu følger. GadsMag. 1935.163. jf.: Mændene gik deres lige trukne Vej. AndNx.PE.III.12.   m. h. t. grænse, skillelinie. Leth.(1800). trække en Grænse, et Skel. D&H. her trækker ˈjeg grænsen (dvs.: her er grænsen for hvad jeg kan tillade, finde mig i olgn.)! ┆    5.4) (nu l. br.) m. h. t. knude: danne (ved at hale i snorens ender); slaa. VSO.    5.5) om dannelse af særlig muskelstilling ell. ansigtsudtryk. (hendes) sødt trukne Mund (dvs.: ved et smil). Tode.IX.185. trække krøller, rynker paa næsen, se I. Krølle 3.2, Næse 3.3. trække rynker i panden, se II. Pande 2.2.   trække et smil, (jf. drage et smil u. III. drage 2.3; l. br.) smile; trække paa smilebaandet. der var En, som vilde trække et meget haanligt Smil derover. Tops.I.127. Paul trak et forgræmmet Smil. Lauesen.SD.264.    5.6) om fremkomst af dækkende lag, hinde, (vædske)ansamling olgn. trække rust, se I. Rust 1.1.   især om vædske ell. blød masse: ved henstand danne en hinde ell. skorpe paa overfladen. (saarene kunde ikke) trække Roe. Schousbølle.Saxo.222. Vandpytterne i Hjulsporet trak Skrogis. Rørd.H. 83. ofte i forb. som trække hud (OeconH. (1784).I.297. Lommebog for Bagermestre.(1902). 189), skimmel (UfF., jy.), skind, skorpe (OrdbS.; sjæll.). (han forvissede) sig om, at Vællingen hverken var bleven sveden eller havde trukken Skind under Ventetiden. Gjel.GD.150. al Slags Mad, som ikke maa trække Skind eller faa haarde Kanter . . skal holdes omhyggeligt tildækket. IngebMøll.KH. 50.   (nu næppe br.) i videre anv., m. h. t. vædskeansamling, byld olgn.; upers.: saa trak det en stor Svulst paa den ene Side af hendes Hals. OleNygaard.MinLivsførelse.(1886).79. 6) (nu kun dial.) beklæde med (et lag af) noget.    6.1) (maaske udviklet af bet. 1.5; jf. III. drage 8 og omtrække 1) m. h. t. møbel, væg olgn.: beklæde, betrække, overtrække med klæde, tæpper olgn. For det store Altar var gjort en Estrade trokken med Carmosinrød Fløyel. LTid.1725.582.   nu især m. h. t. lo: dække dens vægge (og loft) med lagener, sejl olgn. for at bruge den som gildesal; tjælde. CReimer.NB.307.333. JSMøll.FH.I. 172.    6.2) (jf. bet. 2.4 slutn.) overtrække med kalkpuds olgn. Rietz.760. 7) uden (tydelig) tanke paa rykkende ell. halende kraftanvendelse: give noget en vis (ny, forandret) plads ell. retning.    7.1) i forb. m. adv. (se bet. E) ell. præp.-led: flytte hen, bort til en angiven plads.; ogs. uegl. Særdeeles (var der strid) om de Bønder Byer eller Gaarde, som vare trokne under det Gottorphske Slot. Slange.ChrIV.141. Stuen (paa Sølyst) indeholdt to talende Grupper; (det var et) yderst uheldigt Arrangement; thi enten sad Fruen forladt tilhøire, og Alt var trukket tilvenstre, eller ogsaa sad Frøkenen forladt tilvenstre, og Alt var trukket tilhøire. FruHeib.EtLiv.II.75. (emaljefadets) cirkelrunde Flade (har) medført en ny Gruppering af Kompositionens enkelte Led og trukket Træet uhyggeligt i Højden. Bogvennen.1928.6.    7.2) om virkning af kikkert: tilsyneladende føre den betragtede genstand nærmere øjet. Kikkertens Glas “trækker” Monte Rosas Tinder, som er hundrede Kilometer borte, helt hen i hans Nærhed. ArthChrist.ST.38. Jeg havde en god lang Messingkikkert, der kunde trække Horisonten nær. JacPaludan.L.16.    7.3) om forrykkelse af forholdet ml. to punkter (linier); fx. (sport.) i udtr. for, at backerne i fodbold placerer sig saaledes, at en af modstanderne kommer til at staa offside: Sportsleks.II.617. backerne havde trukket yderwingen off-side ┆    ved styring: faa et punkt til at indtage en bestemt stilling i forhold til et andet. trække et Fyrskib overet med en Pynt. Scheller.MarO. i hvilken Retning skal jeg trække Fyret? smst.    7.4) (sport.) give en tennis-, kricketbold en særlig uregelmæssig bevægelse (ligesom der blev rykket i den under dens bevægelse i luften ell. ved opspringet). Utvivlsomt vilde han (dvs.: en kaster) blive endnu farligere, end han er, hvis han kunde trække sine Bolde og faa dem til at blive “hængende” i Luften. Kricket.1930.52.sp.2.    7.5) (billard.) ramme en bal med køen i venstre ell. højre side, hvorved ballen kan faa en anden retning end den normale. Der var en lille Markør i (kafeen), en Satan til at trække en Bal. Rosenkrantz.RH.173. Billard.(1933).58.    7.6) (bygn.) m. h. t. skorsten: føre den paa et vist stykke (især gennem loftsrummet) i skraa retning op til et passende sted paa taget. Stigende Buer anvendes i Bygningskunsten især til underhvælvede skraatliggende Dele af en Bygning f. E. Tage, Trapper, trukne Skornsteensrør. ForklMurere.26. Røgkanalerne bør saa vidt muligt føres lodret op. Hvis det er nødvendigt at trække et Skorstensrør, maa skarpe Knæk undgaas. MurJernbeton.250. 8) ved sin indvirkning, paavirkning bevirke, at noget flytter sig, føres et sted hen (især: nærmere, hid); ogs. om tænkt bevægelse af denne art.    8.1) om virken af naturkræfter (især tyngdekraft, magnetisme): drage (til sig); dels i forb. trække noget til sig: Kraft.(KSelskSkr.III.284). Magneten trækker Jernet til sig. MO.¹II.512.   dels (nu l. br. i rigsspr.) m. obj. alene. *Maanen . . sin Kraft udstrekker, | Og med en selsom Magt de store Vande trekker. Helt. Poet.19. Tordenaflederen trækker Lynstraalen. VSO. Staar et Tordenvejr i “vester”, siger man, at “Stranden trækker det”, saa det følger denne. UfF. solen trækker vand, se I. Sol 1.1. i sammenligninger og billedl. udtr.: Jomfruens Dyd og Skiønhed er den Magnet, som træcker mit Hiertes Jern. Holb.Tyb.III.4. Bøger drager ham som Magneten trækker Staal. CHans.BK.199.    8.2) (jf. bet. 1.4 slutn.) ved at lægge et pres paa en ell. ved opmuntring, tilskyndelse, overtalelser, løfter olgn. faa en til at drage, komme et sted hen ell. føre en ind i en ny tilstand, situation; ved at vække interesse, lyst til nærmere bekendtskab, ved tiltalende egenskaber olgn. drage, lokke til sig; give ens interesse, tilbøjelighed en vis (nærmere angivet) retning.   i forb. m. retningsangivende adv. ell. præp.-led. *Det Fandens Elskovs Baand, | Som dig hid trecket har, maa heller heede Strikke. Holb.Paars.27. Lysten trækkede mig til den ene Side, Fornuften til den anden. Overs. af Holb Levned.73. det er mit gode Rygte, som trækker Folk til Huset. Skuesp. I,4.62. havde hin Forestilling ikke trakt mit hele Væsen mod Syden, vilde det have kostet mig meget, saa snart at maatte forlade Hannover. Bagges.L.I.305. Herredsfogdens Klage over, at han . . trækkes (nu: drages) til Ansvar. MR.1799.972. Den røde Kusk trak iøvrigt den almindelige Opmærksomhed stærkt paa sig; jeg er nær ved at tro, at han af mange ansaaes for at være Kongen. MPont.MO.120. trække Fjenden efter sig. Bl&T. jf.: fremtrædende Terraingenstande, der let trækker Fjendens Ild paa sig. Medd Rytt.164. i udtr. for, at en person virker tiltalende, tiltrækkende over for en anden (andre): en behagelig Smiil og en Blidhed i hans Væsen trække En til ham. FrSneed.I. 361. var der da En eller Anden, jeg der følte mig trukken til, maatte jeg sige, hvad der rørte sig i mig. HCAnd.Breve.I.235.   m. obj. alene; dels (sport.): pace. Motorcykler . . der i rasende Fart pacede (“trak” ell. “slæbte”) Rytterne i de lange Udholdenhedsløb. Sal.²XVIII.734. dels i udtr. for at hid-, tillokke kunder, nysgerrige olgn., især i faste forb. som trække hus (se Hus 7.5), kunder (Watt.PF.167), publikum (VSO.). Skjældsordene . . var pikante og kunde trække Læsere. Goldschm.(Borchsen.HI.23). *Det gamle Skilt, den gamle Fjerding Sæbe | I Vindvet staar og trækker mine Kunder. Drachm.D. 118. jf.: den verdensberømte Sangerinde Mad. Grispi . . var det Trækplaster, der trak Huset fuldt. RudBay.EP.III.167. dels: † faa til at ændre standpunkt, mening. disse Mænd . . kunde dog ikke trække de øvrige udi deres Meening. Holb.DH.II.523.    8.3) i udtr. for at bevirke, fremkalde, medføre noget.   i forb. trække noget efter sig, bevirke fremkomsten af noget følgende. den (dvs.: en oversættelse) har trakt flere originale Afhandlinger efter sig. LTid.1759.270. Skroks Indlæg trækker en lang Diskussion efter sig. OFriis.Litt.264.   i forb. trække noget med sig, dels: lade faa fælles skæbne med sig; dels: afføde; fremkalde. hans Regnskaber ere . . saa forvirrede, at han ikke kan sige, om Ulykken rammer ham alene, eller om han trækker nogle af sine Venner med sig. JSneed.IV.381. (firmaets) Standsning . . trak adskillige Provinskøbmænd med sig. MRubin.Er.113. den ene Løgn trækker den anden med sig. Bl&T. 9) om virksomhed, hvorved noget (ligesom) presses ell. suges ind ell. ud.    9.1) m. h. t. (ansamling af) vædske, et dækkende lag olgn.: fjerne, borttage, faa til at forsvinde ved opsugning, bortledning, kemisk indvirkning olgn.; ogs. (jf. bet. 5.6): danne ved opsugning. *Den første sagde, hans (dvs.: plaster) best kunde Svolsten trække. FrHorn.PM.142. Træk - Plaster . . trækker Blærer paa Huden (jf. blæretrækkende). vAph.(1759).496.   især i forb. m. præp.-led m. af ell. fra. disse Pulvere (har), hist og her, hvor hver Dosis har lagt, trakt Glasseringen af Tarmene. Agerbech.FA.I.8. (vænget er) conserveret med Grøft at trække Vandet fra det sumpige Sted. SMBeyer.E.32. trække den overflødige Farve af en Valse. TypogrOrd.113.    9.2) (nu sj. i rigsspr.) uddrage, udvinde (et stof) ved udsugning, udblødning, destillering osv.; især i forb. m. præp.-led m. af. Da (svovl) er smelteligt og flygtigt, trækker man det af disse Mineralier ved Destillering og Sublimering. vAph.Chym. III.500. den peruanske Balsam . . trækkes af det saa kaldede Balsamtræe. KiøbmSyst. III,2.155.   om levende væsen: uddrage, udvinde ved sugning; suge i sig; især om bier: (bierne) trækker den søde Honning. Argus. 1770.Nr.9.3. (honningen) er trukket af Lindeblomst og Lucerne. KBirkGrønb.BS. 286. uegl. (jf. bet. 10): Smaa Siæle kan trække Gift af det Sundeste. Sporon.Breve. II.148.    9.3) om ting, stof: optage, opsuge (vædske olgn.) i sig.   (nu næppe br.) i forb. m. præp.-led som i sig, til sig. en Svamp træcker all Vedske i sig. Holb.Tyb.I.1. Kornet havde af de døde Been trækket nogen Afsmag til sig. Schousbølle.Saxo.77. Planterne . . trække Safter . . til sig, hvo har lært dem at drage kun saadanne, der komme overeens med dem. Suhm.II.65.   (uden for fagl. næsten kun i forb. trække vand) m. obj. alene. mange danske Mænd blev kolde og blege, mens Jorden trak deres Blod (dvs.: ved Dybbøl). AchtonFriis.JL.I.40. Merceriseret Bomuld trækker substantive Farver stærkere end ren Bomuld (dvs.: ved farvning). Kemisk-teknisk Haandbog.(1938).638. Pitch-Pine (er) meget udsat for Raaddenskab, idet Harpiksen i Varmen sveder ud, og de derved opstaaede Hulheder trækker Fugtighed. KuskJens. Søm.80. trække vand, opsuge vand i sig; blive fugtig ell. vandfyldt. Kieldere, som ligge . . paa Steder, hvor man ikke behøver at grave dybt førend man kommer til Vand, have den store Ubeqvemmelighed, at de trække Vand. Huusholdn.(1799).I.4. den tætte Dundragt (hos tejstens unger) trækker Vand og hindrer dem i at svømme. BMøll.DyL. II.364. om støvle, der er utæt: Han staar ude i Møddingehullet . . han vilde prøve, om hans nye Fedtstøvler ikke trak Vand. Schand.TF.I.38. Bønnelycke.IU.53. se ogs. u. I. Støvle 1.2. om skib, der er læk: Moth.T162. Skibet, som tumledes blandt Bølgerne, trak Vand, og var færdigt at synke. Mall.SgH. 247. Skibet trækker 3 Tommer Vand i Timen. Scheller.MarO. trække vand som en si (Buchh.FD.91), et sold (se II. Sold 1.2), en svamp (JVJens.RF.198).    9.4) suge luft ind, til sig; optage luft i sig, især ved indaanding.   (nu l. br.) i forb. m. præp.-led som i sig, til sig. (de) kand lignes ved Tobaksmøgere, hvilke trække Røgen til sig alleene for at blæse den ud igien. Holb.MTkr.567. Soel og Luft, som (jorden) har trakt i sig. Fleischer.AK.55. Læreren trak Røg i sig og pustede den ud. Buchh. UH.11.   m. obj. alene. *du, Cosak, | Som . . trækker af din Pibe | . . et sindigt Drag Tobak! Bagges.ComF.138. hun (aabnede) Vinduet og trak et Par dybe Drag af den bidende friske Luft. KMMøll.D.116. (fagl.; jf. bet. 30.5:) Skorstenen (skal) kunne frembringe tilstrækkelig Træk til at suge (trække) den nødvendige Forbrændingsluftmængde igennem Risten. HCNielsen.Dampkraft.I.(1934).37. i alm. spr. næsten kun i faste forb. om ind- og udaanding, aandedræt: trække (frisk) luft, se frisk 2.1, Luft 4.1 (jf. u. Aftenluft). trække aande, vejret, se I. Aande 1.1, Vejr (og u. II. glemme 1).    9.5) m. obj., der betegner hvad der dannes, fremkommer. jf.: *af Orglets Tasterad han trækker | Tonerne til Salmen. KBecker.S. III.67.   (fys.) fremkalde en elektrisk udladning. det viste sig, at man af stærkt elektriske Genstande kunde trække smaa Gnister, der ledsagedes af svage Knald. HHolst.Elektr.I.10. BerlTid.³/₈1940.Aft.8.sp.3.   m. h. t. udflaad, afsondring olgn. (saaret) trak hverken Vand eller Materie. GHLund. KA.99. trække taarer, vand(et) af ell. (i rigsspr. især) i øjnene, faa øjnene til at løbe i vand. hans Fortælling trak Taarer af mine Øine. Bagges.(ABagges.JB.I.139). en Spøg trækker ofte Taarer i Øjnene paa den, der spøger. HRaage.PalaisErotica.(1919).137. Smerten trak Vand i hans Øjne. Martin AHans.NO.94.   trække hul paa, (især dagl.) indvirke paa byld, hud, saaledes at der dannes et hul. Bønderne betiene sig . . af disse Rødder friske ligesom Trækplaster for at trække Hul paa Huden af sygt Hornkvæg. vAph.Nath.III.298. Plasteret trækker Hul. VSO. upers.: der er trukket hul paa bylden i nat. UfF.    9.6) (l. br.) i videre anv. (jf. bet. 10), som udtr. for, at en følelse ell. egenskab kaldes til live ell. næres af noget. Kjærligheden . . af hvis Varme og Straaler vi trække Mod og Kraft til at overvinde Livets Besværligheder. BalthBang.S.26. Han smed Stenen for at vise sin alvorlige Vilje til Forlig, og maatte sværge dyrt paa ikke at trække Had. AndNx.PE.I.66. trække synd af (noget), se Synd 2.3. 10) skaffe sig, hente, hjembringe, modtage noget (som man har brug for ell. nytte af).    10.1) (m. overgang til bet. 8.2) i al alm. om handling, hvorved man som resultat af bestræbelser, initiativ henter, skaffer sig noget fordelagtigt, nyttigt; i forb. m. præp.-led: See dig da nu vel for, at en falsk Trække-Broder trækker dig ikke Pengene af Lummerne. Hørn.Moral.I.49. en Karl, som ved Aflads-Breve giorde saadan Skade, og træckede saa mange Penge af Jylland, at Landet har endnu icke kunnet komme sig igien. Holb. GW.III.2. mange unge Kjøbmænd . . holdt Opkjøbere (og) trak Bondehandelen til sig. Goldschm.Hjl.II.338.   (nu næppe br.) m. obj. alene. Jeg har faaet over 100 prænumeranter i Bergen og deraf giør gisning at faae ligesaa mange udj Trundhiem saa som same Stad trækker (dvs.: aftager) saa mange bøger som nogen udj Norge. Holb.Brv.72.    10.2) (nu sj.) udfinde en oplysning, sandhed, et resultat ved læsning, tænkning; udlede; uddrage; især i forb. m. af. *Af sligt Exempel mand kand denne Lærdom træcke | Mand maa ey fuse frem. Holb.Paars.153. de Ting, man kand trække af mine Skrifter, ere saa smaa og ringe, at de vel har opvakt Snak, men ingen Striid eller Trætte imod mig. Overs.af Holb Levned.204. flere sprogets egne Constructioner, som der hverken kan trækkes nogen regel af, eller gives nogen raison for. Høysg.AG.156. Af Erfaringer kan trækkes gode Lærdomme. VSO. Vor Retspraksis har . . ikke dristet sig til at trække denne Konsekvens (dvs.: at domstolene har ret til at prøve afgørelser vedrørende ekspropriation) af Grundlovens § 80 helt ud. Berlin. S.