Skade-dyr, et. (jf. skadeligt dyr u. skadelig). 1) (jf. -fugl; mods. Nyttedyr) dyr, som (uden at være til (væsentlig) nytte) gør skade (i hus, have, mark osv.; som utøj, snyltere, rotter, mus osv.). (han undersøgte) om det Skadedyr, der stod til Sindbillede (i skjoldet) var en Hyæne, eller en Chacal. Rahb.Tilsk.1798. 101. Jo vist! man skulde vel lade saadan et Skadedyr (dvs.: en muldvarp) leve! Molb. Ev.²II.(1854).89. (han) har et Aar . . skudt af Skadedyr: 23 Ræve, 17 Grævlinger, 2 Maarer, 17 Høge. Da.Idræts-Blad.1898/99.24. sp.2. Skadedyr . . som kunne ødelægge Madvarer, Klæder, Møbler, Bøger. VortHj.III,4. 53. Oldenborrer og andre Skadedyr. BMøll. DyL.III.282.   (jf. bet. 2) i sammenligninger. jeg bruger Vaaben mod Dig, som et Skadedyr. Pram.II.442. en Mængde Mennesker (er ikke) for stort andet end Skadedyr at regne. HomoS.F.206. 2) (jf. Parasit 2.2, Snylter) menneske, der (paa hensynsløs maade) volder andre (ell. samfundet) skade. de saakaldte Reform-Idioter, der bisser om og bilder sig selv og Andre ind, at nu er det Tid til at hænge i og drive paa med at udrette Noget. Der er ikke værre Skadedyr til. Hørup.III. 140. Brandes.VIII.254. JakKnu.A.329. der var visse Skadedyr (dvs.: forbrydere), Samfundet maatte have Lov at slaa ned. Pol.¹⁸/₁₀ 1907.4.