ret-vende, v. [V.2] vbs. -ing (Kors og Stjærne.1900.94). (jf. -vendt; især hos sprogrensere). 1) (sj.) vende (noget) rigtigt (paa den rette led, saa den rigtige side vender udad osv.). D&H. 2) især refl.: orientere (sig). Jeg var i den første Tid . . rent ude af Stand til at kunne retvende mig i det Omvæltningens Kaos, jeg paa een Gang stod midt i. ZakNiels.Ki.162. jeg (søgte) at retvende mig i Byen og Omgivelserne, naar jeg havde fri. Skjoldb.MM.I.127. 3) vejlede; retlede; bringe til erkendelse af det rigtige; aabne ens øjne; rette (V.4). JForchhammer.ToKomedier af Plautus.(1886).149. Det er en dansk Røst, som 1791 søger at retvende den tyske Kritik. Roos.HK.201. Julius Lange . . havde retvendt hans (dvs.: Georg Brandes') Indtryk. VilhAnd.Litt.IV.120.