(1939).II.414. trække en følge ell. slutning, se I. Følge 4.2, Slutning 8.    10.3) m. h. t. materiel nytte, fordel, økonomisk vinding olgn.: modtage; faa; indkassere. (købmanden) selger 3 eller fiire gange saa meget, som hand fortolder, hvoraf hand da træcker stoer vinst, men Tsaren stoer skade i sine indkomster. JJuel.363. Der gaaer den Stymper og trækker Frugten af de Bestillinger, som jeg burde hafve. Gram. Breve.139. Jarislavs Tilbud, at . . trække Indkomsterne af et vist Stykke Land til Underholdning for sit Følge. Grundtv.Snorre. II.294.   nu kun (l. br.) m. overgang til bet. 10.4, m. h. t. løn, indtægt olgn.: hæve; indkassere. Tsaren, som Ofver-Mester for Tømmermændene (for hvilcken betiening hand og virkelig træcker løn). JJuel.116. alligevel trækker Kæltringen et Par tusinde Dalere, troer jeg, for Embeder, og faar nu 800 Daler til. PVJac.Breve.75. Vi er et Par Dage henne i Maaneden, men det gør ikke noget, hun trækker Gage fra den første! Tandr.Kl.113. (nu næppe br.) m. h. t. rente: beregne sig; nyde; indkassere. JSneed.VII. 450 (se Rente sp. 788³²). Han indsatte en Deel af Arvesummen (i en bank), og trak for sin Part tolv smaae Procent. JHugo. HM.I.10. MO.   m. subj.-skifte, om kapital: afkaste, give som indtægt; vist kun i forb. trække renter, se I. Rente 2.1.    10.4) søge betaling, indfrielse af et pengekrav gennem et mellemled som bank, postvæsen, som indkasserer beløbet hos vedk.; m. h. t. pengeanvisning: udstede den til udbetaling gennem bank olgn.; spec. m. h. t. veksel: trassere; ogs. i al alm.: hæve (et beløb) paa en konto, af et tilgodehavende. faar Poul først fat i Bøgerne og ser, hvad Agathe og jeg har trukket i de senere Aar, bliver der sikkert indført visse Besparelser. Esm.III. 312. vi har i Dag trukket følgende Tratter paa Dem. Ludv. Paa Frimærkepakker kan der ikke trækkes Efterkrav. DSB.Godsregl. 41. Checks, der er trukket før Kontroldagen, skal senest 30. Juli forevises til Betaling. Pol.²¹/₇1945.5.sp.4. uegl.: I særlige Tilfælde kan der . . gives Tilladelse til at trække nogle Dage paa næste Aars Ferie, naar det indeværende Aars Ferie er opbrugt. JernbaneT. ¹⁵/₉1936.6.sp.1. trække en veksel (veksler) (paa en), se Veksel. 11) m. h. t. regning, regnskabsføring: udregne; komme til et facit; sammenregne. trække Qvadrat - Radix af. vAph.(1759). ⚚  trække Saldoen. Bl&T. trække en balance, se Balance 3.   (uden for ⚚) især i forb. m. af ell. (nu i rigsspr. især) fra om fradragning, subtraktion. Madamen maa træcke et halv Aars Penge gierne af min Løn, om hun icke vil blive vred paa mig. Holb.Vgs.I.3. 24 Timers Stiernetid gjøres til Middel-Soltid, naar man fra de 24 Timer trækker 3^m55^s,9. Heib. Pros.IX.144. trække et Beløb fra en Regning. Ludv. i videre anv. i udtr. for at formindske, nedsætte overdrevne opgivelser: til en begyndelse må vi trække adskilligt fra hans skildring. AOlr.DH.I.192. 12) m. h. t. hvad der har en udstrækning i tid ell. en vis rækkevidde; fx. give et hurtigere tempo: Han kan ikke finde sig i det forfærdelig langsomme Tempo . . Og saa prøver han at trække Sangen. HHostr.F.26. gøre mere omfattende: særlig bør vi ikke trække og vride vore Retsbegreber saadan, at de kan tjene Formaal, der, hvor berettigede de end er, ikke er egentlig retslige. BerlTid.²/₆1945.Aft.8.sp.2.   især: give større varighed; lade tage længere tid; ogs.: bie, vente unødigt længe med noget; trække ud. *Men nu til Sagen! | Lad os Tiden ei trække. | Det lider med Dagen. Heib.Poet.X.359. i forb. m. lang som præd. (jf. langtrukken): *Jeg slænger Skalmejen for Munden; | jeg trækker saa lang dens Lyd, | at Kilderne klukker i Lunden. Aakj.RS.94. En skal aldrig trække langt, hvad der kan gøres kort. Kirk.D.33. i rigsspr. næsten kun i forb. trække noget i langdrag, se Langdrag 1.2. (jf. lang 1.8; dial.) i udtr. for at gøre en drik tynd: sette hende i Stand til at brygge got Øll; saadant Øll, som det fra Bredenfeldt, i steden for at hun maae trekke det saa langt som Tudse-Gierde (dvs.: gærdet i den sjæll. landsby Tuse). Adr.²²/₁1762.sp.4. Krist. Ordspr.478. 13) (jf. III. drage 10 samt ty. ziehen) faa til at vokse, udvikle sig.    13.1) (nu kun dial.) m. h. t. levende væsen: opføde; opdrætte. kun af disse (dvs.: af de ædleste slægter) trækkes Stodhingste til Racens Vedligeholdelse. Prosch.HestensAvl ogPleie.(1861).21. Feilb.    13.2) m. h. t. plante: opelske; dyrke; ogs. m. h. t. afgrøde, frugt osv.: avle. de fleste Have-Urter kunne trækkes i Norge, som vi plante her i Dannemark. LTid.1763. 36. (plantagerne) tilhører franske Ejermænd, som trække en stor Mængde Kaffe. Phys Bibl.VI.192.   nu kun (gart.): skabe nye planter ved opelskning, tiltrækning (og omplantning). (rosen) blomstrede i Aaret 1816, trukken af Frø efter Maidenblush. HFEw. JF.I.119. Naar man køber smaa, unge Grantræer paa en Planteskole, er de gerne trukket; det vil sige, de er blevet plantet om hvert Aar for at hærdes. PlaCour.K.139. 14) i forsk. udtr. for at slaa, plage ell. narre en.    14.1) (jf. ty. einem einen hieb (über den kopf) ziehen; vist egl. (til bet. 5.3) m. tanke paa den stribe, slaget efterlader, ell. den linie, pisken danner hen over den ramte legemsdel, jf.: Kusken rev i Tøjlerne, skreg op i vilden Sky og trak Pisken svidende over Hestenes Kød. Madelung.EH.313; nu kun dial.) tildele et slag med pisk, stok, haand olgn.; lange. den drøje Lussing, min Lærer . . trak mig. ThorLa.(Forfatterbogen.(1898). 106). (han) trækker H. en Knytnæve, saa alt bliver sort omkring ham. LindskovHans. NH.262.   ofte med en (se II. en 26) som obj. Corporalen trak ham en over Ryggen, hvorpaa Husaren sank i Knæerne med et græsseligt Brøl. Kloppenborg.Er.69. Frk. S. trak de stærke Brune én af Pisken. Aakj.PL. 148. Feilb.    14.2) i forb. m. præp. igennem, i udtr. for at strabadsere, plage, gennemprøve ell. revse, kritisere en; vist egl. (til bet. 1.2) i forb. trække gennem heglen (se I. Hegle 1). (løjtnanten) aflod (ikke) med at trække mig igennem sindrigt opfundne Stroppeture. JacAnd.Er.I.157. nu især i forb. m. adv. igennem (se bet. 44.4).    14.3) † narre; tage ved næsen; dels i forb. (egl. til bet. 1) trække paa læst(en), se I. Læst 3. trække rus med (en), se II. Rus 2. dels (vel især ved forkortelse af trække op (se bet. 49.8), optrække (6), maaske ogs. en afl. af I. Træk) i selvstændig anv.: Moth.T162. Jeg vandt det Partie, samt Revange og alting i et Øyeblik fra ham; thi han var ganske forvirret, og lod sig anføre og trekke, saa det var en Under. Prahl.AH.IV.136. 15) (ænyd. d. s. (Vider.IV.374); maaske egl. (til bet. 1): trække dyr rundt i noget, saa det trædes ned; maaske paavirket af (delvis sammenfaldet med) jy. trokke, traske (Feilb.), bornh. trokka, trykke, klemme (Esp.361), no. dial. trok(k)a, trampe, osv.; sml. ogs. III. Træk 12; nu kun dial.) (lade) træde paa, trampe rundt i noget; spec. dels: bearbejde ler, mosedynd ved at trampe i det med fødderne ell. lade dyr ælte det med fødderne. Feilb.   dels m. h. t. lyng (tørv), der blev strøet paa gaardspladsen, hvor det blev optraadt (3) af dyrene (og (jf. bet. 9.3) gennemsyret af deres gødning og ajle for senere at bruges til at gøde med). [Bork.]NyttigeBreve. (1821).76. B. m. refl. obj. ell. (i bet. 20) hensobj. 16) bringe sig i en anden stilling, form, tilstand ved rykkende bevægelse.    16.1) om person, i forb. m. obj.-præd.; (til bet. 1.5; sj.) i udtr. for afklædning: Skal vi trække os barbenede? Hjortø.FSk.24.   i forb. trække sig fri, dels (til bet. 1; l. br.): rykke sig løs. (hun) blev tøjret til et Bord . . Hun forsøgte flere Gange at trække sig fri. VilhRasm.BU.108. dels (til bet. 3.10): ved lodtrækning faa et lod, nummer, der fritager en for en pligt, især for militærtjeneste. Jesper (gik) ind som Soldat i Stedet for en anden (han havde selv trukket sig fri). JVJens. HF.83. se ogs. fri sp. 10^12ff.    16.2) om ting: indtage en ny plads, stilling, faa en ny form, forskyde, forskubbe sig ved egen kraft, iboende tilbøjeligheder; om muskel olgn.: kontraheres; ogs. (om snor olgn.): (forlænge sig og) blive slap (ved vejrpaavirkning, idelig brug olgn ) (VSO.); i forb. m. adv., præp.-led ell. obj.-præd., der angiver den nye stilling, form: den til Daasens Bund bestemte runde Skive, som nøie maa udskjæres af noget tykkere Pap efter Daasens Omfang . . paa det at den . . ikke skal kunne trække sig krumt. Paparbeideren. (1835).22. Skoen maa gjøres saa stærk, at den ei let bøier sig, da ellers Sømmene trække sig løse. PWBalle.R.80. grenen trak sig højt i vejret. AOlr.DH.II.183. en raffineret Indretning, der sørger for, at Indstillingen altid bliver rigtig, selv om man skulde stille lidt ved Siden af, idet (radiomodtageren) selv trækker sig i Indstilling. BerlTid.³/₈1940.Aft. 8.sp.5. i faste forb. (ogs. m. videre anv.) som trække sig i knude (EBertels.MH.78. Branner.TMS.206), lave (se I. Lave 2.2), leje (Rubow.Gejstlige og verdslige Breve.(1937). 67), til rette (se I. Ret 4.2).   uden nærmere bestemmelse af ny stilling olgn. hver Muskel havde trakt sig, som paa een, der skal døe, (og) ikke vil døe. Suhm.(SkVid.XII.161). Kanterne ries (ved skræddersyning) om meget varsomt, at Stoffet ikke skal trække sig. Hjemmet.1904.138.sp.3. Bordpladen har trukket sig. D&H. hendes Pandehud trak sig i fortænkt Urolighed. TomKrist.H.34    16.3) uden tanke paa rykkende, halende virksomhed: bevæge sig, flytte sig i en vis, især: tilbagegaaende retning. (skibene) trækkede sig jo dybere ind i Hafnen. Slange. ChrIV.1239. Da Landhandelen blev vigtigere end Fiskeriet . . trak Byen sig mere Vester i. JHLars.HA.I.55. Maanen . . træder frem naar Solen trækker sig lidt i Skjul. BilleskovJ. DD.I.198. jf.: Historien trækker sig ad Dragøe. Tode.IX.388.    om vind. Vinden trækker sig forligere. Bardenfl.Søm.I.167. Om Eftermiddagen . . trak Vinden sig vestlig. KnudAnd.HH.215.   (nu næppe br.) om vandløb olgn.: strømme. *Med skarpe Hov han (dvs.: Bellerophon) haarde Klippe flakte, | Strax et Pierisk Væld af hellig Grund sig trakte. Steners.Ode.52.   om person; ogs. uegl., som udtr. for at træde tilbage fra en stilling, opgive forbindelse, samkvem med (visse) mennesker olgn. jeg har besluttet, at trække mig uformærkt løs (dvs.: fra venskabet med Molbech). Rask.Br.I.111. Lotte manglede; hun trak sig fra Verden, sagde man. HCAnd.Breve.I.102. Hæren har trukket sig til Skoven. VSO. jf. u. bet. 16.1: (fodboldspilleren) trækker sig behændigt fri af (modstanderen). Pol.²³/₆1941.8.sp.4. Sportsleks.II. 617.   uden nærmere bestemmelse; dels (dial.): fjerne sig; trække sig tilbage; ogs.: afstaa fra, opgive (stilling, foretagende). Man mente, at E. egnede sig bedre. Derfor trak jeg mig. Nathans.Mor har Ret.(1904).30. Saa skete det at Sørren kunde faa Hjælp af (Jens; men) allerbedst som det var havde Jæns trukket sig, og saa var han ikke mere med. Gravl. AB.7. dels (sport.) om fodboldspiller: flytte sig for at undgaa modspiller ell. (jf. bet. 16.5) sagtne farten. Sportsleks.II.617.    16.4) (l. br.) om vædske olgn.: trænge, suge sig (ind i osv.). Grundvolden blev med saadan Omhyggelighed lagt, paa det at Vandet og Vædskerne ikke skulde trække sig igiennem Hvelvingerne. Holb.JH.I.499.    16.5) i forb. trække sig i ell. (l. br.) ved (En jydsk BondesFortælling.(1869).57) noget, (nu kun dial.) vise uvilje, ulyst, modvilje og tøven ved at gaa ind paa noget; trykke, krympe sig (ved noget). *saa længe som muligt | Trak hun sig i, ham i sødeste Søvn at tage fra Vuggen. Bagges.Danf.I.482. en Spidse til Kongen, fordi han trak sig saalænge i at sætte de Bønder til Bænks, der satte sig paa Bagbenene imod ham. Grundtv.Snorre. III.18. (grev Gert) gjorde Skridt til . . at udsone sig med Hertugen. Men denne trak sig i det. VlaCour.DH.I.207. UfF. 17) (til bet. 5; , l. br.) ligge i en vis linie; have en vis retning ell. udstrækning; strække sig. (kuldannelsen) trækker sig derfra med Stranden til Vellingsaaens Udløb. GForchh. DG.32. et tæt Vedbendflor . . trak sig rundt om Vindueskarmen. PHans.KK.52. 18) (til bet. 12; l. br.) faa ell. have udstrækning i tid; have en vis varighed. herved afgjordes endelig en Sag, som havde trukket sig igjennem fire Kongers Tid. APetersen.Vallø.(1877).37. i forb. trække sig i langdrag, se Langdrag 1.3. 19) (jf. bet. 35.4) † i forb. m. i, om farve: nærme sig, faa et anstrøg af en anden (angiven) farve; gaa over i; falde i; spille i. Dette (indtryk) er upaatvivlelig skjønnest, naar Bladene trække sig noget i det Gule, saa at Bladfarven ikke staaer saa ganske nær ved Himmelens Blaa, hvilket trækker sig endeel i det Violette. Ørst.III.188. 20) (til bet. 8) † m. refl. hensobj., i forb. som trække sig noget paa halsen, paadrage sig (sygdom, ubehageligheder olgn.). Chineserne . . giorde ham ald optenkelig Fortred, eller og hand trekkede sig den selv paa Halsen. LTid.1727.553. Hr. Gotsched . . har trocket sig paa Halsen adskillige Stridsskrifter. Klevenf.RJ.199. trække sig en Sygdom paa Halsen. vAph.(1759).468. Leth. (1800). C. dep. ell. reciprokt trækkes. 21) (nu kun dial.) m. intr. bet.: d. s. s. bet. 30.3. Man øser 4re Maader kold Vand paa en vis Maade Tiære . . lader det staae i 48 Timer at trækkes. LTid.1744.714. Størstedelen af Masken østes op i et Kar, hvor den blev blandet med Vand. Siden henstod den en Tid for at “trækkes”. FrGrundtv.LK.175. jf.: Lad det staa 24 Timer at trækkes i hinanden. Krist.GamleRaad.(1922).117.   i forb. m. med til angivelse af den vædske, der opsuger ell. suger sig ind i noget. Man lader en Skeefuld (gulerodsfrø) trækkes med en halv Pæl kogende Vand, og drikker Morgen og Aften nogle Kopper deraf (mod stensmerter). Paulizky. Anviisning til Sundhedspleie.(overs. 1798).228. siden tages (tvisten) i 4 Pd. afkogt Blaatræ som er koldt og trækkes med 2 Pægle Saltsyre. BOlsen.Farvebog.(1858).140. 22) (jf. drages (u. III. drage 11 og II. Haar 4), slæbes med (u. II. slæbe 2.2); til bet. 2) m. reciprok bet.    22.1) (nu især dial.) m. flertals-subj., der angiver begge parter; egl.: trække, hale i hinanden ell. i modsat ende af reb olgn. i nærkamp ell. styrkeprøve; i forb. som trækkes i haar (Høysg.S.228. Sjæll Bond.111) og i betegnelser for styrkeprøver som trækkes kat (Krist.BRL.625), trækkes (i) kattestrud (se Kattestrud).   i videre anv., især i forb. m. præp. om: kappes; trættes; kives. Lad dem trekkis, vi vil gaae ind, og glæde os med hinanden. Holb. Didr.sc.21. hvor hun har Bejlere! . . de trækkes stærkt om hende. Blich.(1920).XX. 127. jeg synes ogsaa, vi skulde holde op med at trækkes. Linnemann.LN.92. trækkes om klinkebaandet, se Klinkebaand.    22.2) m. subj., der angiver den ene part, og præp. med til angivelse af den anden: strides, kappes med en ved at trække (2.1) i ham ell. et fælles reb; (nu ikke i rigsspr.) i forb. (jf. u. bet. 22.1) som trækkes i haar med en (Ew.(1914). IV.301), trækkes om reb med en (se I. Reb 1.2).   