om-skibe, v. [-ˌsgi^?bə] vbs. -ning (S&B.). (ty. umschiffen) 1) (nu næppe br.) omsejle.   d. s. s. omsejle 1. *En vil den hele Jord omskibe | Blot for en Lyd af Rygtets Mund. Hauch.SD.II.6. Kierk.P.II.141. MO. billedl.: Socrates udvikler, hvorledes han har omskibet hele Intelligentsens Rige, og fundet det Hele begrændset af et Okeanos af illusorisk Viden. Kierk.XIII.133.   [2.1] d. s. s. omsejle 2. “Her ender Kirkestaten,” sagde Kapitainens Søn, da vi havde omskibet Forbjerget. Hauch.MfU.80. FrHelweg.JydskeMinder.(1855).54. MO. 2) [14.1] (især   ell. ⚚) overføre (varer ell. passagerer) fra et skib til et andet. Passagerer og Gods bleve omskibede i en stor . . Baad. HCAnd.IX. 134. N.S.En ungSoldatsErindringer.(1850). 63. S&B.