hjemme-stedt, part. adj. (jf. sv. hemmastadd, fsv. hemastadder; jf. hjemstede; især hos sprogrensere) som befinder sig hjemme ell. har fundet sig et nyt hjem (er blevet akklimatiseret) et sted. Hejmdal. ³/₄1869.1.sp.2. da Ingemann var i udlandet . . og da Grundtvig sad i graven (med krønikerne), da sørgede hun (dvs.: Danmark) svarlig: nu er de atter hjemmestedte. AD Jørg.III.461. mange tydske Ord ere blevne saaledes hjemmestedte i Dansk, at de ikke mere føles som fremmede. JyllP.¹⁵/₁1874.2. sp.3. Paludan.FI.I.203.