i videre anv.; dels (jf. lovtrække; nu kun dial.): trættes; kives; strides. dersom Reederne eller Befragterne der ved (dvs.: konfiskation) toge Skade, da maatte de derom med Skipperne trækkes. Slange.ChrIV.182. jeg vil trækkes med hende om, hvem der skal eje dig. Tode.IX.185. UfF. dels (dagl.): have besvær, vanskeligheder, bryderi med; være plaget af, belemret med. jeg saae gierne, at hand havde saadan en Feber paa Halsen, som jeg træckedes med forgangen Aar. Holb. UHH.I.1. de mange Børn, vi har at trækkes med. PMøll.(1855).II.71. al den Sygdom og Sorg, vi arme Mennesker her paa Jorden maa gaa og trækkes med. Jørg.JF.II.71. Naar Oehlenschläger karakteriserer (fru B.) som en vranten gammel Kone, noget arrig af sig, havde det maaske ogsaa sine Grunde – hun havde sit at trækkes med. Nystrøm. Frederiksberg.II.(1946).192. trækkes med døden, (nu dial.) ligge for døden; svæve ml. liv og død. vAph.(1759). Kierk.XI.132. CReimer.NB.167. D. uden obj. (og intr.). 23) svarende til bet. 1; især i flg. anv.:    23.1) svarende til bet. 1.1. *Save, save Brænde! | Vi er raske Svende! | Du til dig og jeg til mig, | hver maa trække rask til sig. BørnenesMusik.(1871).nr.97. (pigen) for . . sammen og trak galt, saa det gjorde ondt, og kunde ikke faa Kammen fri. LeckFischer. Ka.23.   trække i land brugt i videre anv.; dels (l. br.): snuse næseslim ind (CHans.BK. 118); dels: modificere sine udtalelser, løfter olgn.; slaa af paa sine krav, paabud olgn. (han) begyndte . . at trække i Land fra sine Løfter. Morgenbladet.¹³/₆1890.1.sp.4. Calderon blev bestyrtet . . og skyndte sig at trække i Land. Lesage.GilBlas.(overs.1896). 514. Uroen steg. Regeringen ansaa det for klogest at trække i Land. VlaCour.DH.II. 318.   trække til rede, se I. Rede 1.3.   om søm, skrue olgn. “Der trak det,” sagde Snedkeren, han puttede Sømmet i Lommen, “i Brættet vilde det ikke trække.” Molb. Ordspr.358. Hvor Sømmene ved Sammensømning af Bræddemateriale . . gaar igennem dette, bliver Sømmene slaaet omkuld i Træet, saadan at de “trækker”, idet de bøjes. TeknLeks.I.591. skruen er gaaet over gevind og trækker ikke ┆ jf.: en skal drive paa de søm, der trækker (dvs.: vil gaa i). Feilb. (sml. Nagle sp. 857¹).    23.2) svarende til bet. 1.2; ogs. i videre (billedl.) anv. *Den Hest, som eene trække maa, | Sin Styrke snarlig mister. Reenb.I.82. *For Nyttens Triumfvogn trækker vor Slægt. Kaalund.320. hun er egentlig frygtelig ensom; og derfor har jeg bedt hende med ud at køre med Barnevognen i Dag – eller rettere naturligvis – at trække med den. OOtt.GrethesDagbog.(1913).87. (ranger-) Signal Nr. 31 (“Frem”) tilkendegiver, at Lokomotivet skal trække. DSB.Sign.III. 69. hertil (billedl.) (?): det, Niels arbejdede med, og det, hans Tanker trak paa. JPJac. II.105. i abs. anv. spec. om cyklist: til fods føre cyklen med sig (ved siden af sig). De undersøgte Cyklerne – all right! Han vilde atter sætte sig op, men hun sagde smilende: “Man skal ikke udfordre Skæbnen . .” . . “Ja, ja – saa trækker vi.” Nathans.HD. III.95. Hjortø.Kr.74.   (jf. u. bet. 24.1) egl. om to heste i sa. spand: hale i fællesskab; gaa i spand; især i udtr. for at hale lige stærkt, gaa godt i spand sammen. Moth.T164. Disse to Heste trækker ikke godt sammen. MO. hestene trak ikke godt i hammel sammen. Feilb. billedl., især i forb.  trække godt sammen, arbejde godt sammen (mod sa. maal, med ligelig arbejdsfordeling). De trække lige Meget. VSO. Trækker vi to sammen (dvs.: i ægteskabet), kører vi et stort Læs. Sætter vi to os fælles Maal, naar vi langt frem. Nans.JudithsÆgteskab.(1898).43. (han var) en primitiv Sjæl, han var tilfreds med at omgaas de Folk, han aandeligt ligesom trak godt sammen med. JørgenNiels.VU.102. i forb. som trække paa lige hammel, line (linie) med, se I. Hammel, I. Line 1. trække paa en streng, se I. Streng 1.2.   (fisk.) drage vod. den saa kaldede Hammer-Søe . . som ei er vanskelig at trække udi, siden Bunden er fri for Klipper og Stene. Thurah.B.23. (de) bødede et Garn, hvormed de agtede at trække efter Gedderne. JVJens. HF.149.    23.3) svarende til bet. 1.4; især i forb. m. med (undertiden m. overgang til bet. 34.2). *han var Løvetæmmer, har trukket med Bjørne. Drachm.UD.235. Ad tre Veje saae de Folk komme kjørende eller gaaende eller trækkende med Kreaturer til Markedet. JakKnu.S.99. en betjent kom trækkende med en fuld mand ┆ i udtr. for at være beruset: trække med en bjørn (se Bjørn 6.1) ell. (soldat., foræld.) hunden (Ant Niels.TF.145).   i videre anv.; dels (dagl.) i udtr. for at medbringe en ell. noget ell. fremdrage noget, som er til besvær, ulejlighed, ell. som forekommer andre upassende, latterligt olgn. disse forbistrede Bøger, han kommer trækkende med paa Værkstedet. CHans.F. 29. det (nytter) ett, du kommer trækkende med anner Mennesker djer Fejl. EBertels. MH.55. dels d. s. s. bet. 22.2: Gang efter Gang underkaster han sig smærtefulde Operationer for at faa sin Førlighed tilbage men ser sig dømt for bestandig til at trække med et vanført Ben. VVed.B.250. de fleste yngre Videnskabsmænd . . trækker rundt med en Del Læsegæld. Pol.²⁹/₁₂1944.5.sp.1. trække for agerhøns, ræve (med), se u. Agerhøne 1, I. Ræv 2.4.    23.4) svarende til bet. 1.5; i udtr. for at drage (paa en stang olgn. glidende) gardin(er) for ell. til side: “Her er de nok lyssky,” sagde Peder, “siden De trækker for Vinduerne ved høj lys Dag.” KlBerntsen.Æ.I.139. (pigen) bar Morgendrik ind til sin Frue og trak fra Vinduet. Gravl.T.109.   i forb. m. præp. af ell. i i udtr. for af-, henh. paaklædning. *af Fattigdom, | jeg trak i denne fæle, gamle Finmut. FGuldb.SS.III.371. Det var jo ogsaa ganske morsomt igen at trække i pænt Tøj. Buchh. DM.63. (han) trak hurtig af Tøjet. Søiberg. KK.II.180. trække i ens klæder, se I. Klæde 3.1. (dagl., delvis spøg.) i udtr. for at paa- ell. aftage hoved-, fodbeklædning, handsker olgn.: Jens . . trak i de hullede Kjæmpesko. Baud. KK.87. Han trak af Støvler og Sokker, og vadede ud for at gøre Baaden sejlklar. Buchh.SP.67. i disse Festens Dage havde (Drachmann) været nødt til at trække i blank Cylinder. Muusm.S.35. se ogs. Handske sp. 848⁵⁰. i videre anv., i forb. m. angivelse af en tilstand af afklædthed; dels (dagl.), i forb. som trække i skjorteærmer (se Skjorteærme), i bare ben (AndNx.(Pol.¹⁶/₉ 1911.8)); dels (næppe i rigsspr.) i forb. m. præd.: Allerførst trækker han splitternøgen og ifører sig en ren Skjorte. Skjoldb.A.97. jf.: let nødes man til at trække Barfod og søge et Stykke ude (i vandet), helst ved Lavvande. AarbTurist.1925.20.    23.5) til bet. 1.6; spec. i forb. trække i bobinet, (foræld.) fremstille bobinet (som haandarbejde). hun (bliver) til en Forhøiningsdukke, som kan læse Romaner, trække i Bobinet (osv.). JBehrend.Kbh.'s satirisk-komiskeVeiviser.(1839).31. Madam K. trak . . udmærket i Bobinet, samt excellerede derhos i flere Slags Stikning og Broderi. FJHans.Novel.II.4. 24) svarende til bet. 2, især i forb. m. præp. i ell. paa.    24.1) i al alm. (kusken) trekkede . . i Tømmen for at rykke og vende Hestene om. LTid.1725.222. (han) gav (folkene, som) styrede Rebet, et Tegn, at de skulde trække til sig. Schousbølle.Saxo.135. jeg . . havde ikke Mod til at trække i Klokkestrengen. FruHeib. EtLiv.I.110. (hun) trak i ham (dvs.: for at faa ham med). Elkjær.MH.31. trække i en snor, i traadene, se I. Snor 1.2, I. Traad 3. jf. bet. 34.6: Min Moder var nu over 50 Aar, (hun) kunde (ikke mere) holde ud “at trække i Vaskeballen”. Oversk.L.201. (nu l. br.) i forb. m. præp. paa: trække ell. rykke paa en (ubevægelig) Steen. Høysg.S.58. at trække paa et Søm, der er ført gennem Knoglen et sikkert Stykke nedenfor Brudstedet. Tidsskr.f. Da.RødeKors.1943.36.sp.1. † trække paa pungen, (jf. u. bet. 31) tage pungen frem (for at betale, punge ud). vAph.(1764).526.    brugt abs., især m. prægnant bet. At trække. Ved denne Øvelse bruges eet af Klavrerebene . . Det Parti, som trækker det andet med sig . . har vundet. Gymn.(1828).94. Knallerter! Hvem vil trække med mig? Tom Smidth.Finmark.(1923).64. jf. bet. 2.2: Karoline lovede at stikke hen en Dag og være med til at trække (dvs.: vasketøjet) og lægge sammen. Raae.GL.78. træk! paaskrift paa dør (der bevæges udad, mod den passerende). Bl&T. træk og slip, egl. indskrift (i imperativisk form) paa haandtaget i den snor, hvori der trækkes, naar cisternens vand i et wc.-anlæg skal udløses; derefter brugt (substantivisk) som betegnelse for hele anlægget ell. klosetrummet. OGeismar.(DagNyh.³¹/₁₂ 1932.9.sp.3). (han) er vant til Træk og Slip. Fallada.B.8. *Seks Etagers Træk og Slip'er, | Nilfisk, Børn og Radioer | kan man høre. NatTid.²⁰/₅1936.9.sp.2.   billedl. som udtr. for at arbejde, stræbe i en vis retning. en særlig Vanskelighed var Nationalitetsmodsætningen i Slesvig, hvor den nordlige Del trak til Danmark, medens den sydlige Del følte sig knyttet til Holsten. Stavnstrup.DT.12. (jf. bet. 23.2) i forb. trække hver til sin side, billedl.: ikke arbejde (godt) sammen, med samme maal olgn. Et Blad er en Organisme ligesom den politiske Retning, det repræsenterer. Medarbejderne kan ikke trække hver til sin Side. Schand. TF.II.283. Kunstnerægteskaber kan godt blive lykkelige, naar ikke de to trækker hver til sin Side. Weltzer.VG.22. den ene trækker til højre, den anden til venstre, se II. højre 3.3.    24.2) i forb. m. paa ell. (nu næppe br.) med: foretage en (mindre) rykkende ell. halende bevægelse af en legemsdel ell. muskel. Tsaren . . drejede med hovedet, skævede med munden, vendte øjne, treckede med arme og skuldre. JJuel.142. *Det var sig Jetten stærke, | Trak lidet med sin Mund. Oehl.ND.44. især i forb. som trække paa akselen ell. (nu) skulderen, se II. Aksel, I. Skulder 2.5. trække paa næsen, smilebaandet, smilelæderet, se I. Næse 3.3, Smilebaand, Smilelæder.   i forb. som trække paa benet, under gangen føre benet frem paa en slæbende ell. unaturlig, tung maade, især som følge af en svaghed i benet; halte lidt; ogs. i forb. som trække paa benene, om tung gang, der skyldes træthed ell. dovenskab. Han trak lidt paa det venstre Ben. Pont.S.113. Nu gaar De (dvs.: en marcherende soldat) igen og trækker paa Benene. JacAnd.Er.I.190. Efter nogle Dages Forløb kommer Hesten til at “trække” lidt paa vedkommende Lem . . men denne Halthed vil . . være forholdsvis ringe. Grunth.Besl.159.   part. trækkende brugt som adj.; spec. (vet., foræld.) om fodskifte hos heste. Fodskifte . . trækkende dvs.: Hanespat. Viborg & Neerg.HB.74.    24.3) (jf. bet. 2.5) foretage uvilkaarlige bevægelser, muskelsammentrækninger. De Ulykkelige trække med Hænder og Fødder. Schlüter. Mavekrampe.(overs.1797).47.   nu kun upers., i forb. m. præp.-led, der angiver legemsdelen (personen); især om smaa, undertiden næppe synlige bevægelser, om sitren olgn. det hjalp ikke, hvergang han saa paa Kapitajnen og Matroserne, trak det igjen i Ansigtet (til graad). Goldschm.II.40. Det trak atter i Fuldmægtigen. Han tænkte: Det er grimt at høre hende bruge et Udtryk som “konstruere”. Schand.SB.168. Naar Danselæreren skænder paa ham . . trækker det om hans Mund. KMich.PG.52.   i videre anv., om smertefornemmelse, der føles som ryk i muskler ell. nerver; dels i forb. m. i: Det trak i en Tand. AlbDam.B.224. dels i abs. anv.: en Tand trækker lidt . . en Arm smerter noget. Cit.1814.(MReinhardt.FE.I.65). det er et Bygkorn paa venstre Øie der brænder og trækker saa at jeg . . maa sidde med Omslag. HCAnd.BC.II.264. Anfaldet er undertiden ledsaget af en samsidig trækkende og spændende fornemmelse. Ugeskr.f.Læger.1940. 1081.sp.2. 25) svarende til bet. 3; især i flg. anv.:    25.1) (fisk.) svarende til bet. 3.4: tage garn op, ind. Nu gaaer Fiskeren hiem, og lader alting staae, til Morgenen derefter, da han gaaer ud, og trækker Kl. 2 til 3 slet. Stibolt. SF.12. AarbLollF.1942.60.64.    25.2) svarende til bet. 3.5: tage sit vaaben ud af skeden (og gøre sig rede til at kæmpe). Det gjælder Eders Liv . . Træk! der staae Morderne. Blich.(1920).VIII.63. PalM.I.231. trække fra laaret, se Laar 1.2. nu kun i forb. trække fra læderet og trække blank, se II. Læder 2, blank 3.   trække løs paa ell. (i)mod en, (nu næppe br.) trække blank og angribe, gaa løs paa en. (de) saae to Personer trække løs paa hinanden. Biehl.DQ. IV.141. i videre anv. (jf. skære løs u. IV. skære 13.2): kritisere; dadle; angribe; gaa løs paa. Hvorfor troer De, at Herr P. trak saa heftig løs paa Herr B*s Uvidenhed? Ew.(1914).IV.130. “Aftonbladet” og de andre skandinaviske Aandsfæller . . begynde at trække løs paa ham. Davids.B.I.191. han trak løs paa Modens Udskejelser. D&H.    25.3) svarende til bet. 3.6. Folk (kan) forsyne sig ved at tage en Tur gennem Byen og trække i Automaterne. Pol.²⁰/₁₀1940.7.sp.3.    25.4) svarende til bet. 3.10-11. *Der trækker du jo med min sorte Springer (dvs.: i et skakparti). PalM. V.107. den Brik, hvormed der trækkes. Skak. (1916).13. trække i dam (til dams. vAph. (1772).III), trække i, af rad, paa stige, se II. Dam 3, I. Rad 2.6, I. Stige 2.6.   ♠  Konsulen (kom) med et Spil Kort og bad dem trække: Spar, Ruder, Hjærter eller Klør? Norman-Hans.SB.91. spec.: søge at faa modspillere(n)s trumfer til at falde. “jeg kan endnu ikke begribe, at De tabte den Solo i Lørdags? Veed De, hvad jeg tror?” – “Naa?” – “De skulde have trukket en Gang til.” Tops.UmyndigeiKjærlighed.(1881). 61. Som en forsigtig General holdt han sin Hjerter Konge tilbage; efter at have trukket med en Matador sendte han først Damen i Ilden. Pont.FL.32. 26) svarende til bet. 4.    26.1) svarende til bet. 4.1: hale i aaren (aarerne) under roning; ro. Vi er fem Mand i Baaden. Det er de fire, der trækker, og Baadsmanden, der hvister. OscJens.IN.66. kommando til roere: Hvist! – Træk! – Hvist! – Træk! sa.SL. 74.   især (egl. til bet. 24.1) i forb. trække paa aarerne, ro kraftigt; ro til. SøLex. (1808). En Mand . . saaes “trækkende” paa en Aare i en af de lange, smalle Kaproningsbaade. Drachm.KK.43. Overgang fra langsom Roning til almindelig Roning sker paa Kommando “Træk paa Aarerne!” Bardenfl. Søm.I.137.    26.2) svarende til bet. 4.2. Styrmanden trak paa sin Harmonika. Drachm. III.246.    26.3) svarende til bet. 4.3. Ved Pilotens højre Side befandt sig flere korte Koblingsstænger . . i dem greb han . . og Motorerne udenfor begyndte at trække. JVJens.G.72. Medvinden trak netop saa meget, at det var unødvendigt at ro. EBertels. MH.5.    om sejl, se u. I. Sejl 1.1; ogs. i forb. som have ell. sætte (se II. sætte 53.1) ˈtil, alt hvad trække kan, have alle sejl tilsatte. (de) seilede om Kap, med Alt hvad trække kunde. Grundtv.Snorre.III. 338. have til alt hvad trække kan. Scheller.MarO. herefter (nu l. br.) alt hvad trække kunde brugt i videre anv.: med al kraft; af al magt; i største hast. Odd . . befalede at øse alt hvad trække kunde. Grundtv.Saxo.I.232. (han) løb, Alt hvad trække kunde, hist om ad Studenstrædet. PMøll.(1855).II.76.    26.4) (jf. ty. tragen og eng. carry i lign. anv.; vist m. underforstaaet obj., der betegner kugle olgn.) † om skydevaaben: have en vis rækkevidde; række. En Canone som . . trecker to gange saa langt, som de andre Canoner. LTid.1724.9. Meget kortere (bøssepiber) trække ikke langt, og længere falde vanskeligt isigte. Blich.(1920). XVI.100. 27) svarende til bet. 5.    