Vikke, en. [ˈvegə, ogs. ˈvigə] flt. -r. (ænyd. d. s., sv. vicker (egl. pl.; sj. vicka, † vick); fra ty., mnt. wicke, af lat. vicia; besl. m. Veger; jf. Fugleært)  (plante af) slægten Vicia L.; spec. i flt., om planter af dyrkede arter, navnlig fodervikke, Vicia sativa L., der især anvendes som grønfoder, ofte (jf. Havrevikke, Vikkehavre) saaet i blanding m. havre; ogs. (jf. Saavikke) om frøene af de dyrkede arter (sml. Kobber-, Perlevikke); især i ssgr. (se Bukke-, Kaffe-, Knolde-, Kron-, Perle-, Svinevikke) om andre planter af de ærteblomstrede (JTusch. 122.158). vikker (1871: Dild) skal ikke tærskes med en skarp tærske-vogn . . men . . afslaaes med staven. Es.28.27 (Chr.VI). Vikker kan saaes tidligere om Foraaret end Erter. JPPrahl.AC.42. Størrelsen (dvs.: af en snegl) er forskiellig fra en Vikkes til en Sukkererts og derover efter Alderen. KSelsk Nye Skr.I.572. JTusch.84.262.263. en Fjerding med Vikker. Cit.1908.(Aarb Frborg.1946. 43). dunhaaret (Lange.Flora.844. LandbO. IV.781) ell. uldhaaret (se uldhaaret 3) ell. ond polsk (Tidsskr. f.Landøkonomi. 1880.621. MøllH.VI.242. LandbO.IV.781) vikke, sandvikke, Vicia villosa Roth. laadden vikke, (jf. Kornvikke) Vicia hirsuta (L.) Koch. Lange.Flora.847. Rostr.Flora.238. polsk vikke, se III. polsk 2.2. smalbladet vikke, Vicia angustifolia Roth.Lange. Flora.846. LandbO.IV.781.   tyske vikker, (dial.) om markært, Pisum sativum L. var. arvense. GSarauw. Frederiksborg Amt.(1831). 215. ZakNiels.K.143.