om-sejle, v. [-ˌsai'lə] vbs. -ing (vAph. (1764). Scheller.MarO.). (ænyd. d. s.; jf. omskibe 1; især ) 1) (jf. Jordomsejling) sejle (en gang) rundt om. man har ved Compassers Hielp dristed sig til at omseyle den heele Jordens Klode. Holb.Ep. V.54. den Forandring, Verdenshandelens Gang har lidt siden Afrikas Omseiling og Amerikas Opdagelse. Ørst.VI.173. han lod hidse Anker og omseilede Øen et Par Gange. Oehl.Øen.(1824).IV.231. Peru erobredes, Verden omseiledes. PalM.VIII.234. JVJens.Pi.16.   m. h. t. indsø, fjord olgn.: sejle rundt langs kysten (grænsen) af. (man kan ikke) beskrive en umaadelig stor Kyst, efterat have i Baaden omseilet et Par enkelte Bugter ved Kysten. Molb.F.245. Banen (ved en kapsejlads) var afmærket som en Trekantbane, der omsejledes i Solens Retning. NatTid.¹³/₈1928.M.3.sp.1.  2) [2.1] sejle uden om, (hen) forbi. at omseile en Pynt. SøLex.(1808). Skiær, der maae omseiles, og Bierge, der ikke kunne overstiges, men maae drages omkring. Oehl. Er.I.VI. Skibet omsejlede Nordkap. Pont. HK.187. billedl.: Scott har (ikke) helt formaaet at omsejle den romantiske Epopés værste Skær: Balletten. Brandes.V.370. 3) [3, 12.2] (sj.) sejle rundt, hid og did (inden for et omraade). Pflug.DP.163. efter at have deri (dvs.: i Hudsonstrædet) omsejglet, og snart ankret et snart andensteds . . har (kaptajnen) resolveret . . at overvintre.LTid. 1723.410.  2 omsejle Eiffeltaarnet med styrbart Luftskib. Muusm.S.97.    4 (jf. -løb 3 ; sport.) gentage en kapsejlads. Omsejling .. En Kapsejlads kan beordres omsejlet. Sportsleks.II.275.