27.1) (l. br.) svarende til bet. 5.3: tegne; male. *Styr, Muse, Penslen her, at den maa heldig trekke. CFrim.FH.71.    27.2) (jf. bet. 5.4; haandarb.) slaa rynker, folder. Har man ingen Maskine, eller frygter man, at det lette Stof og de tynde Mellemværk vil “trække”, er det et . . overkommeligt Arbejde at sy et saadant Sæt i Haanden. Hjemmet.1906.462. sp.1.    27.3) (ikke i rigsspr.) svarende til bet. 5.6: danne pusansamling, hinde olgn. Bylden begynder snart at blive rød og trække. Apot.(1791).194. spec. i forb. m. til som trække til bylder (VSO.), edder (Apot. (1791).194), roe (Høysg.S.298; jf. II. Roe), vor (se Vor). 28) (jf. bet. 7) virke saaledes, at noget ligesom rykkes nærmere ell. til siden.    28.1) (jf. bet. 7.2; fagl.) om kikkert. ved Enden af den trækkende Kikkert har man Noget, som er afskyeligt og rædsomt. Heib.Pros. VII.408. Prismekikkert, der trækker godt. Pol.⁸/₂1944.13.sp.5. billedl.: Til at iagttage hans første Ungdoms enkelte virkelig skjønne lyriske Frembringelser, dertil trækker vor Kikkert ikke nok. Kierk.XIII.61.    28.2) (jf. bet. 7.4-5; fagl.) give en bevægelse en skraa, skæv retning. ved at Bilen “trak” til venstre er (han) tørnet imod Sporvognen. Pol.³/₃1930.1.sp.6.   (billard.) om billardbord: ikke være helt vandret, saa kuglens retning paavirkes deraf. MO. (den uheldige billardspiller) paastod, at “Billardet trak”! AaHermann.PH.12.    28.3) (jf. bet. 7.3)   om retningsforandring ved styring efter pejling. Pynten trækker ikke (Retningen forandrer sig ikke). Scheller.MarO. Bakken trækker overet med Fyrtaarnet. smst. m. overgang til bet. 34.5: vi trækker ikke paa ham (Pejlingen trækker ikke).smst. 29) svarende til bet. 8.    29.1) svarende til bet. 8.1; ogs. i billedl. udtr. Det deyligste Fruentimmer i Verden er Magneten, som træcker. Holb.Ul.Prol. der ligger i alle Menneskers Hierter en vis Kiærligheds Magnet, der uophørlig trækker. Bagges.L.II.146. Se hvor Jordens Tyngdelove legede i alle hendes (dvs.: en nøgen ung piges) Lemmer. Det var Leg nu, men en anden Majdag senere hen vilde det vise sig ubarmhjertigt, hvorledes Jordlegemet trak. ThøgLars.Kværnen. (1915).15.    29.2) svarende til bet. 8.2. Jeg veed nock hvad Kierlighed er . . men Interessen træcker dog meest. Holb.KR.I.1. *han var from, og han var riig. | (Det sidste trak fornemmelig). Wess.165. Jeg (dvs.: en fransk soldat) har ikke været i Frankrig i 3 Aar; men jeg har nu ingen Kone og Barn, saa det trækker ikke saa stærkt. JohsPalM.TV.212. se ogs. u. Jomfruhaar 1. om teaterstykke, udstilling, salgsvare olgn.: Der seer man, hvad Dyret trækker, det er en reen spansk Flue (jf. bet. 30.1). Heib.Poet.VI.218. “Barberen” trækker. Cit.1862.(HCAnd.BCÆ.II.235). det var et banalt Æmne (dvs.: for en fortælling), der ikke trak længer. AndNx.MR.126. Artikel, som trækker. Ludv.   i forb. m. præp. i. naar han . . kom ned ad Havnen til . . trak det i ham: Han maatte med igen! EBertels. US.25. Der var en Gang, hvor København trak svært i ham. OGeismar.MM.101.   (sport.) som udtr. for at pace. V. R., der havde presset til det yderste for at “trække” til Rekorden, blev Nr. 2 . . Ogsaa han havde en smuk Andel i det store Løb. BerlTid. ²⁵/₉1941.M.10.sp.1.    29.3) (nu næppe br.) svarende til bet. 8.3. At hun kom til Laaland, vare uden Tvivl hendes Mands beslægtede paa Ourebyegaard trekkende Aarsag til. Rhode.LaalF.I.438. trække til følge, se I. Følge 4.1. 30) svarende til bet. 9.    30.1) svarende til bet. 9.1; især: indvirke gavnligt (ud sugende, afledende) paa et sygt sted. Rødløgen trækker stærkt (dvs.: paa en byld). Apot. (1791).194. Du skal ha varmt omslag på . . Grødomslag, foreslog en. Brødomslag, mente en anden, det trækker bedre. Hjortø. Kr.31. Langsomt trækkende spansk Flueplaster. PharmDan.(1933).194.   (fagl.) om vandledning, grøft olgn.: bortlede vandet. Stadsingeniøren har forklaret, at Rørene under Badehusvej og Fyrtaarnsvej trak godt, men ikke kunde tage Vandet. Ugeskr.f Retsv.1943.A.194.    30.2) (fagl.) svarende til bet. 9.2: suge næring olgn.; især om insekt (bi): suge honning olgn.; vist kun i forb. m. af ell. paa. (pløjning) maae skee jo tiere jo bedre . . saa at Jorden kan blive løs og skjør for Rødderne til at udbrede sig udi og trække af. Fleischer.AK.81. Lyng . . hvoraf (bierne) sildig ud paa Efteraaret kan trække. sa.B.286. jeg, til hvis største Morskab paa den brune Hede det hørte, at se (bierne) trække og se dem sværme. Grundtv. MM.443. Bierne “trækker” paa en Mængde andre Planter, men de nævnte hører til deres bedste “Værtsplanter”. Pol.²⁴/₅1935.16.sp.3. Feilb.    30.3) (især kog.) til bet. 9.3, om ting, stof: suge til sig, blive gennemvædet, -syret af (et stof, en vædske); ogs. undertiden: ligge i en vædske og afgive stoffer, farve, smag olgn. til vædsken; i videre anv. om noget tilberedt (især mad): faa den rette konsistens, smag osv. ved henstand i nogen tid efter den egl. tilberedning. Franskmændene . . lader Vildtet ligge og trække i Eddike og anden Edder. Bogan.I.114. Tøjet indpakkes da i et Klæde, hvori det trækker til halvtørt. TidensKvinder.²²/₇1930.34. Kagen bliver bedst, naar den staar og trækker et Døgn, før den spises. Bagning.18. i alm. spr. især om te: Imedens Theen trækker, ville vi rykke hen til Vinduet. CBernh.VII.96. VortHj.II,1.78.   (fagl.) i forb. m. paa, om farvestof: virke farvende paa. Farvestoffer (som) i surt Bad direkte trækker paa dyriske Taver. Kemisk-te knisk Haandbog.(1938).656.    30.4) (l. br. i rigsspr.) svarende til bet. 9.4; i forb. som trække paa en pibe, suge paa, tage drag af en pibe. B. trak en Stund paa Cigaren, fulgte med Øjnene de kredsende Ringe, som han kunstfærdig dannede. Drachm.F.I.119. han trak stærkt paa den udgaaede Pibe. Pont.(Husvennen.1892/93.114). Buchh.Su.II.142.   i udtr. for at aande; dels †: kæmpe med døden; drage sit sidste suk. trække, ligge i sidste Aandedret. vAph.(1759). dels (l. br.) i forb. trække efter vejret, se Vejr.    30.5) (vist egl. til bet. 9.4 m. underforstaaet obj. Røg olgn.) om skorsten, kakkelovn, pibe olgn.: give røgen, luften let gennemgang (og ligesom suge den til sig) (jf. ryge 3.3 slutn.). Han fortaalte mig . . at hans Vindovn herligen trok. Holb.MTkr.169. Ilden trækker bedre, end om Fladerne gik parallel (dvs.: i en tørreovn). Ølbrygn.(1796).26. *(her sugede han stærkt paa sin Cigar) | – den trækker daarligt. Schand.UD.74. Aftræksrørene føres til en stærkt trækkende Aftrækskanal eller Skorsten. Gasfyr.4.   i billedl. udtr. som den skorsten trækker godt; dels (nu især dial.) som udtr. for at spise ell. (nu især) drikke meget (og hurtigt, graadigt). den skorsten trekker vel. siges om den der kand vel æde, og drikke store drik. Moth.¹ S227. “Ærligt drukket,” sagde Udgaards-Loke, “men det battede kun lidt, og det kunde jeg aldrig troet, om Nogen havde fortalt mig, at Asa-Thors Skorsteen ikke trak bedre.” Grundtv.Myth.433. Gerhardt førte, i Steden for Svar, Glasset til Munden og tog en dyb Slurk. “Den Skorsten trækker godt, o Broder i Apollo!” lo Brynjulfsen. Drachm. F.I.64. Krist.Ordspr.73.291. dels (m. ordspil paa bet. 25.4; ♠, jarg.) som udtr. for, at et udspil faar flere høje kort til at falde paa en gang. OrdbS. 31) svarende til bet. 10(3-)4: hæve et beløb af en sum, paa en konto, hos en person; spec. (⚚): udstede en tratte paa en. Han vilde ei antage Vexelen, saasom den Trækkende (dvs.: trassenten) ei havde bedækket ham. VSO.I.267. trække med kort (lang) Sigt. Ludv. trække for en Sum. smst.   i forb. m. paa; dels styrende betegnelse for den person, der udreder beløbet, skal indløse en tratte olgn. Vil De i Gothenborg have Penge, saa siig det blot til B., som da trækker paa mig. Coll.(HCAnd.BC.II.191). trække paa en for et Beløb. Ludv. (han) havde gerne laant mig Pengene til den Rejse, hvis vi ikke havde trukket saa stærkt paa ham i Forvejen – og ingenting betalt tilbage. Jesper Ew. PF.153. dels styrende betegnelse for kapital, pengebeholdning, konto olgn.: Hjælpekassen . . havde carte blanche til at trække paa Kassebeholdningen. BerlTid.⁵/₃1925.M.3.sp.1. den gamle Herre . . var ifærd med at trække paa sin Kapital. IsakDin.FF.131. (nu næppe br.:) det trak paa Lommen (dvs.: kostede mange penge, tog paa pengebeholdningen). JHugo.HM.IV.36. i videre anv. som udtr. for at forbruge af, benytte sig af noget: I Erindringen trækker Mennesket paa det Evige. Det Evige er humant nok til at honorere enhver Fordring og ansee Enhver for vederhæftig. Kierk.VI.17. Disse Varer købes ind i større Partier ad Gangen, saa der er endnu et Lager at trække paa. Pol.³⁰/₁1945.8.sp.2. 32) svarende til bet. 12. (degnen) trak i Tonerne, og alle Mænd og Koner sang med. KMich.PG.34.   i forb. m. paa: udtale noget langsomt, drævende ell. nølende; tidligere ogs.: udtale (stavelse) lang ell. m. hovedtryk. Holb. Ep.III.370. Taler nogen . . med Bonden om Boghvede, saaledes at han trækker paa den første Stavelse, da vil han neppe vide, hvad det vil sige. Junge.142. trække paa Stemmen, paa Ordene dvs.: tale langsomt, slæbende. VSO. Det er mærkeligt, at du kan blive i saa godt Humør over Hadrians Hoste, sagde hun lidt bittert og trækkende paa Ordene. JohsWulff.FA.172. især i forb. trække paa det, udtale noget med et langtrukket, nølende tonefald, især som udtr. for usikkerhed, tvivl, reservation; ogs.: svare undvigende, tøvende. “Er du bange? Dreng!” “Nei, det just ikke saa meget” – svarede Anton og trak noget paa det. Ing.LB.I.62. “Vi skulde i Skoven i Morgen, hvis Vejret er godt. Vil du med Pelle?” Pelle vilde meget gærne med, men trak alligevel lidt paa det. AndNx.PE.III.21.   i upers. udtr. for at vare længe; især i forb. det trækker i langdrag med (noget), se Langdrag 1.3. 33) (jf. ty. es zieht; maaske egl. m. personobj. og bet.: vinden rykker, suger i (en); m. overgang til bet. 35.1) upers.: det (her, l. br. der) trækker, der gaar en stærk og (for mennesker) generende luftstrøm gennem et sted; her er træk (13.2). *Det trækker her i Lunden. | Jeg frygter, mig forkiøler Aftenstunden. Oehl.Digte.II.(1823).40. der trækker lidt koldt i dette store Ærens Tempel, med de mange Dørre. Grundtv.BrS.238. *Her trækker slemt, | Gud, De forkjøler Dem bestemt. Rich.I.147. Det trækker vel ikke paa dig. Wied.LO.205. billedl.: Nu har din Dreng ikke Hjem, og din Bror faar ikke Ly, som du bød ham. Det kommer til at trække koldt om os to herefter. CFMortens.RW.61. 34) (jf. bet. 16; m. h. t. bet.-udvikling sml. III. drage (13), ty. ziehen, fr. tirer ofl.) om (hvad der bevæges, styres af) levende væsener: bevæge sig, flytte sig ell. drage et sted hen.    34.1) om forholdsvis kort bevægelse, skiften plads, bl. a. som led i en øvelse, leg, sport olgn.; fx. (sport.) om fodboldspiller: føre bolden med sig et stykke (inden den afleveres, ell. der skydes paa maal). Naar alle ere fangede og fordelte i to Rækker (i legen bro, bro, brille), trække disse mod hinanden, idet hver Deltager fatter sin Formand om Livet. Gymn.II.11. Han (dvs.: en fodboldspiller) behandlede Bolden sikkert og rent, trak og centrede godt. Idrætsbladet.¹/₁₁ 1934.4.sp.1.   i forb. m. efter til angivelse af noget tillokkende, som man flytter sig nær til. visse planter trækker efter lyset ┆ jf.: *efter Varmen trækker Muser. VilhAnd.GD. 62. jf. bet. 34.3: om Vinteren trækker Kattene efter Kakkelovnen og Laden. Bogan. II.95.   ⚔ i kommandoer som træk til højre (venstre)! ExercArtil.(1804).126. hver Mand (skal) paa Commando-Ordet “Træk til Høire!” eller “til Venstre!” gjøre ¹/₈ Deel Vending i Marschen til den Side, der trækkes til, hvorved Trækninger . . gaae lettere. MR.1827.68. MusikhistArkiv.I.279.280.    34.2) om personer: drage fra et sted til et andet i en flok, trop olgn. ell. (om flere personer; om enkeltperson nu især (jf. bet. 23.2), naar vedk. medfører vogn, trillebør olgn., som trækkes) rejse, drage, flytte til et sted for at tage ophold, slaa sig ned der ell. (jf. bet. 34.6) for at arbejde, virke der ell. drage fra sted til sted for at handle olgn.; tidligere ogs. i al alm.: rejse. Druiderne (greb) ofte, naar de ey kunde blive enige . . til Vaaben, da de ellers vare frie for at trekke (nu: drage) i Krigen. LTid.1728.414. (han) drog til Cassel for videre at trække til Francfort, Strassborg og endelig til Paris. Klevenf.RJ. 24. det seer . . prakkeragtigt ud, at komme saadan trækkende til Fods. Rahb.ProsF.IV. 34. nu levede (de) af at trække fra Marked til Marked, hvor saa hun drejede Liren. JPJac.I.285. en Bande paa et Par Hundrede Mennesker, der . . trak Gade op og Gade ned uden Spor af Plan eller Hensigt. Drachm. KK.38. nu skulde det være sidste Ferie de trak dér til Gaarde (dvs.: holdt ferie i hjemmet). Bregend.TGK.26. skærslipperen trækker fra by til by med sit rullende værksted ┆ trække af ell. paa vagt, se Vagt.    34.3) om dyrs vandringer, især flokkevis: drage til et andet sted for at tage ophold, slaa sig ned der (jf. skride 1.2); oftest om fuglenes daglige ell. to aarlige flytninger (jf. Trækfugl). Enderne trekker derhen. Moth.T162. vi see umaalelige Fiskesværme trække giennem Havet. Schouw. Tale⁴/₃1841.7. *Alt trækker stribet Snegl paa Græs. JPJac.I.328. Smaa Flokke af Krager kom nu og da trækkende henover hans Hoved. Pont.LP.VII.40. oppe fra Luften hørte (jeg) Lyd af Fugle, der trak. VilhAnd. AD.77.    34.4) (vist spec. anv. af bet. 34.2 (muligvis m. tilknytning til bet. 23.2 slutn.); jf. III. Træk 14.4; vulg.) om løsagtig kvinde: spadsere frem og tilbage paa gaden for at komme i forbindelse med, kapre mandfolk; ogs. undertiden om tilsvarende adfærd fra mandfolks side. *midt i Byens Liv, | Hvor der trækkes paa (nu: efter) Tøser og for Majestæter. Ploug.VV.I.64. *Seer man dig derimod i Flitterstads, | Man tænker strax – Gud veed om ei hun trækker! PEPetersen.Digte.(1854).24. JVJens.D.131. Jeg så Rigmor og Katrine derude. Jeg så for Resten også Elise. De gik rundt og trak. Men Mandfolkene havde andet at tænke på. TomKrist.LA.34.    34.5) om hvad der befinder sig paa en vis plads i et felt, en række, især under kapløb, kapsejlads olgn.: skifte position, flytte sig i forhold til de andre i feltet, rækken; spec.: rykke frem i forhold til, vinde ind paa (en af) de andre deltagere. han trækker agterefter. Scheller.MarO. Lars Olsens Jolle trækker paa os (i kapsejlads). KnudAnd.(BerlTid.¹²/₄1926.M.2.sp.2). Fruens Hest (begyndte) pludselig “at trække efter” de andre Heste. Pol.¹/₃1930.3.sp.1. “Cape Race” (dvs.: en kapsejler) trak forefter. Knud And.HH.209.   (nu næppe br.) om brik i spil. En Dam kan trække og slaae baade frem og tilbage. VSO. (se u. II. Dam 1).    34.6) (dial.) videre anv. af bet. 34.2: give sig til et arbejde; gaa i lag med noget; i forb. m. til: *Først kjeded vel det Trykte ham forbandet, | Og Læsningen han nødig trækker til. PalM.AdamH.II.34. hun trækker nødig til det. UfF. 35) om bevægelse af ell. i ting, naturforhold ell. om forestillet bevægelse: bevæge sig; drage.    35.1) om luftstrøm (jf. bet. 33), sky (se u. I. Sky 1.4), himmellegeme, duft, elektrisk strøm, lyd, fysisk paavirkning olgn. Tørv-Stakkene rettes saaledes, at Luften kan vel trække igiennem dem. JPPrahl.AC. 103. *en Lue med Gnist giennem Mulmet trak. Oehl.XXIX.286. gjennem den lille Rude trækker en sagte Vind. Kierk.P.III.215. En Sporvogns Duren trækker gennem Luften. Zeppelin.E.139. Lyset fra Maanen, som er ved at trække forbi den høje Ask ved østen Stuehusgavl. Lunde.F.128.   