Bære-kar, et. [II.1.1] (nu især dial.) kar m. ører til at bære det i; ørebalje. Moth.B508. VSO. MDL. Hver8Dag.¹⁴/₅1905.525. Feilb.   ogs. (foræld.): bryggerkar, hvor maltet staar i “støb”; støbekar. MDL. Feilb.