national, adj. [naʃoˈna^?l] (nu sj. nationel. LTid.1754.394.397. KofodA.Lov Hist.II.221. jf. JBaden.FrO.). (ænyd. d. s. ((det) nationale Cavalleri. (Rockstroh.Hær. II.11); ligesom ty. national († nationell), eng. fr. national af sen. lat. nationalis; afl. af Nation; jf. nationalsk)  1) (nu ofte m. overgang til bet. 2 og 3) som hører til ell. vedrører nationen (vedk. nation, i forhold til andre); spec.: indfødt; indenlandsk. vAph.(1759). VSO. MO. Meyer. nationale mindretal, se Mindretal. jf. bet. 3: nødig (indlader jeg) mig i nationelle Stridigheder, der ikke have deres Grund i retskaffen Kierlighed til Fædernelandet, men i menneskelige Lidelser (dvs.: lidenskaber). KofodA.LovHist.II.221.   spec. i forb. som de nationale tropper, (⚔, foræld.) om danske tropper (i modsætn. til hvervede); især om de af landbefolkningen (1701-1804) udskrevne soldater, “landsoldaterne”, “landmilitsen”. VSO. det nationale Fodfolk. Rockstroh.Hær.II.49. den nationale Soldat. smst. jf.: nationale Rytter-Heste. Reskr.¹¹/₄1781. som subst.: en national. Cit.1780.(Rockstroh.Hær.III.304). de Nationale. Cit.1781.(smst.302). i best. f. ent.: Nationalen. MR.1799.918.   (talespr.) ved midten af 19. aarh. anv. som subst. (i ent.) som betegnelse for dansk brændevin. *Hvor kunde jeg troe, der var Fare da | For det fuselfri Nationale? Heib.Poet.VIII.212. *Han (dvs.: en politiker) er dog en “Folkets Mand”? – | “National” han vistnok hylder. FolketsNisse.³⁰/₆1866.5. 2) særegen, karakteristisk for en nation; folkeegen; landsegen. (i) Regieringer, som have varet ved i mange hundrede Aar, udbreder den nationelle Caracter sig overalt. LTid.1754.394. man kunde (ved i digtekunsten at anvende folkevisetonen) erholde meget moersomme smaae Poesier, som kunde være saare nationelle. Abrah.(Bibl NyttSkr.199). Grøn Langkaal er een af de Retter, som man kan kalde nationale. Tode.M.251. den faatonige Fløjte . . var national i Sparta. HSchwanenfl.OK.71. Med Rette regnes Kunstmuseets lille Portræt af Christiern den Anden for en af vore nationale Skatte. KMads.(Tilsk.1930. II.305).  3) (mods. europæisk (2), kosmopolitisk; jf. ogs. international) om person(s meninger, følelser olgn.): som er ell. føler sig stærkt knyttet til et enkelt land, fædrelandet, nærer ell. udtrykker særlige interesser ell. følelser for dette; fædrelandskærlig; fædrelandssindet; fædrelandsk (2); patriotisk. *Sangen saa varm, | Saa national for Danmark toner. Heib.Poet.V.161. jeg (ved) selv meget vel, at min Forfattervirksomhed maa synes mere verdensborgerlig end national. Brandes.XIII.403. I det 18. Aarhundrede var der ingen Baggrund for en national Politik i moderne Forstand. AFriis.BD.II. 159. jf.: (den i 1850'erne fremtrædende) nye Retning i Kunsten og Videnskaben kaldtes af Datiden ikke blot som i Politiken den nationale; Ordet havde en Bismag af Politik og udtaltes gerne af de Dannede med tysk Bilyd (“natsjonal”). Man sagde hellere, ogsaa uden for grundtvigske Krese: folkelig. VilhAnd.Litt.IV.66.1 det nationale teater, se Teater 2.   3 national holdning. Sigtelserne mod dem drejede sig om deres nationale Holdning i Besættelsesaarene. BerlTid.29/12 1945.3.sp.1. Sagsøgeren har udvist en national uværdig Holdning ved den 30. November 1940 at indmelde sig i D.N.S.A.P. Ugeskr.fRetsv.1949.A.41. god kunst er altid national; national kunst er altid dårlig, (aforisme af maleren Harald Giersing (1881-1927)). Cit.1917.(Vogel-Jørg.BO.5 326).