om forandring af vindretning. Vinden trak vestlig. MylErich. S.168. Han . . stikker en Pegefinger i Munden og holder den derefter op i Luften. – Jeg tror, den er ved at trække en Kende sydligere, siger han. Pol.²⁶/₈1930.7.sp.2.   i forb. som det trækker med byger, torden, der er drivende skyer med (udsigt til) byger, torden. det trak med Byger og omgaaende Vind og sønden Vande. FrederikshavnsAvis.³⁰/₇1928. 1.sp.5. Det er lummert . . Det staar nok og trækker med Torden. Scherfig.Fu.166.    35.2) især om vædske: strømme, flyde ell. trænge (ind i, gennem noget). Vandet trakte deri (dvs.: i den løse jord) efterhaanden, som det kom der. Agerdyrkningen efter de nyeste Erfaringer.(overs.1772).88. vandet trækker godt med den grav (grøft). Feilb. blodet var trukket gennem flere lag tøj ┆   i forb. m. til: samle sig og danne. Vædskerne trække til Bylder. VSO.    35.3) om udvikling, forløb, proces, der forestilles som en bevægelse ell. flytning. *dunkle Syner | I evig Flugt forbi dit Øie trække. PalM.VI.162. de store Napoleonskrige trak hærgende over Europa. FrHeide.Midtsjælland.(1919).135. Byen trak den anden Vej, ned mod Stranden. Svendb Amt.1927-28.7.    35.4) (vist efter fr. tirer (fx. i tirer au ell. sur le vert, falde i det grønne); nu næppe br.) d. s. s. bet. 19. mand (bliver) vaer en Flæk, som paa sine Extremiteter trækker paa graae Couleur. LTid.1738.260. Frugttræerne derimod vise allene mellem det lifligste Grønne, smaa hvide Blomster, der trække lidet paa blegrødt. Biehl.Brev.I. 247. (falsk topas) adskilles fra den Ægte derved . . at dens Reflexer trække i det mørkebrune, imedens den brasilianske falder rødlig. Hinnerup.Juv.343. E. i særlige forb. m. adv. 36) trække af (jf. aftrække).    36.1) (især til bet. 1.1) i al alm.: fjerne ell. flytte, egl. ved at trække, rykke. Moth.T163. (hun) lod (ribsklasen) forsvinde mellem sine Læber og trak Bærrene af med Tænderne. Gjel.T.142. jf. bet. 3.3: Naar Mælken havde staaet lidt i Mors Mejeri, blev Fløden trukket af med en Skummeske. Vilh Rasm.DK.32. Naar den Vin, der er stillet til Gæring, er blevet klar, trækkes den af, d. v. s. den skilles fra Bundfaldet. CarlAAndersen.ÆdleVine.(overs.1946).42.   refl. (jf. bet. 16). det Skib, som er kommet paa Grunden, har lagt Ankeret ud ved Hjælp af Baad for derefter at trække sig af, hvorved Trossen er sprængt. SorøAmtstid.⁴/₃1944.7.sp.3.   uden obj. Alt imedens Hæsset settes, bør en paalidelig Karl trække af paa alle Sider, og efter Haanden sende op. JPPrahl.AC.75.    36.2) (til bet. 1.5) aftage klædningsstykke(r), fodtøj olgn. (han) trækkede sine Klæder af. LTid.1728.267. “I stoler selv paa Eders Kjole . . Fordi den giver Eder Lov at være Poltron!” – Det er der Raad for! raabte Præsten, idet han trak Kjolen af; der ligger Præsten, og her staaer Manden. Blich.(1920).VII.78. Manden har trukket sin ene Sok af. Cit.1861.(HCAnd.BC.III.10). trække strømperne af ┆ trække støvler af, se I. Støvle 1.3.   (nu næppe i rigsspr.) m. person-obj.: klæde af. “Maae jeg da bede om Kiolen.” (hun trækker ham af (dvs.: trækker kjolen af ham)). Skuesp.I,3.58. refl. (jf. bet. 16.1): trekke sig af. Moth.T162. han maatte dog for det samme trække sig nøgen af, for at faae andre tørre Klæder paa igien. Overs.afHolbLevned.60. SdjySold.40.    36.3) (vel til bet. 2) ved et træk i noget udløse en spænding, kraft olgn. disse Tude-Toppe, Drengene trækker af med en Snor, og som snurrer og tuder saa længe paa Gulvet, som Snorens Længde og Aftrækkets Kraft strækker til. Hørup.III.80. (prinsessen) havde vist mig den Naade at trække en Knallert af med mig. SMich.Dommeren. (1921).58.   især (jf. u. rykke 2.1) ⚔ m. h. t. skydevaaben: ved et træk udløse den spænding, der faar skuddet til at gaa af. trække en Kanon af. Scheller.MarO. Pistolen er nu sikret og kan ikke trækkes af. MeddRytt.137. (jf. bet. 24) uden obj.: Soldaten . . slaar an, sigter, trækker af. ExercRegl.(1905).I.30. han havde trukket af en Gang til, men denne anden Gang var Skuddet klikket. Duelund.N.83.    36.4) (til bet. 3.10 og 25.4) ♠ tage et kort op, ud af en samling, bunke, hvori kortene ligger med bagsiden op; spec.: tage det øverste kort i en bunke og vende det i visse hasardspil, kabaler olgn. vi skal spille sammen. Tag nu Kortene, ifald De saa behager og træk af. PAHeib.Sk.II.212. Tailleuren vedblev bestandig at trække af. De Spillende gjorde deres Indsatser. CBernh.II.78. man (maa) trække af, saa længe det er muligt at faa nye Kort op i Bunkerne (dvs.: i en kabale). DagNyh.²³/₁₂1934.Sønd.24.sp.3.    36.5) (vist egl. (til bet. 3.3) m. obj., der betegner ujævnheder, urenheder olgn., derefter meton. om genstand med saadanne; især fagl.) fjerne ujævnheder ell. urenheder fra; glatte; slibe; gaa efter. trække Meubler af. VSO. “Trække Knapper af” er en terminus technicus for den allergentileste Knappepudsning. VKorfitsen.KF.82. Særegen Brug af Filen er til . . at trække det filede eller høvlede Arbejde af med ved, at den føres paa tværs frem og tilbage over Stykket. Wagn.Tekn.220. trække en Hat af. D&H.   m. h. t. kniv, især barberkniv: slibe, hvæsse (især: fint, som efterbehandling). trække en Ragekniv af paa en Hvædsteen eller Rem. VSO.I.120. Haandgern.357.   (ur.) m. h. t. nyfabrikeret ur: give dets fine dele en ekstraafslibning og i det hele gaa uret efter. CFMortens.SV.44. B.T.³⁰/₁₀1945.7.sp.4.    36.6) (jf. aftrække 4 og ty. abziehen; især bogtr.) tage et (enkelt) aftryk af noget, især af en sats til korrektur. Naar Arket saaledes er udsat, trækker Trykkeren Korrekturen af. Hallager.120. TypogrOrd.113.    36.7) (til bet. 9(1-3); nu l. br.) fjerne, uddrage noget (som) ved sugning. Pletkuglen trak den fittede Plet gandske af. VSO.I.120.    36.8) (til bet. 11; nu især dial.) fradrage; trække fra. Moth.T163. 40 Øre har de trukket af, fordi jeg kom fem Minutter for sent en Morgen. LLarsen.Halvmennesker.(1903).69.   i forb. trække en af, afkorte, gøre fradrag i ens løn (ell. forplejning, frihed). Du bliver trukket af i Hyre, dersom Du ikke kan Dit Kram! OscJens.SL.50. UfF.    36.9) (til bet. 23.2) i forb. trække af med (en, noget), føre af sted efter ell. med sig ved at hale, trække i det ell. lede det. Holb. Pants.III.6. *Achillis Hæst med hannem (dvs.: Hektor) trækked' af. Falst.Ovid.74. Cyklisten . . er begyndt at trække af med sin Cykel. KAbell.M.84.    36.10) (til bet. 34; nu næppe i rigsspr.) flytte sig ell. gaa, rejse, drage bort ell. af sted. Moth.T162. Armeen trak af herfra i Gaar. VSO.I.121. Jægerne samles, for at berette om de forskjellige mærkelige Hændelser, forklarer . . og trækker af til næste Saat. Bogan.I.142. til bet. 34.3: Fuglen . . flyver (ikke) i en lige Linie, men trækker af til Siden. Werfel.Jagtb.31.   (delvis til bet. 36.9) i forb. m. med, der betegner, hvad man medbringer, bærer paa ved sin bortgang. han kommer . . for at trække af med de faa Skillinger, som ere os saa højt nødvendige. Skuesp.VI.8. Han maatte trække af med uforrettet Sag. VSO. (“I simpel Tale”). saa snart det dagedes, trak han af med sine Skøjter. AndNx.S.68. 37) trække an (jf. antrække).    37.1) (til bet. 1; især fagl.) trække noget til sig ell. nærmere, fastere til noget. Moth.T163. (visse heste) gjøre Galopspring paa Stedet uden at trække Skaglerne an. PWBalle.K.64. Ved det næste Hul stikkes Børsterne hver fra sin Side samtidig igjennem det, Traadens 2 Ender trækkes an, strammes dygtig, og det første Sting er færdigt (dvs.: paa fodtøj). Skomagb.51.   m. h. t. vaaben. Anden Mand i første Geled, træk Geværet an! VKorfitsen. EV.175. (oversergenten) hilste . . med Sablen paa Officersmaner efter dog først . . at have forvisset sig om, at der ingen Officer var i Farvandet. Thi i saa Fald trak han Sablen stramt an, som han skulde. JacAnd.Er.I.185.   m. h. t. skrue, møttrik, bremse olgn.: skrue fastere til. Sjæll Jernb.Instr.f.Conducteurer. (1855).5. at trække en Møtrik for stærkt an. SkibsMask.137.    37.2) (efter ty. anziehen; vist til bet. 34; jf. bet. 39.3; jæg.) om hønsehund: søge hen imod vildtet uden at være sikker paa, hvor det er. Nu hæver (jagthunden) Hovedet, studser Ørene, trækker an, først rask, derefter forsigtig. Blich.(1920).XVI.158. PoulHansen.MedKajMunk paaJagt.(1942).77. 38) trække bort (jf. borttrække).    38.1) (til bet. 1) flytte noget bort, fjerne ved at trække i det; ogs. i al alm.: flytte, tage noget bort. Moth.T163. A. stak sin Arm ind under K.s og trak hende bort med sig. Gjel.T.268. jeg trak Gardinet bort fra hendes Vugge. VilhRasm.BU.65. uegl.: (han) trækker Øjnene bort fra Vinduet. KAabye. PT.39. Dette er gjort for ikke at trække de unge bort fra Hjemmene hver Søndag. SorøAmtstid.²⁹/₄1944.5.sp.2. (nu næppe br.) i udtr. for berøvelse, tab: Ved utroe Tienestefolk trækkes mange Ting bort af Huset. VSO.I.472. Denne Bygning har trækket alle mine Penge bort. smst.    38.2) (til bet. 9; nu l. br.) fjerne ved bortledning, opsugning olgn. Piil, Elletræer, etc. trække Vandet bort fra en sumpig Plads. VSO.I.472. Det vil . . være klogt at lade Rugen sidde i Laden utærsket en Maaneds Tid, saa det tørre Straa kan trække Kernens Fugtighed bort. Pol.⁸/₉1942.4.sp.1.    38.3) refl. (til bet. 16.3) ell. intr. (til bet. 34.1-3, 35.1): fjerne sig; drage bort; om levende væsener (især i flok): Hand er trokken bort. Moth.T162. Oppe paa Provstens Gavl var der en Mylr af Svaler . . de belavede sig vist til at trække bort. Schand.O.I.46. Adskillige af Tilhørerne begyndte at trække bort. Pont.F.I. 310.   om taage, sky olgn. *Den sure Taage bort sig trak | Og viste mig Sletten, flad og flak. Winth.VI.66. Skyen svinder og trækker (1871: farer) bort. Job.7.9(1931). 39) trække for.    39.1) (til bet. 1 (især bet. 1.5); jf. I. fortrække, foretrække 1) trække ell. skubbe skodde (se u. I. Skodde 1), gardin hen foran noget, saa der dannes et lukke ell. dække; især om tildækning af vindue v. hj. af trækgardin olgn. trekke gardinen for. Moth. T162. Portièren var trukket tæt for. Erl Krist.DH.14. uden obj. (jf. bet. 23.4): Men Barn! Klæder du dig af uden at trække for? sa.BT.159.    39.2) (efter ty. vorziehen og foretrække 2; nu kun arkais.) d. s. s. foretrække 2. Moth.T163. med mindre Du trækker for at rømme. HFEw. Niels Ebbesøn.(1886).333.    39.3) (jæg.) d. s. s. trække an (37.2). VigMøll. HJ.197. UfF. 40) trække fra (jf. fratrække).     40.1) (især til bet. 1) trække, flytte noget bort fra et sted. Moth.T163. m. h. t. skodde, trækgardin olgn.: trække, rykke til side og derved oplaase, afdække noget. hun trak Tæppet fra og for. Bang.II.75.   (jf. u. bet. 3.3; bryg.:) c. ¹/₃ af Mæsken . . trækkes fra . . Efter en omhyggelig Omrøring (“Mæskning”) trækkes igen ¹/₃ af Mæsken . . fra. Sal.²XXV.819.   (landbr.) fjerne det i lugen opstukne hø og lægge det paa plads; tage fra. Aakj.VB.237. Feilb.    40.2) (videre anv. af bet. 40.1 slutn.; jf. bet. 45.7; især dial.) dels: spise (ell. drikke) godt; tage fra (se u. II. tage 29.3). Feilb. dels: høre opmærksom efter; lytte med interesse; tage fra (se u. II. tage 29.3). jeg (talte kun) lidet; men derved var den gamle Kones Snakketøi nær gaaet istaae, fordi Ingen vilde, som det hedder, rigtig trække fra. RUss.ME.II.265. Man blive kun trolig ved at fortælle og lægge kun mærke til, om barnet trækker fra, om undervisningen frigør og fornøjer ham. Kold.B.51. JakKnu.LU.125.     40.3) (til bet. 11) egl. i regning: fradrage (2.3); subtrahere; ogs.: afkorte; knappe af; formindske; reducere. hun (var) tilbøielig til at trække fra, naar Noget rostes i altfor fulde Toner. Mynst. Saml.IX. De har glemt at trække Rabatten fra. Ludv. en “Tredækker”, hvorved forstodes en Stilrettelse, der markerede Fejlen med tre Understregninger (og naturligvis trak særlig meget fra). Spectator.1943/44.377. se ogs. u. II. lægge 44.3. jf. (dial.): træk fra brugt substantivisk om (regning med) subtraktion. Feilb. Aarb Sorø.1934.16. LollO.    40.4) (jf. bet. 16.2; fagl.) (ved indre kraft, formforandringer) rykke sig løs fra en forbindelse; slaa fra (se III. slaa 47.3). en . . for stærk Pudsblanding . . vil være tilbøjelig til at trække fra under Tørringen. HFB.1936.211. 41) trække frem (jf. fremtrække).    41.1) (egl. til bet. 1) rykke, hale fremad, længere frem; hale ud, op af et gemmested, forvaringssted (fx. stald, skur, lomme), især for at gøre brug af tingen. Moth.T163. Jeg strøg mit Haar tilbage, trakte mine Halv-Ermer og mit Kalve-Kryds frem. Ew.(1914). IV.295. (han) trak sit Guldur frem. Buchh. UH.47. han trak sin Cykel frem for at køre ned til Stranden. MartinAHans.NO.181. jf.: trække Fyrene frem (dvs.: fyre stærkt). Scheller. MarO. uden obj. (til bet. 23(2)): Da (kusken) var beskæftiget med Træ-Kørsel, trak en Hest pludselig frem, saa en Kævle væltede ned. SorøAmtstid.⁹/₃1944.5.sp.3.   uegl.: fremdrage af ubemærkethed; fremhæve; bringe for dagen. (han har) trækket de Hetruriske Antiqviteter og Sprog frem for Lyset. Suhm.V. 78. Han skal trækkes frem ved enhver Lejlighed (dvs.: udmærkes fremfor Andre). Mau. II.459. hvad var der at sige . . Skulde det trækkes frem her, – nej, det var umuligt. Han kunde ikke faa et Ord sagt. KnudAnd. HH.154.   (gram.) anbringe (et led) paa en tidligere plads i sætningen end den normale. Lund.OO.463. en infinitiv, der er trukket frem i sætningens begyndelse. Wiwel.158.    41.2) (til bet. 16.3; l. br.) refl.: flytte sig frem. Et Tegn paa, at Brænderen . . trænger til at renses, er, at Flammerne . . trækker sig længere frem end ellers. GasK. 11.sp.1.    41.3) (til bet. 34.2; l. br.) drage, gaa frem. Han lod sine Folk trække (1834: drage) frem. Mall.SgH.306. Den gamle blev ved at trække frem og tilbage over Gulvet. EMortens.H.240. 42) trække hen (jf. hentrække).    42.1) (til bet. 1) flytte hen ved at trække. Moth. T163. jeg trak . . en Stol hen til Kaminen. IsakDin.FF.391. (jf. bet. 1.4 slutn.) m. h. t. person: (han) fortroede . . mig strax sin Kierlighed og tragte mig hen at see dette Fruentimmer. Lodde.(Skuesp.XI.150).    42.2) (til bet. 8) lokke hen. Bordet her maae vi sætte ind. Det er ikke værdt at trække Øinene hen til det altfor tidligt. Hrz.IV. 173. trække Ilden hen paa sig. Scheller. MarO.    42.3) (til bet. 12; l. br.) forhale; trække i langdrag. Han trækker Tiden hen med Snak. VSO. Ludvig (XIV) lovede at overveje Sagen, naar han kom til Paris, men den blev stadig trukket hen. NMøll. VLitt.III.105.    42.4) (til bet. 16.3) refl.: flytte sig (et mindre stykke vej) hen til noget; tidligere ogs.: gaa, drage hen til et (fjernere) sted. i Dagningen fandt hand sig 6 Mile fra Theran ved Menzanderan hvor hen hand siden trekkede sig. LTid.1727.221. Hun trak sig baglæns hen til Døren. ErlKrist.DH.201. jf.: (det er) som en sløret Hinde trækker sig hen over Reproduktionerne. PChristians. CT.70.    42.5) (til bet. 32; l. br.) vare længe; trække i langdrag. Slange.ChrIV.1164. Sagen trækker længe hen, inden den faaer Ende. VSO. Det trak helt hen paa Sommeren, før han modtog de lovede Tilbud. GyrLemche. S.III.127.    42.6) (til bet. 35.1) bevæge sig hen. en Sky af Støv, der trækker hen over Vejen. ThorLa.MF.197. Røgen trækker hen under det høje Ladetag. AarbTurist.1930.168. 