hjem-stede, v. [-ˌsdæ^?ðə] (dannet til hjemmestedt og Hjemsted; især hos sprogrensere; sj.) give hjemsted ell. gøre hjemmehørende, hjemlig et sted; optage; indføre; nationalisere. Arrebos Virksomhed for at hjemstede Kunstdigtningen. Paludan.RH. 331. D&H. den sydsjællandske Egn, hvor han (: Chr. Winther) var født, og det Nordsjælland, han siden som hjemstedt Københavner underlagde sig. VilhAnd.Litt.III.373.