Lære-aar, et. (nu især ) især i flt., om de aar, i hvilke man modtager sin uddannelse, spec.: den tid, i hvilken man staar i lære; læretid. Holb.Ep. I.20. han maae da i nogle Aar først være Læredreng, og efter fuldendte Læreaar bliver han Svend. Hallager.65. (Holbergs) Vandreaar følger ikke paa Læreaarene; hans Læreaar er Vandreaar. Brandes.I.19. AndNx.PE.II.147.   staa sine læreaar ud, udstaa sine læreaar (CPRothe.JN. 295. KiøbmSyst.I.283) ell. (nu næppe br.) staa sine læreaar (VSO. MO. D&H.), blive udlært (jf. staa sin lære ud u. I. Lære 1.2).