43) trække i, (til bet. 1) lukke i, til ved et træk. VSO. han trak Døren i efter sig. LindskovHans.G.110. (hun) trak Lynlaasen (paa tasken) i. Pol.⁴/₂1945.Sønd.5.sp.1.   (væv.) indri (1); indpassere (2); passere (1.3). UfF. 44) trække igennem (jf. gennemtrække).    44.1) (til bet. 1-3) hale gennem aabning olgn. Moth.T163. Knivskærpere . . man trækker lige Kniven igennem, og den er skarp. SorøAmtstid.⁵/₉1945.8.sp.1.   m. obj., der betegner genstand, hvorigennem noget hales; især (fagl.) m. h. t. gevær: rense dets løb v. hj. af viskestok. Bønnelycke.Sp.90. m. h. t. bog: sætte en snor igennem ell. gennemskyde (m. hvide blade). trekke tingbogen igennem. Moth.T163. VSO.   ♠ m. h. t. kortbunke: gennemgaa den, idet man stadig trækker det øverste kort (i kabaler). Pol.²⁸/₇1935.Sønd.5. sp.1.    44.2) i udtr. for at føre en trækkende bevægelse helt igennem, gøre den helt, fuldt ud; til bet. 1-2: Han trak Leen igennem i eet Sving. MartinAHans.JR.76. (roeren) trækker sine Tag godt igennem. Pol.¹¹/₇1941.9. sp.3. jf. (dial.): Blæsten kunde vække en Sovetryne, der ellers kunde trække igennem (dvs.: sove) lige fra 9 til 7. CFMortens.RW.259.    44.3) (til bet. 1.2; nu næppe br.) drage net, garn igennem (vand); afsøge (et vand) v. hj. af net, garn. saa snart de sauner mig, vil de . . meene at jeg har druknet mig. I denne Meening bestyrkes de, naar de seer mine Klæder flyde paa Vandet, alt saa vil de alle hielpe til at søge mig der og trække Parken (dvs.: dammen) igiennem, som er temmelig stor. Pamela.I.416.    44.4) (jf. bet. 14.2) give en streng, haard behandling; lade gennemgaa strabadser ell. revselse, kritik; gennemhegle. (skovtyvene burde) ved et Par Tyrepidsker brav trækkes igennem. Cit. 1742.(Nystrøm.S.293). Soldaten bliver trukket godt igjennem paa Fælleden. FrOpffer. BV.9. trække en igennem ved Eksamen. D&H.    44.5) (til bet. 35.2) om vædske olgn.: trænge igennem. Dokumentmappe . . paa Bagsiden en Blækklat, der er trukket helt igennem. PolitiE.Kosterbl.¹⁵/₁₁1923.2.sp.2. 45) trække ind (jf. indtrække).    45.1) (til bet. 1) m. h. t. ting: hale ell. bøje ind (til sig). de store Ceder-Træer havde dend Natur, at om Vinteren trekkede de Greenene ind til sig. LTid.1722.Nr.5.6. (fiskeren) havde med Fare for sit Liv trukket en Tunfisk ind paa 800 Pund. KnudAnd.HH. 176. han trak Maven ind. AaDons.DU.91. trække kløerne, sejl ind, se I. Klo 1.4, I. Sejl 1.3.   uegl. Er Pladsen kneben, kan Sandsporet trækkes ind i Hovedsporet. DSB. Banebygn.65.    45.2) (til bet. 1.4) m. h. t. levende væsen: føre ind (egl. ved at trække). VSO.I.625. Pigen trækker Kjeresten ind i Kjøkkenet. FritzJürg.nr.3.   uegl. den forlorne Abekat, den Greve, I har faaet trukket ind her i Huset. Esm.II.176. M. var ikke let at trække ind i en Samtale. HansPovls.HF.93. (jf. bet. 8.2) indblande i en sag: Falsk Snak! . . træk ikke mig ind i noget Bedrageri! Martin AHans.JR.94. (gram.:) På denne måde trækkes nægtende ord ikke sjælden fra en udsagnsbisætning ind i den overordnede sætning. Mikkels.Ordf.673.   m. h. t. vagt olgn.: beordre tilbage; inddrage. *Nu melder en Gefrejder, | at hver en Feltvagt strax skal trækkes ind. Schand.UD.94. trække Forposterne ind. D&H.    45.3) til bet. 7   til bet. 7.2. en kæmpemæssig Sømandskikkert . . gjorde det muligt for ham at trække de badende Nymfer tæt ind til sig. Larsen-Ledet.LK.I.83.    til bet. 7.3. man maa trække Kirken bedre ind paa Pynten. Scheller.MarO.    45.4) til bet. 9(4): indsuge; indaande. de trekke Røgen ind igiennem Næsen. Kraft. VF.205. store Aandehuller, hvorigennem den atmosphæriske Luft . . trækkes ind. WesenbL. Ins.89.    45.5) (nu l. br.) til bet. 10(3): indkassere; faa (penge) ind. trekke penge ind ved veksel. Moth.T163. giøre ikke Skribenterne selv deres Skrifter vidtløftige, for at trekke des fleere Penge ind deraf? Adr.UT.1767. nr.12.    45.6) refl.; til bet. 16.2: Det blev aldrig andet end til nogen Vittigheder, der ikke . . fik hendes Nerver til at trække sig ind og ud, nu i Glæde, nu i Frysning, saadan at det gjorde dejligt. JohsWulff.Det godeLand. (1931).251. jf. bet. 17: Skrænterne trække sig nu længere ind fra Kysten. PVGrove.Den sjæll.Øgruppe.(1870).103.   til bet. 16.3, om levende væsen: flytte sig, gaa langsomt ind i tilbagegaaende retning, i sit tilholdssted olgn. de Svenske (dvs.: den svenske flaade) trækkede sig . . dybt ind i Hullet, imellem Christianspriis og Kiil. Slange.ChrIV.1245. Svenden . . trak sig ind i Butiken. Schand.F.34. To store Ulve lurer i et Bur. Pludselig trækker de sig ind bagest i Buret. JVJens.M.I.33. uegl., i udtr. for at blive indesluttet, tilbagetrukken, tavs, reserveret: (han) trak sig ind bag sine Betænkeligheder. HansPovls.HF.46. ofte i forb. trække sig ind i sig selv (jf. indtrække 1.4): saa kom Doktoren, og de trak sig ind i sig selv. AndNx.PE.II.256. KBokkenh.U. 45. trække sig ind i sin skal, sit sneglehus, se I. Skal 1.4, Sneglehus 1.    45.7) (jf. bet. 40.2) i forb. trække ind paa noget, dels (vel til bet. 9; dial.): spise, tage til sig af (mad olgn.). Feilb. (kaptajnen) og Styrmanden spiste vel som Regel en anden og bedre Mad end vor, men en Gang imellem maatte ogsaa de trække ind paa Ærtesuppen. Buchh.FD.139. billedl.: indrømme; gaa ind paa. “jeg, der er Katolik, (bliver) salig, medens alle I andre Djævle gaar til Helvede, hvor I hører hjemme!” Den var jo lidt stram at trække ind paa for en dansk Præstesøn. Buchh.FD.68. det er Pigen (der er skyld i branden). Det kommer de (dvs.: politiet) ogsaa nok til at trække ind paa. Erl Krist.K.90.   dels (til bet. 10; ⚚) formindske udestaaende fordringer olgn. ved at hjemtage noget af beløbet. (fra) London trak man . . ind paa sine Tilgodehavender i Danmark. Schovelin.Landmandsbanken1871-1921.(1921). 402.    45.8) om levende væsners bevægelse: flytte ell. drage ind   svarende til bet. 34.1. De gik ind i Præstens Stue. Madam B. syntes at betænke sig lidt, men trak saa ogsaa derind. JakKnu.S.165. en Lastbil . . var ved at overhale en Cyklist. Muligvis har Chaufføren trukket for tæt ind til Fortovet, for i næste Øjeblik blev Cyklisten revet om. Pol.⁵/₁₁1944.5.sp.2. spec. (sport.) om spiller i fodbold, der flytter sig ind mod midten af banen ell. mod maalet. den hurtige venstre wing (kunde baade) holde sin “Streg” og trække ind og skyde, naar han saa Chancen. BerlTid.¹³/₅1933.M.11.sp.1.   svarende til bet. 34.2. Moth.T163. Det var et smukt Syn, da Tropperne trak ind. VSO. (ulvene) trækker . . ind paa os, kan jeg høre. Knud And.HH.115.    45.9) om bevægelse af ting.   svarende til bet. 35.1. Duften af Kaffe trak ind til ham. HansPovls.HF.51.  om tilsyneladende bevægelse ved pejling. Skorstenen er trukket lidt ind paa Muren. Scheller.MarO.   svarende til bet. 35.2. Suppen bliver gandske klar, og al Farven er trakt ind i Garnet. CVarg.Farve-Bog.(1773).102. Erfarne Snedkere plejer at stille nye Høvle ned i Olie og lade Olien “trække ind” i Træet i længere Tid for at faa Høvlene fuldstændigt imprægneret. Møbelsnedkeri.[1937].137. 46) trække med, faa til at følge med sig, egl. ved at trække i vedk.; i videre anv.: faa til at følge med i undervisning olgn. *Af hvad Grund trækker han mig ogsaa med | paa disse vederstyggelige Jagter? KMunk.C.⁴61. den uforholdsmæssig megen Tid, man maa bruge paa dem (dvs.: svagtbegavede børn), naar man forsøger at trække dem med. VorUngdom.1942/43.102.   (jf. bet. 8.3) bevirke, at noget faar fælles skæbne med noget andet; ogs.: afføde, medføre noget. den Bogs Sukces vil trække dine gamle Bøger med i Salget. ErlKrist.MM.55. Den ene Historie trak den anden med. Elkjær.HF.76. hans fallit trak flere forretningsvenner med i afgrunden ┆  han trak ham med sig i ulykken ┆  47) trække ned (jf. nedtrække).    47.1) (til bet. 1 og 23) faa til at bevæge sig, flytte sig ned(ad) ved at trække, hale; m. h. t. ting: Moth.T164. Prins V. pudsede altid paa sine Folk, rettede paa Slipsen og trak ned i Kraverne. FrOpffer.BV.128. de blomsterfyldte Stuevinduer, hvis Rullegardin selv om Dagen . . blev trukket ned. Søiberg. KK.I.73. Inspektøren trak Brynene ned. – En Klage over Maden vel? ErlKrist.DH.190. se ogs. u. Nathue 1.   m. h. t. levende væsen. Han greb hendes Hænder og trak hende ned paa Armen af sin Stol. GyrLemche.S.III. 115. (gedderne) trækker en Mængde af de mindre Ællinger ned. Pol.⁶/₄1926.13.sp.5.    47.2) egl. (til bet. 47.1) i udtr. for at bevirke, at noget synker ned i vand, mudder olgn.; i videre anv.: bringe i ringere tilstand, gøre ringere, især i moralsk ell. æstetisk, dannelsesmæssig henseende; ogs.: bringe i ulykke, vanære olgn. ell. (sjældnere) nedsætte ens ry, gode omdømme. Rørelsen gik hurtigt af Narren. Han trækker alting ned! Rode. Moderen.(1920).18. Dryden højner der en Fjende; Pope trækker nagsyg den ned, han maa beundre. NMøll.VLitt.III.252. Liden Kirstin, den skønne fornemme Jomfru, trækkes ned i denne Verdens Smuds og Ondskab. OFriis.Litt.100.    47.3) (til bet. 7.1) flytte, overføre til en plads længere nede. trække et Tal ned (ved Division). Bl&T.    47.4) (jf. bet. 11) bevirke en nedgang i sum, størrelse, pris, værdi, karakter (7.2) olgn. trække Priserne ned Bl&T. hans udtale trækker ham altid ned til eksamen ┆    47.5) (til bet. 15; jf. trældrive; ikke i rigsspr.) nedtrampe ell. ødelægge (korn) ved at trække, slæbe noget hen over det. hvem som hafver plogvendinger til en andens korn, og hand træcker det neder. Cit.1725. (Vider.IV.327).    47.6) (til bet. 16) refl.: flytte sig, forskyde, fortrække sig ned(ad). hans Mundvige trak sig ned. Schand.VV.307. Brysterne trækker sig nedefter, lidt slappe. KAabye.KA.8. om person: (halfbacken) har trukket sig ned (dvs.: mod sit eget maal) som tredie Back. Idrætsbladet.¹/₁₁1934.4.sp.2.    47.7) (til bet. 17) † refl.: strække sig ned (til et punkt). (nordlyset) trækkede sig Straale-viis need under til Norden. LTid.1736.283.    47.8) (til bet. 34) intr.: bevæge sig, flytte sig ell. drage ned (til et sted). hjorden . . havde trukket derned (af sig selv). AOlrE.NG.156. spec. (til bet. 34.1) om fodboldspiller: flytte til en plads nærmere sit maal. innerwings trak ned for at forsvare maalet ┆   til bet. 35.2, om vædske: trænge ned i noget. Bl&T. 48) trække om (jf. omtrække) ell. (i bet. 48.3-5) omkring.   48.1) (til bet. 3.10-11) gøre et træk i spil, lodtrækning olgn. om. I Spillet forsaae Kongen sig, og forlangte at trække om. Molb.DH.I.425. D&H.    48.2) (dial.) refl. (til bet. 16.1) ell. intr. (til bet. 23.4): skifte tøj; klæde sig om. Moth.T163. RasmHans. M.241. Feilb.    48.3) (til bet. 1.4 og 23.3) føre (en) af sted, egl. ved at hale i ham. Moth. T164. trække en om ved næsen, se I. Næse 10.9.   i forb. m. med: gaa omkring trækkende ell. førende en ell. noget med sig; især m. h. t. ledsager, som man tager sig af, viser rundt, ell. som man har besvær af. Igaar . . trak han omkring med mig i Boutiquerne. Cit.1836.(PNNyegaard.S.142). Du vil da ikke lade mig trække ene om med begge Fruentimmerne? Du maa s'gu tage med. Goldschm.II.160. *(han) tænkte paa saa mangen sølle Herre, | der halve Snese Aar trak om heroisk | med Kjæresten, som Hesten med en Kærre. Schand.UD.24. i videre anv.: faa en til at gøre, som man lyster, danse efter ens pibe. De troer, de kan trække om med mig Allesammen, bare fordi jeg er godmodig. FrHolst.Revuen.(1880).68. ind i Udskældningerne mod Jøderne blandedes Klager over Kongen, som man mente, at Jøderne kunde trække om med, som de vilde. Munch. G.19.    48.4) (til bet. 34.2-3) vandre, drage om fra sted til sted ell. omkring i et omraade. Moth.T164. “Jagten har formodentlig været lykkelig?” – “Vi have trokket græsselig omkring.” Biehl.(Skuesp.IV.462). baade Prophet og Præst trække om i Landet. Jer. 14.18 (Lindberg). Ræven trækker langt omkring . . efter at Hvalpene kan gaa paa egen Haand. Bogan.I.166.    48.5) (til bet. 35.1) om vind: gaa om (i et andet verdenshjørne). Vinden (er) nordlig, men den trækker nok om i Vest! NKKrist.JensKulsvier og Jørgen. (1915).145. 49) trække op (jf. optrække).    49.1) (til bet. 1) flytte, tage op ved et træk; hale op. Qvinden . . trækker Vand op af Brønden. Thurah.B.115. (han) trakte en Pistol op af Lommen. Ew.(1914).IV.37. *Vindebroen op er trukket. Heib.Poet.IV.50. trække stigen op efter sig, se I. Stige 1.5. (fagl.:) “Træk-op” Ventil. Anordning . . i Forbindelse med Bundventil til Haandvask, saaledes indrettet, at Proppen i Bundventilen ved en “Træk - op” Anordning kan hæves og sænkes og derved aabne eller lukke for Afløbet. TeknLeks.I.560.   m. h. t. prop: hale op af flaskehalsen v. hj. af en proptrækker; m. h. t. flaske: aabne ved at fjerne proppen (kapselen) med en proptrækker (kapselaabner). *Viinflasken staaer uden Prop. | Den trak han op. Aarestr.SS.I.221. trække Bajere op. CMøll.PF.508. skal der trækkes frisk op . . eller er der en sjat i flasken? Grønb.SV.125.   m. h. t. vindue, rullegardin olgn. Saa trak han Kupé-Vinduet op. KAabye.PT.7.   (til bet. 1.3) m. h. t. legemsdel. trække issen op, se Isse 1. især m. h. t. egen legemsdel: de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere. HCAnd.(1919).II.207. (han) trak Skulderen skævt op. ErlKrist.DH.9. refl. (jf. bet. 16.2): Under anfaldet trækker munden sig helt op til øret. Ugeskr.f.Læger.1940. 1083.sp.1.   (til bet. 1.4) m. h. t. levende væsen. Princessen, saasom hun ikke vidste Barnets Navn, lod hun det kalde Moses, eftersom det var trækket op af Vandet. Holb.JH.I.107. Vi kunde ikke tænke os at spise Torsk, der ikke lige var trukket op af Vandet. Larsen-Ledet.LK.I.77. se ogs. u. Rendesten 1.2. uegl.: Forleden havde S. trukket hende med op hos en Spaakone. KAabye.PT.17. refl. (til bet. 16): Münchhausens berømte Situation . . man skulde trække sig selv op af Mosen ved Haarene. JacPaludan.UR.315. i forb. som trække (nu: føre) vagten op, se Vagt.   (til bet. 1.5) m. h. t. tæppe, klædningsstykke. S. trækker Ærmet op, og bliver Tegnet vaer. Boye.PS.I.213. “Min ene Strømpe er skredet ned” . . “Træk den op selv, Dreng!” Elkjær. MH.72. uden obj. (til bet. 24) i forb. m. i: de trak op i Buxerne og spyttede i Næverne. SvGrundtv.FÆ.II.147. (den sengeliggende) trak op i Dynen. LeckFischer.Ka.29.    49.2) (til bet. 2.3) forlænge i opadgaaende retning, egl. ved at trække i noget (og strække det). de to Gavlspidser (er) trukne op i spirkronede Smaataarne. Beckett. (Belgien.(1916).72). (ler-)Kuglen trækkes op i en Spids i den ene Ende for at danne Løgets Top. Smaasløjd.85. refl. (til bet. 16.2): Man maa dog iagttage, at Flammen (i en nytændt lampe) efter nogen Tids Forløb “trækker sig op”. VortHj.IV,3.260.    49.3) (til bet. 3.9) egl. m. h. t. urlodder, fjeder, derefter ogs. m. h. t. apparat, der drives ved lodder, fjeder, spec. ur: d. s. s. bet. 3.10. Klokkere have havt Omsorg for saadanne Uhrverk, og at trekke dem op. Holb. Ep.IV.460. Fuglen (dvs.: en kunstig fugl) stod stille, der var Ingen til at trække den op, og ellers sang den ikke. HCAnd.(1919).II.45. Han trak Grammofonen op. Kirk.B.129.   (dagl.) billedl., m. h. t. person: bringe i humør ell. faa til at fortælle, være selskabelig olgn. *nu en lille Gaas han conversered, | Og trak – som man det kalder – hende op. PalM. AdamH.I.107. Dînéen var fiin; men Selskabet vanskeligt at trække op; derfor ei synderligt animeret. deMeza.Krigs-Dagbøger 1849-51.(1928).98. I alle store Byer . . er Publikum lidt trægt (over for kunstnere). Det skal trækkes op. Pol.²⁴/₆1918.7.    49.4) (til bet. 5(3)) gøre en linie tydeligere, egl. ved at eftergaa den med blyant, pen osv.; markere stærkere; ogs.: gøre konturer, omrids af bygning olgn. tydeligt fremtrædende ell. friske farven paa noget op. For ved en slig Tegning at lade Hovedfigurens Omrids træde tydelig frem punkterer man Hjælpelinjerne eller trækker dem op med farvet Blæk. Urmageri.236. Alle Tinderne paa Borgens Mure var hele Vejen rundt trukket op med de urolige, gyldent flakkende Linjer (af illuminationen). KLars.LF. 100. Banen var lige blevet tromlet og trukket op (dvs.: tennisbanens linier var tegnet op med kridt).Rosman.HansDatter.(overs.1933).65. om kunstig markering af øjenbryn, læber v. hj. af farvestift: hun har . . trukket sine Øjenbryn en lille Kende op med en Stift. PLevin.DG. 265. Ved et fikst Toiletbord er en Ekspert parat til . . at gnide dig ind, trække dig op, Øjne, Læber, Bryn, Kinder. Pol.¹⁷/₆1934. Sønd.17.sp.3.   billedl., især om fremstilling, hvorved man giver tydelige omrids, klare linier. Senere har navnlig Kock trukket Reglerne fastere op. Brøndum-Nielsen.GG.I.200. flere indviklede Forhold af teknisk og fysisk Art nødes jeg til at forenkle og trække haardt op for at lette Forstaaelsen. JensNielsen. Hvorfor Millionvoltrøntgenrør?(1940).3.    49.5) (til bet. 6.2; jf. optrække 4.2; især dial.) m. h. t. mur, væg: pudse (med kalkpuds). Feilb. UfF.    49.6) til bet. 9   (nu næppe br.) snuse op (i næsen). Trekke op i Næsen, som Snot. vAph.(1772).III.   (dagl.) m. h. t. cigar, der brænder skævt ell. svagt: ved kraftig sugning faa til at brænde jævnt, lige ell. kraftigere. Cit.1943.(OrdbS.)    49.7) (til bet. 13; nu kun dial.) opføde, opdrætte (et levende væsen) ell. opelske (en plante). Denne Busk kan ikke siges at være kjælen, enten man trækker den op i Stamme eller Hækker, men paa aaben Mark bliver den hverken saa stor eller saa varig. Phys Bibl.XIV.204. trække Kalve op. VSO. Feilb.    49.8) (om oprindelsen se optrække 6; jf. bet. 14.3) bedrage; snyde; tage ved næsen; nu i rigsspr. kun (dagl.): tage en for høj, ublu pris, betaling af (en køber); tidligere ogs.: haane; drille. at trekke en Jøde op, udkræver meere end menniskelig Hierne. Holb.Didr.I.1. de (havde) en Tidlang . . trokket hinanden op med ironisk Snak. LTid.1753.210. De fleste Fremmede bliver paa hundrede Maader trukne op; sætter de en Plet paa Gulvtæppet, maa de betale et helt nyt. Brandes.XI.24. hun morede sig ved at trække ham op og gøre ham latterlig. MarieRørdam.Tilbageblik.(1911).39.    49.9) (til bet. 34) om levende væsners bevægelse op til et sted.   til bet. 34.1, fx. (sport.): flytte sig nærmere op mod modstanderens maal i fodbold olgn. under angrebet trak backerne med op ┆   til bet. 34.2; især om soldater: marchere op; spec. om vagtmandskab, der marcherer op til afløsning, besættelse af poster. Lieutenant R . . . trækker op paa Hovedvagten imorgen. Blich.(1920).XXVIII.100. Feltartilleriet trak op paa Fælleden. FrOpffer.BV.31. vagten, vagtparaden trækker op, se Vagt, Vagtparade. billedl.: sådanne uendelige Ord-Prosessjoner, som visse Skribenter lade trække op i deres Recensjoner. Hjort.KritLit.II.300.   til bet. 34.3. Laksefisk, der trækker op fra Søen til de færske Vande. Fedders.FF.71.    49.10) (til bet. 35) om bevægelse, der skyldes naturforhold olgn., ell. om forestillet bevægelse.   (til bet. 35.1) om bevægelse af luftstrøm ell. (især) af sky, der kommer op paa himlen (jf. u. I. Sky 1.4); især som udtr. for, at regn, uvejr nærmer sig. mod Aft. trækte Luften mørk op. Cit.1703.(JensSør.II.41). nu trak et stærkt Uveir op; det blev en rasende Storm. Heib.Poet.VII.349. Kulden . . trak op nede fra den utætte Gangdør. HSeverinsen.D.8. i upers. udtr.: *Det blæser koldt, det trækker op, | Og Skyerne fra Fieldets Top | Alt mere Maanen skiule. Oehl.XXXII. 150. der trækker en Byge op forude. Scheller. MarO. se ogs. u. Torden 1.1. jf.: *nu er det trukket op med Efteraarsregn og Slud. Olaf Hans.ND.30. i forb. m. til, der angiver, hvad der nærmer sig: Det trækker op til Uveir. Heib.Poet.III.89. Hun trækker op til Storm. Nordkild.SF.120. det trækker op til regn, der kommer regnskyer paa himlen, og regnen nærmer sig; ogs. (jf. flg. gruppe; spøg.) som udtr. for, at en person er ved at briste i graad (Hrz.X.5. VSO.V.R66. Krist.Ordspr.nr.9575). Høysg.S.127.   (jf. bet. 35.3) som udtr. for at noget er ved at opstaa, bryde ud; om ulykker (der sammenlignes med et uvejr): Abel sad rolig imedens denne Krig trak op ved hans Grændser. Molb.EPl.67. i Foraaret, da den tjekkiske Krise trak op. Pol.⁶/₉1938.7.sp.1. om smil, graad (jf. ovf. l. 41 ff.), der er ved at bryde frem: Han troede at se Smil trække op paa de to Studenters Ansigt. Schand.TF. II.244. nu trækker der jo Taarer op igen! KLars.Ei bl.72. Det trak op til et Smil hos M. KnudAnd.HH.50. jf. (m. person-subj.; sj.): “Snak”, det klang saa vredt, at Drengen trak op til Graad. EChristians.Hj.8. om andre forhold, der er ved at opstaa (især i forb. det trækker op til noget): det trækker op til Brud mellem Vennen og ham. Brandes.VIII. 349. man kan se, den trækker op til Øretæver! CHans.BK.190. Det trækker op, gør det (dvs.: til ægteskab). JohanneKorch. Lindegaarden.(1939).38. 50) trække over (jf. overtrække).    50.1) (især til bet. 1) faa, bringe, flytte over, egl. ved et træk; hale over. Moth.T164. Han trak Avisen over til sig. LindskovHans.G.43.   (jf. u. bet. 3.3; bryg.) en Del af den ovenstaaende tynde Mæsk trækkes over i Mæskekedlen. Sal.²XXV.819.   uegl. (jf. bet. 7); spec. (fon.): lade en konsonant, der egl. er udlyd i en stavelse ell. et ord, blive udtalt som forlyd i den flg. stavelse, det flg. ord. DF.VII. 111. den megen trækken over og så retskrivningens stærke indflydelse har ført til den helt udanske udtale: lære-rinde. Hjortø. T.54.    50.2) (til bet. 6) d. s. s. overtrække 1. trekke noget over med skind. Moth.T163. *Trek Skjoldet, før du gaar mod dette Afskum ud, | Tæt over med en . . Tyyre-Huud. LThura.Poet.287. vi maa have stolen trukket over med nyt stof ┆   spec. (sko.) om arbejde, bestaaende i at anbringe skaftet paa læsten, stramme det over den i længderetningen og fastgøre overdelen med stifter i fodtøjets bindsaal under taaen, m. m. OrdbS.   (l. br.) m. h. t. himlen: dække med skyer; ogs. intr. (og upers.): blive overskyet, overtrukken (1.2). Himlen trækkes over med Skyer. VSO. det (var) klart Vejr med Solskin og Rim paa Græsset, men ved Middagstid trak det over og blev mildt og diset. Branner.TMS.170.    50.3) trække for stærkt i, paa noget   (til bet. 1) ⚙ m. h. t. skrue olgn.: skrue saa meget, at den gaar over gevind. TeknO.   (til bet. 10.4; bank-spr.) m. h. t. konto: overtrække (3). Hvis jeg ikke faar en Kassekredit, faar jeg Lov til at trække min Folio over. Leck Fischer.Ka.184.    50.4) (til bet. 16.3; sj.) refl.: drage, flytte over til (et tilflugtssted). (de søgte) Tilflugt . . paa Skibene for at trække sig over til Rygen. Molb.DH.II.327.    50.5) (til bet. 34) om levende væsen: flytte ell. drage over til et sted. Moth.T164. de støjende drenge trak fra gaden over i parken ┆ jf.: (de national-liberale) afgav . . Tropper til et Mellemparti, der trak over mod det nationale Venstre. VlaCour.DH.II. 408.    50.6) (til bet. 35.1) om regn(byge), torden(byge), uvejr: fjerne sig, forsvinde efter at have varet nogen tid, ell. true, nærme sig et sted, men gaa uden om det, ikke blive til noget. det onde Veir var trukket over. HCAnd. (1919).I.81. “Det truer . . med Torden.” “Aa, det trækker over.” Goldschm.II.160. Bygen er trukken over. Scheller.MarO.   billedl. *Til dine Vingers Skygge jeg tyer, | Til Ødelæggelsen er trukket over. Monrad. Ps.57.2. Det trak op til en Kamp i poetisk Form mellem store Tanker – men uheldigvis trak det over. Høffd.DF.66.    50.7) (til bet. 35.4; nu næppe br.) om farve: gaa over i, falde i en anden farve. Man kunde dog herved bemærke, at dette Grønne næsten altid er mørkt og trækker over i det Blaa. Ørst.III.188. 51) trække paa (jf. paatrække); især (til bet. 1.5): iføre sig et klædningsstykke; tage paa. Dend høire strømpe skal mand aldtiid træke paa først. JacBircherod.FF.56. *Igaar jeg fik min Trøie | Og strax jeg trak den paa. PFaber.VV.5. (hun) gav sig rolig til at trække Særken paa. Wied.Fæd.88.   (nu næppe br.) refl.: klæde sig paa. Moth.T163. 52) trække sammen ell. † tilsammen (LTid.1735.422. EPont.Men.III.600; jf. sammentrække); om forb. ˈtrække ˈsammen se u. bet. 23.2.    52.1) (til bet. 1-2) samle ved at udøve et ryk, træk. Omhenget om Sengen var tet trekket sammen. LTid.1725.634. naar jeg rører (mimosen) med min Finger, saa trækker den sine Blade sammen. Heib. Poet.VI.15. Muskulaturen trækkes sammen med Catgut. Ugeskr.f.Læger.1943.400.sp.2. nettet trækkes sammen om ham, se I. Net 2.2.    52.2) føre (nærmere) sammen; samle, forene paa et sted; til bet. 7.1: Dobbeltsporet er trukket sammen ved Enderne, saaledes at de to Spor skærer ind over hinanden. DSB.Banebygn.108.   især m. h. t. troppestyrker: samle. LTid.1735.422. der trækkes danske Tropper sammen paa den holstenske Grænse. Rask.Br.I.120. de trækker Soldater sammen ude ved Korsparken. Sødb.O.24. refl.: de forsk. Hærafdelinger have trukket sig sammen. D&H.    til bet. 7.3. trække to Pynter sammen. Scheller.MarO.   til bet. 8.2. comoedien trækker dem (dvs.: folk) sammen og foreener dem paa et Sted. Holb.Hex.IV.4.    52.3) gøre mindre af omfang ell. faa noget til at forskyde sig, danne en mere kompakt masse ell. sammenhængende flade. Bræderne i Skuret er trukket sammen af Varmen saa at der er ca. 10 cm mellem Karmen og Døren. PolitiE.¹⁷/₇1923.3. ogs.: koncentrere, sammentrænge en fremstilling. Beskrivelsen maa trækkes sammen. VSO. Undertiden bruges dog ligefrem ordstilling, idet den sidste sætning ikke trækkes sammen med den første, men det i spidsen satte ord underforstås i den sidste sætning. Mikkels.Ordf.576.   refl. (til bet. 16). den ellers saa store Pupil trak sig sammen for Lyset. Gjel.T.72. der, hvor Elven atter trak sig sammen. EChristians.Hj.132. se ogs. u. Pore 1.    52.4) (til bet. 27.3; nu l. br.) om byld: trække til (se bet. 53.2). Naar (bylder) ikke vil trække vel sammen til at give Materie, maa mand forsøge Ventoser eller Kopper. Underretning omPræservation imodPesten.(1709).33. billedl.: Den onde Byld i vort Aandsliv er nu snart i en Menneskealder trukket sammen. Drachm.HI.240.    52.5) (til bet. 35.1) om skyer olgn.: samle sig (og true med regn, uvejr); ogs. om uvejr: være ved at komme op; (sj.) om himmel: blive overtrukken af regn-, uvejrsskyer; ofte i billedl. udtr., især om vanskeligheder, ulykker, der begynder at true. i Kirken, hvor Lysets og Mørkets Magter trække tilsammen, ligesom Skyerne i Torden-Veyr. EPont.Men.III.600. (vi) saae et Uveir trække sammen . . omkring os. Molb.EL.157. Himlen . . trak sammen, og det begyndte at regne. StDrewsen. K.154. skyerne trækker sammen, se I. Sky 1.4 og 4.2.   upers. det trækker sammen (til regn, uvejr osv.), skyer trækker op og samles (som tegn paa truende regn, uvejr). Harboe.MarO. *“Jeg synes, der er Uro nu i Luften, – | Hu, hvor det lyner!” . . “Ja, det trækker sammen.” Recke.BB.83. Det mørknede og trak sammen til Regn. Bers.G.109. billedl.: da han mærkede at det trak sammen til en stærk Steen-Hagl . . vendte han Rozinante og rente fra dem i fuld Gallop. Biehl.DQ.III.255. I Aaret 1789 ramlede det sammen i Frankrig. Det havde længe trukket sammen. GBang.EK.II.293. 53) trække til (jf. tiltrække).    53.1) (især til bet. 1) ved et træk bevæge noget, saaledes at det lægger sig, slutter (tæt) til noget andet ell. danner et lukke ell. en spærring; spec.: lukke til, i ved et træk. trekke en lykke (dvs.: løkke) til. Moth.T163. (hun) trækker Vinduet haardt til. KAabye.KA.52. se ogs. u. I. Skodde 1.   m. h. t. skrue, bremse olgn.: skrue, dreje, indtil den slutter tæt til. han (skal have) Haanden paa Tenderbremsen for øieblikkeligt at kunne trække denne til. SjællJernb.Instr.f.Fyrbødere.(1855). 5. Spiger og Bolte er trukne til, som de skal. JernbaneT.¹⁶/₁1915.3.sp.2.    53.2) (til bet. 5.6 og 27.3) om dannelse af et dækkende lag ell. vædskeansamling; især (jf. bet. 53.7) intr. ell. i pass., om saar: lukke sig; om byld: fyldes med vædske, materie, blive udspilet (og moden). Min Barbeer gjorde mig forgangen et Snit i Lippen; hvorpaa han med Ragekniven skavede lidt fiin Uld af sin Hat og lagde paa; deraf traktes Saaret strax til. Tullin.II.127. Saaret begynder at trække til. VSO. hvad Bylder angaar, er Terminologien paa Dansk, at Omslag trækker, at Bylden trækker til. Hørup.III.257. billedl.: Revolutionsfeberen har ligget og gæret og trukket til i russisk Proletariat. Bergstedt.UK.127.    53.3) (til bet. 8(1-2)) tiltrække (1(3)); lokke til, hid. Magneten trækker Jærnet til. D&H. Kromanden vil indrette Hotel og trække Badegæster til. AndNx.DM.III.60.    53.4) (til bet. 13) opdrætte (dyr) ell. opelske (plante); (nu kun dial.) m. h. t. dyr: naar gode Olden-Aar indfalde (og bonden) derfor trekker desto fleere Griise til. EPont.Atlas.I.602. trække Heste til. VSO. (“Usædvanl.”). Feilb. (gart.) m. h. t. plante: tiltrække (3). (denne rose) er den bedste Frilandsrose, der er trukket til i de sidste ti Aar. BerlTid.⁸/₉1934.M.26. sp.3.    53.5) (til bet. 23-24) trække haardt (i); lægge kraft i et træk; rykke til. (hun) lod (køre)Hestene trække til. Gjel.T. 155. (hun) slog Knude, trak til og løste op igen. ErlKrist.DH.223.    53.6) (til bet. 34; l. br.) drage til et sted; drage hid. de Dage, da der er Maanedslov, og hvor Børnene trækker til (dvs.: til Nationalmuseet) i stort Antal. PNørlund.(VorUngdom.1944/45.179).    53.7) (til bet. 35.2) om vædske: flyde, strømme til (et sted). Hvor Bylden er, der trække Vædskerne til. MO. 54) trække tilbage (jf. tilbagetrække).    54.1) (til bet. 1) bevæge, føre tilbage ved at trække, hale. *Det er, som trak mig en usynlig Haand | Tilbage. Boye.PS.I.195. (hun) trak i sin Iver Ærmet tilbage og viste . . et stort violet Ar. Reinhard.FC.257.   ofte m. h. t. (egen) legemsdel, der føres nærmere ind til kroppen: dersom nogen trækkede Hovedet ved saadant et Hug tilbage. Schousbølle.Saxo.213. han trak (1871: tog) Haanden tilbage. 1Mos.38.29(1931). jf. u. bet. 1.3 slutn.: han saae sielden i Været, og naar han engang giorde det, trakte han Øinene ligesaa hastig tilbage. JSneed.II.239.    54.2) (til bet. 7) flytte til et sted, der ligger længere tilbage. Hertugerne trækkede deres Folk . . tilbage over Elben. Slange. ChrIV.444. en bisætning (kan) trækkes . . tilbage. Lund.OO.464. Mikkels.Ordf.593. om placering, beliggenhed bag ved ell. inden for en linie: Saaledes var Tilbygningens Rum bredere og bredere opad, efter som Tempelmuren var trukket tilbage opad (1871 afvig.). Ez.41.7(1931). jf. bet. 54.3: i Vikingetiden havde (her) ligget en Handelsplads, forsigtig trukket tilbage fra den aabne Kyst. Danmark.IV.