nørke, v. [ˈnør̥gə] (nyrke. MDL. Feilb. Marton.HB. 166. CJacobi. Under Guds Aag.(1915).33). -ede. vbs. jf. Nørkeri. (vist egl. et lydord (sml. m. h. t. bet.-udviklingen gnirke, nøle); besl. m. dial. naarke, norke, gaa med besvær, arbejde langsomt (MDL.372. Feilb.II.697. OrdbS.(Sjæll., Falster)), jy. nurke, klynke olgn. (MDL.381. Feilb.II.697), skaansk, sv. dial. norka, nurka, arbejde smaat (Rietz. 471), nt., fris., holl. nurken, knurre m. m.; jf. nørkle samt Norkand; dagl., især gldgs. ell. dial.) give sig af med et arbejde uden at faa noget videre udrettet ell. gaa langsomt og ørkesløst omkring; pusle, nusle med noget ell. gaa og drive, nusse omkring olgn.; ogs.: røre ved, haandtere (MDL.382. Feilb.II.703). O! lyksalig Bonde, som da kunde gaae hiemme og nørke saa jevnt ved din Jord, naar den var beqvem. Adr. ²²/₁1762.sp.4. VSO. MDL.380.386(lollandsk). Sæt et Par gamle Staadere til at gaa og nørke over det (dvs.: byggeriet) i en otte Dages Tid, saa rejser Generalen over til Fyn . . og saa – river vi den Kasse ned igjen. Schand.UM.60. Intet er saa . . tidsspildende som at nørke snart med et, snart med et andet i Huset. KvBl.¹/₁₁1905. 2.sp.3. FrGrundtv.LK.202. OrdbS.(sjæll.).   i forb. m. adv. Jeg gik da saadan og nørkede om Dagen igjennem. Schand.F.517. Hun sagde . . intet, men gik og nørkede omkring i Stuen. Bergs.St.48. Bedstefaderen . . nyrkede altid rundt med Selerne hængende efter sig. CJacobi. Under Guds Aag.(1915).33. pusle, nusle med noget. Maleren kommer ind og sætter sig til at nørke ved et Staffeli. KAbell.M.70. At han gad sidde og nørke med saad'n noget (: læsning i fagbøger) i Fritiden. Woel.SkæbnensEmigranter.(1954).105.