II. Spids-glas, et ell. (sjældnere) en (Brünnich.M.283. MO. jf. VSO.). (nu næppe br. Spidse-. vAph.Chym. III.370.379. Spits-, Spitz-. Kyhn.PE.16. Apot.(1791).111. Spies-. vAph.Nath.VII.545. CVarg.Farve-Bog.(1773).24. Bredsdorff.MineralogiskeBidrag.(1832).7). (ænyd. spids-, spitz-, spisglas; fra ty. spiessglas (ænht. ogs. spitzglas), mht. spizglas, til ty. spiess, spid (se III. Spids), i formen spitzglas knyttet til ty. spitz (se I. Spids); om grunden til benævnelsen jf. u. Spidsglans; sml. Spydglas; fagl., især mineral., kem. og apot., nu foræld.) d. s. s. Spidsglans. de Fornemmeste bestryge og farve deres Øjenbryn med Spitsglas. Kyhn.PE.16. Udi Ilden skiller Spidsglasset Guldet fra alle andre Metaller. Brünnich.M. 189. Han fik hele gediegne Guldklumper frem; det Forertsede forstod han at udskille fra Svovlet og Spidsglasset. Ing.LB.IV.81. MO. FolkLægem.I.61.   hertil ssgr. svarende til ssgr. m. Spidsglans-, se især vAph.Chym. III.370ff. Brünnich.M.282. Aaskow.A.127. 131. Amberg.