(1944).136.sp.2.   i videre anv.: tilbagekalde; inddrage. forklaringen (er) trukket tilbage. MKrist.(DSt.1941.83). trække et forslag tilbage ┆    54.3) (til bet. 16) refl.: foretage en tilbagegaaende bevægelse; bl. a.: foretage et tilbagetog, en retræte; forlade et selskab og søge ind i ell. hjem til sin private bolig, stue osv. Fienden . . trak sig reent tilbage, og (vilde) ikke meere . . lade sig see. Wand.Mindesm.386. undskyld . . at jeg trækker mig tilbage; men jeg er lidt træt. Wied.PS.255. i Italien trak (tyskerne) sig planmæssigt tilbage. Linnemann. NF.195.   i videre anv.: træde tilbage fra et hverv, deltagelse i noget ell. fra omgang med mennesker; ogs.: blive mere reserveret, indesluttet. *Hvi trækker du . . | Tilbage dig fra Livet og fra Glæderne? Oehl.XII.347. F. har . . været halv om halv forlovet med Baronens Datter, men har siden trukket sig . . tilbage. Gylb.Novel.II.138. Min Kone . . begyndte at trække sig tilbage fra mig. KnudAnd.HH.35. Den gamle Herre . . levede, ganske trukken tilbage fra Verden, paa et Landslot. Gylb.VI.266. de har trukket sig tilbage fra Verden. BilleskovJ.H.II.141.    54.4) (til bet. 34; nu næppe br.) intr.: d. s. s. bet. 54.3. Krigen var endt, Tropperne trak tilbage. HCAnd.L.32. ethvert Udbrud af Raahed og utæmmet Egenkjærlighed forfærdede hende, og bragte hende til med Sky at trække tilbage. Hauch.MfB.64. 55) trække ud (jf. udtrække).    55.1) (til bet. 1-4) flytte, føre, tage ud ved at trække, hale. *Den lysblaa Badevogn var trukket ud paa Sandet. Aarestr. SS.II.199. (han) trak sin Stol ud, satte sig. Soya.GAM.108.   m. h. t. vaaben: trække frem (især: af skede, hylster). han trok sin Kaarde ud mod dem. Holb.Kh.231. (han) trak sin Pistol ud og skød Monsignor T. ned. IsakDin.FF.37. (nu næppe br.) uden obj.: trække blank. Træk ud Canaille, est du en ærlig Karl. Holb.Vgs.V.3. Skuesp.V.180.   m. h. t. bevægelig, forskydelig del af møbel, apparat ell. m. h. t. hele møblet, apparatet. Stativet . . har 3 Ben . . De kan trækkes ud til forskellig Længde. MeddRytt.104. Det ovale Bord er trukket ud i sin fulde Længde. CHans.BK.75. trække registrene, skuffer ud, se Register 2.1, 2.3, I. Skuffe 1.   m. h. t. noget blødt, elastisk: give større længde, omfang ved at trække i det; ogs.: fremstille noget ved et træk. *Siden har Pigen ved Firen og Halen | Trukken det (dvs.: bomuld) ud til det fineste Spind. PMøll.(Brøndum- Nielsen.PM.53). Da de strækkede Baand ere meget løse, kunne de ikke uden videre blive trukne ud i Længden. Manufact.(1872).119. trække Metaltraade ud. D&H. uegl.: Kæberne (dvs.: hornfiskens) er trukket ud til et langt Næb. Pol.¹⁹/₇1942.Sønd.14.sp.4. uden obj.: Ole trak ud i sin Kravelinning, den blev for snæver. ErlKrist.K.35.   rykke noget fastsiddende løst og fjerne det, især v. hj. af en tang. Feltskiæren, som vil træcke en Tand ud. Holb.Jean.IV.6. trække et Søm ud. Scheller.MarO.   (til bet. 3.3) m. h. t. bøsseløb olgn.: rense ved at trække en visker igennem det. Dersom Piben (paa et gevær) skulde være for klam indvendig, maa denne ogsaa trækkes ud med Blaar. Blich. (1920).XVI.187. (soldaten) gav sig til at trække Geværet ud. Rist.S.279.   m. h. t. levende væsen. han . . trok ham efter Haaret ud af Porte-Chaisen. Holb.Hh.I.564. Hun var . . i Færd med at trække Køerne ud (dvs.: af stalden). Pol.³/₈1940.8.sp.5. refl.: (hun) trak sig lempeligt ud af hans Arm og satte sig paa Taburetten. GyrLemche.S.III.115. uegl., som udtr. for at faa en uvillig, modstræbende person til at forlade sit hjem, arbejde, sin sædvanlige livsførelse og deltage i noget uden for hjemmet; ogs. (i forb. m. af): udtage, udløse en af noget. dersom de ikke ved een og anden besynderlig Hændelse bleve trakte ud af Forglemmelsens Mørke. THofman.Adelsmænd.I.(1777).XV. Denne Tysker . . kom meget ofte om Aftenen . . eller ogsaa trak han P. med sig ud. Bers.G.215. (travhesten) maatte paa Grund af Sygdom trækkes ud af Løbet. BerlTid.¹⁴/₁₀1940.M.10. sp.1.   i udtr. for afklædning. “jeg troer, at I har dem (dvs.: papirerne) paa Eder; og omendskiøndt jeg har aldrig i min Livs-Tiid klædt nogen Pige af, saa maae jeg dog nu begynde at trække min artige Pamela ud” . . han begyndte at tage Naalene af mit Hals-Tørklæde. Pamela.II.37. trække en ud til den bare skjorte, se Skjorte 1.2. refl.: De trække sig halfnøgne ud, hafve hvær sin Secondant, som reyse dem op, naar de falde. Klevenf. RJ.168. nu kun (dial.; “I dagl. Tale.” VSO.) uden obj.: lægge (noget af) tøjet; klæde sig af; ogs. spec.: tage jakken af. Han maatte trække ud. Konrektoren gav ham nogle Rap paa den bare Ryg. Tauber.Dagb.57. han trak endogsaa ud, for at vise hvor store og faste Muskler han havde. Oversk.L.121. Han trak ud af det ene Ærme i sin Skindtrøje og lagde baade Armen og Trøjen omkring hende. GGregersen.KS.91. UfF. trække ud i skjorteærmer, se Skjorteærme.   ♠ m. h. t. kort. Én af Deltagerne (i spillet pikkenorris) blander nu Kortene og enhver trækker så et Kort ud af Bunken. Krist.BRL.652. jeg kunde ikke faa den sidste trumf trukket ud ┆  uden obj., spec.: faa alle modpartens trumfer til at falde. Vest (dvs.: i bridge) spiller sig hjem paa Haanden, trækker ud og har Rest. Berl Tid.³/₈1941.Sønd.6.sp.1.   uden obj., i udtr. for at tage stærkt fat, anstrenge sig. Naar Gæsterne nu ere . . komne op i deres Køretøj, maa Hestene trække ud, som Tid i Galop over Stok og Sten. PhRDam.FI.85. spec.: ro til. Qvarteermesteren . . gav Roerknægtene Tegn at trække ud, som i et Øieblik var giort. Biehl.DQ.IV.280. saa satte Kaptajnen sig ved Roret (i robaaden), og P. maatte trække ud. JHelms.G.178.    55.2) om handling, foreteelse, hvorved noget (ligesom) presses ell. suges ud (især m. flg. præp.-led m. af).   m. h. t. hvad en person holder tilbage, nødigt udleverer. nærig er Du og paaholdende og gnien, og man maa trække enhver Øre ud af Dig, før man faar 'en. Wied.EO.25. lidt efter lidt fik han trukket ud af ham, hvordan historien hang sammen. Linnemann.NF.193.   (til bet. 9) bl. a. m. h. t. vædske: bortlede. vi maa rigtignok love for, at Bundventilerne trak Vandet ud igen, ellers var vi saamænd sunken. MylErich.S. 64. udvinde, udsuge ell. fjerne et stof: hver Dag giver man det reent Vand, paa det at Sæben kan blive trakt got ud. CVarg. Farve-Bog.(1773).109. trække Kraften ud af Planter. VSO. Til et Kulværk hører en Række Maskinanlæg, der behandler Kullene, trækker Gassen ud af dem. Roos.Germanica. (1938).54. jf.: Efter en Tur, der trækker Sveden ud, naar jeg til Skibet Kirke. Achton Friis.JL.I.117. om levende væsen: *Af honningsvangre Blade trak | Den (dvs.: bien) Saften ud. Weyer.73. faa betændelse, sygdom til at svinde (ved ligesom at suge det til sig): Ørenringe skulde hjælpe for daarlige Øjne, Tandpine og sligt, da Ringene trak Usundhed ud. CReimer.NB.137. en lille Endefuld virkede som et Sennepsplaster paa hendes Sind: trak det onde ud. Buchh.FDK.14.    55.3) (til bet. 10 (og videre anv. af bet. 55.2)) udtage; uddrage.   til bet. 10.1. *Derude (dvs.: paa Dyrehavsbakken) de Folk dog meget fortiener. | De trækker os Pengene ud af Landet, | siger min Hosbond. Oehl. Digte.(1803).227. de (føjter) omkring og trække Pengene ud af Lommen paa mig. Hrz.VIII.133. Det er ikke ifølge oktrojen participanterne tilladt at trække deres kapital ud (af aktieselskabet). HistTidsskr.10R. VI.611.   til bet. 10.2. saasnart man har kun (en udførlig fremstilling af syntaksen), kan man altiid sidden trække saa meget ud deraf, som der behøves til en Skolebog. Høysg.S.a5^v. det – at al Skyld skal sones – det har De vist trukket ud af Deres Læsning. Schand.BS.425. jf.: (Schack er) mest tilbøjelig til at trække Lystighed ud af alt. VVed.(Literatur og Kritik.III.(1890).375).    55.4) (til bet. 12) give noget en unormal ell. unødig, overdreven varighed; ogs.: tøve med; opsætte længe. *Indgiv din Tiener (dvs.: en præst), store Gud, | At han sin Præken ei for længe trækker ud! Wess.267. han (fik) hende lokket ud med paa en Spadseregang, som han trak ud til henimod Middag.Rahb.ProsF.II.94. Ne-eih! trak Kristiane ud. MartinAHans.NO.109. ofte i forb. trække det ud (med noget): mand var i den Indbildning, at de Svenske med Fliid og Forsæt trækkede det saa langt ud med bemældte Forbund. Slange.ChrIV.901. jeg har Lov til at trække det ud til henved seks med Lastningen. Rode.SF.96. trække tiden ud, lade endnu længere tid hengaa; opsætte tidspunktet for en afgørelse, handling. “Figaro kommer ikke” – “Lad os trække Tiden ud.” Skuesp.III,1.88. Han vilde ægte Hroars enke, men hun trak tiden ud, indtil Helge kom og overvandt Hrok. AOlr.DH.I.170.   (l. br.) refl. (samtalen) trak sig temmelig langt ud. Blich.(1920).XIX.115. Processen trak sig ud gjennem en Række Aar. HFRørd. (KirkehistSaml.3R.III.31).   uden obj. Dagens Arbejde, der idetmindste for Postdagenes Vedkommende gjerne trak ud til Kl. 8 à 9. LuisBramsen.O.48. Ballet aabnedes med en Polonaise, som trak ud i det Uendelige. BMünter.E.I.202. Han følte sig mere og mere nervøs, syntes, at Tiden trak unødig længe ud. Wied.Fæd.258. ofte i upers. udtr.: PalM.VIII.283. Hun gaar ud og ser hen ad Vejen; men det trækker ud, og han kommer ikke. SvGrundtv.FÆ.II.211. Hvis det om Foraaret trak længe ud med Frost og Sne. Halleby.65.    55.5) (til bet. 16) i særlige refl. anv. (se ogs. u. bet. 55.1 og 4).   (l. br.) udtømme sine kræfter ved roning. (roholdet) roede roligt og fornuftigt uden at trække sig ud. Idrætsbladet.²³/₈1934.19.sp.4.   (især i forb. m. præp.-led m. af) forlade, gaa ud af en kamp (og trække sig tilbage, andetstedshen); udtræde af en kreds, et samarbejde; frigøre sig for arbejde, forpligtelser olgn. den Bonde, der . . trækker sig ud af Fælledskabet. Cit.1777. (Lyngby-Bogen.1937.235). Trække Sig ud fra Eens Omgang. Leth.(1800). trække sig ud af Kampen. Scheller.MarO. ogs. i udtr. for at trække sig tilbage fra verden: ved sit tidlige Ægteskab . . havde (han) trukket sig saa godt som ud af Verden ved at flytte ud til . . Nøddebo. Cit.1867.(BalthBang.S.130). (Pascal) kunde ikke lade sin kritiske Aand og sin videnskabelige Metode blive tilbage, da han trak sig ud blandt Eneboerne. HalKoch. Lidt af hvert.(1940).73.   flytte bort, fortrække fra et sted. Jo større Selskabet blev . . desto oftere maatte Damerne trække sig ud af, hvad jeg har kaldt Dagligstuen. LuisBramsen.O.101. Taagen . . trak sig ud over Søen. Bergstrøm.Ve.54.   (nu næppe br.) drage ud til et sted (i flok). Kongen spiste paa Marienlyst og der trak nu hele Byen sig ud. HCAnd. Breve.I.12.    55.6) intr.   til bet. 34.1: flytte ud. Trække ud, (af Logis). Leth.(1800). (hans) leende Ansigt blev forlegent og alvorligt; uden at svare et Ord faldt han M. om Halsen . . og trak saa ud af Stuen med sin Kone . . De gik til næste Værelse. HCAnd.TB.II.11. De blev for mange inde i Stuerne efterhaanden. Saa trak de ud i Haven. JakKnu.G.285. Ret snart trak han (dvs.: en halfback) ud som venstre wing. Pol.⁴/₁₀1937.8.sp.6.   til bet. 34.2: drage ell. marchere ud (i flok). Bilde trækkede ud af Malmøe med endeel af sit Rytterie. Slange.ChrIV.1257. et Regiment, der med fuld Musik trak ud af Byen. Schack. 308.   til bet. 34.3. i August . . trak Vesterhavets Rødspætter ud paa dybere Vand. EBertels.MH.43. spec. (jæg.) i udtr. for, at man lader et stykke vildt fjerne sig noget, inden der skydes: DJagtleks.1319. jf.: “Hvorfor skød Du ham (dvs.: fjenden) ikke straks?” spurgte de andre. “Aa, jeg syntes, han skulde have Lov at “trække lidt ud”!” bemærkede vedkommende tørt. AValentiner.Herregaardsskytterne.(1898).33.   til bet. 35.1. Naar Gruven (dvs.: gruben) har god Træk, at Røgen kan trække ud. Schytte.IR.II.160. (hun) lukkede efter sig. “Ellers trækker Varmen ud.” Elkjær.MH.198.802,2 part. (sj.) trukkedes ( Soya.S.II.47).   3.12 lade udgå; tage tilbage. (jf. trække sig bet. 16.3 sp.820,16ff.).   23.2 822,55ff. Trækken med Cykler forbudt! Hvad hedder det?(1947).274.   24.1 træk og slip. jf. det hørtes gennem tre Etager, naar der et Sted blev trukket i “Træk og Slip”-Snoren. THeft.Da.Sæder og Skikke.(1943).I.95.   39 trække for. 39.1 billedl. jeg skottede til hende for at fange hendes øjne, men de smuttede hele tiden fra mig – der var trukket for. HSKarlsen.Med ansigtet mod muren.(1952).53.   40 trække fra. 40.1 Jeg må se at blive vågen. Berta, vil De trække fra og lukke et vindue op. Branner.R.8.   40.3 Der var blot det med smilet, der trak lidt fra i hans udseende. OleJuul.TP.19.   

Trækker, en. [ˈtrɐ̤gər] flt. -e. (ænyd. d. s. (i ssgr., se u. Hore-, Tandtrækker); til trække; jf. Trækkert) 1) om person (se ogs. ssgr. som Haar-, Hore-, Lov-, Penge-, Russe-, Ræve-, Tyvetrækker); især i flg. anv.:    1.1) til trække 1.4: person, der trækker omkring med et dyr (jf. Bjørnetrækker) ell. trækker kreaturer ell. heste et sted hen (især: til marked); heste-, kreaturtrækker. Schandrup.O1^r. Hestehandlernes lange Gaarde, hvor Hestene blev ført frem i Trav af Trækkerne. KLars.GHF.141. *Trækkeren stod med Rebet og hang. | Hvad skal man sige, Koen var vrang. JVJens.JB.86.    1.2) ⚙ til trække 2.4: person (arbejder), der fremstiller genstande, især traad olgn., ved trækning af metalmateriale; i ssgr. som Bly- (1), Guld(traad)-, Staaltraad-, Traadtrækker.    1.3) (fagl.) til trække 4: person, der ved at trække i noget holder maskine, redskab i gang. Endelig et rødt Lys langt ude – det maatte være Trollien. Nu kunde han tydelig se Trækkernes ensformige Bevægelser – op, ned – op, ned. Ohlsson.S.82.    1.4) † til trække 22.1 ell. 30.4 slutn.: person, der trækkes med døden. vAph.(1759).    1.5) (vulg.) til trække 34.4: løsagtig kvinde, der trækker paa gaden; trækkerske. Cit.1861.(Gadeordb.²). JVJens. D.48. *Dér traver en Trækker, dér trasker en Mær. AW Holm. Samlede Digte.(1928).16. Ugeskr.f.Læger.1939.691.sp.2. 2) om dyr; spec. (landbr., dial.) til trække 1.4: ledeko (jf. Trækko). Feilb. Drengen . . trak med den røde, den blaa og Kvien ud af Gaarden. Ved Enden af Gyden gled Trækkeren, den røde, med det højre Forben. NJeppesen.DS.1. 3) om ting ell. forhold; spec. i flg. anv.:    3.1) til trække 1.1 og 3, om redskab, hvormed noget trækkes op, ud ell. sammen; i ssgr. som Kugle-, Nagle-, Prop-, Skruetrækker.    3.2) (jf. Trækkemaskine; sj.) til trække 1.2, om traktor. FlensbA.¹²/₃1941.4.sp.3.    3.3) (foræld.) til trække 3.3: redskab, hvormed noget glattes, tilfiles. Hallager.139.    3.4) til trække 5.3, om redskab, hvormed der frembringes streger, furer osv.; i ssgr. som Fure-, Rille-, Stregtrækker.    3.5) (bot.) til trække 9.3, om plantedel, som i særlig grad suger vædske til sig. ved Siden af (melon-)Frugten kommer en liden Ranke frem, som man kalder Trækkeren . . det er den, som . . holder Frugten ved Liv og i Vext. JCSteen.Hauge-Kunsten.(1795).196. nu vist kun i ssg. Safttrækker.    3.6) (nu l. br.) til trække 8.2, om hvad der trækker publikum, hus. Værten holdt de “store Aviser” og havde megen Glæde af dem, thi de viste sig at være nogle udmærkede Trækkere i denne Tid. AntNiels.(Folkekal.1865.137). det synes, som om Skuespillet ogsaa i Kjøbenhavn vil blive en af de langvarige Trækkere. Pol.⁴/₂1914.5.    3.7) (skak.) til trække 25.4, i ssgr. som To-, Tretrækker (s. d.).