ret-vendt, part. adj. [V.2] (jf. -vende; dial. (jf. HjælpeO. og Feilb.III.1036) ell. hos sprogrensere). 1) (jf. -vende 1) i egl. bet.: rigtigt vendt; spec. (fagl.) d. s. s. højrevendt (Sal.²VIII.286). Moth.R79. (ved) at dele Kikkerten . . vil man . . see Objectet . . retvendt. Lous.(K SelskNyeSkr.V.520). Tegningen . . maa tegnes spejlvendt, for at den kan blive retvendt paa Papiret. PapirHaandbog.(1934). 110. 2) (jf. -vende 2) stedkendt; orienteret; “hjemme” i noget. (forretningsføreren skal) svare, naar vi spørge, og strax være retvendt, naar og hvor vi skrive Kredsen for en Debat. PCKierk.(Kirketid.1865.343). Han saa sig omkring for at blive retvendt i de ukendte Omgivelser. Pont.DR.III.5. 3) (jf. -vende 3) som har (faaet) den rette erkendelse, indstilling olgn. naar man er kommet bagvendt ind i Christenheden, da har man ondt ved at blive retvendt. Grundtv. Den christelige Børnelærdom.(1868). 198. (han havde) givet Anledning til, at et helt Menneskeliv blev retvendt. Rützeb. VF.130. 4) som er i orden, af den rette slags; rigtig; fornuftig; god. en ung Stenhugger . . en Mand med et Par retvendte Næver. AndNx.(DanmHVC.344).