Kirke-gang, en. (glda. d. s. i bet. 2) 1) det at gaa i (til) kirke (jf. -færd).    1.1) (nu l. br.) i al alm. DL.(1683).Ssssss 2. *hans Forretninger ham presse, | At hand til Kircke-gang ey haver megen Tid. Holb. Paars.39. Admiral Skeel berømmes . . af sin besynderlige Gudsfrygt og flittige Kirkegang. CPRothe.MQ.I.13. Drachm.XII. 442. Kirkegangen (i Flensborg i 1850'erne) var saa god, at den lille Helligaandskirke længe havde været for lille. Rosendal.D.I. 294. Feilb. jf.: *Der (dvs.: i himmelen) holde de nu Kirke-Gang | Med u-ophørlig Jubel-Klang, | I høye Chor, | Hvor Gud hand boer. Brors.304.   polsk kirkegang, se polsk.    1.2) (kirk., nu næsten kun om forhold enkelte steder paa landet) en gift kvindes første besøg i kirken (5 ell. 6 uger) efter en barnefødsel; især i forb. holde sin kirkegang, komme i kirke og blive højtidelig indledt af præsten. DL.2–8–9. Luxd. Dagb.I.338. (man) maatte pænt lade være at vise sig ude omkring, til én (dvs.: en barselkone) havde taget sin Kirkegang og for Herrens Alter var blevet renset for Synd og Besmittelse. AndNx.DM.IV.1. Feilb. AarbFrborg.1918.88. 2) (jf. Gang 2.2; nu sj.) vej, som man har at gaa til kirke; kirkevej; ogs.: vej, sti, som fører til kirken. Vi boe ved den anden Ende af Byen, og har en lang Kirkegang. VSO. Bergs.GF.I.44. D&H. 3) gang (7.3), som dannes af stolestaderne, pillerne osv. i en kirke; især om en kirkes midtergang. Oehl.E.226. *hun langsomt gik . . | Ad Kirkegangen hen mod Alteret. Heib.Poet.III.118. Schand.IF. 93.