I. Damp, subst. (ænyd. d. s.; besl. m. oldn. dampa, slaa, støde og med dumpe; nu kun(?) jy.) kun i forb. lægge ell. give damp paa (en), slaa voldsomt til (en); ogs.: fyre løs paa (en). Høysg.S.71. VSO. MDL. Feilb. jf. Esp.421.   lægge damp mod, (jy.) bevæge sig voldsomt hen imod. Aakj.SV.II.57.

II. Damp, en. [dam'b] flt. -e ell. † -er (Holb.Qvægs.247. Suhm.II.71). (ænyd. d. s.; fra nt. damp, ty. dampf; besl. m. dæmpe, dump; sml. (især m. h. t. bet. 2.2) Em) 1) luftmængde, som er (helt ell. delvis) uigennemsigtig p. gr. af sit indhold af smaabestanddele af vand, faste stoffer ell. lign.     1.1) luftmængde, hvis (større ell. mindre) uigennemsigtighed især beror paa dens indhold af vædske (særlig vand) i luftformig tilstand ell. draabeform. Damp af varmt Vand og Eddike.Lægen.reg. *Synet af Klubbens fortrolige Bolle, | Lugten og Dampen, som stiger deraf.Storm.SD.166. Toget foer afsted . . Saa fyredes der under Kjedlen, og Dampen blev til en sort Røg. Drachm.T.32. Før Ild kommer Damp (Chr.VI: eem) og Røg af en Ovn.Sir.22. 30. de tunge Dampe (fra en gris, der skoldes) skjulte Mændene for hverandre.Aakj. VF.19. Han kom ind i den hede Badstue . . Dampen fyldte Rummet saa tykt som hvidt Vadmel.JVJens.SS.26.    ofte om uddunstning fra jorden ell. vandløb osv.: taage; dis. der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade. 1Mos.2.6. Moratzerne, af hvis opstigende Dampe Luften er stedse tyk.Holb.Herod. 257. JSneed.III.72. de tynde Dampe, som havde borthyllet de omringende Kyster hævede sig til tyk Taage.Bagges.L.I.35. *Lad den mørke Dæmringssky . . flygte bort, som Damp, | For Solens Straaler. Oehl.BG.188. *Paa Engen stod end Dampen | Af Mosekonens Bryg.Winth.HF.222. jf. (om sprøjt fra brænding; sj.): *Som hvide Bølger kysse Skiærets Toppe, | Og sprudle Damp.Ew.V.160.    om uddunstning fra menneskers ell. dyrs legeme: sved, (synlig) aande osv. hand formindsker vandets draaber; de udgyde regn, efter hans damp (1871: gjennem hans Dunstkreds beredes de til Regn).Job.36.27(Chr.VI). Den Syge ligger nu i en Damp.VSO. Hestenes Damp. Molb.(Rahb.LB.I.105). det var saa koldt, at dampen stod hestene ud af næseborene ┆    i sammenligninger (jf. bet. 4). *hvad for Kiødet herlig blinker, | Som Blus og Røg og Damp forgaaer.Brors.266. (forsvinde) ligesom Dampen for Solen. Suhm.I.110. derfor er Jesus kommen fra Himlen til Jorden: for at bringe . . de Gaver, der ikke forsvinde som en Damp. VBeck.LK.I.70.    1.2) luftmængde, hvis (større ell. mindre) uigennemsigtighed især beror paa dens indhold af smaabestanddele af faste legemer, der er ophvirvlede fx. ved forbrænding ell. af vinden.    (l. br.) om røg i al alm. (vel især om hvid røg, hvis udseende ligner damp (1.1)): Ild og hagel, snee, og damp (1871: Røg).Ps.148.8(Chr.VI). *snart fænge de ældede Planker som Svamp, | og Ilden . . indhyller Stevnen i kvælende Damp.Ploug.NS.199. talem. (nu næppe br.): gaa op i røg og damp, forsvinde sporløst. hans Indbildings-Kraft . . giorde, at ald hans forhvervede Kundskab maatte vige, og ligesom gaae op i Røg og Damp.Reenb. I.211. Bailes Forsvar for Manichæerne . . gaaer op i Røg og Damp . . naar den rigtig prøves efter Grund-Læren.Eilsch.Phil Brev.144. † overf.: *Hans (dvs.: Jesu) Raab og Skriig i denne Kamp, | Det var hans Hiertes Qvalm og Damp | Af Herrens Vredes Lue.Brors.31. jf. smst.118.   især om krudtrøg: Man kunde (i slaget mod ditmarskerne) formedelst Røg og Damp, Hagel og Snee intet see.Holb.DH.I.804. Brors. 152. *Kong Christjan stoed ved høien Mast, | I Røg og Damp.Ew.(1914).III.187. der var Taage i Luften, men mere Damp af Krudtet.HCAnd.VIII.5. *en Damp af Krudt.Recke.T.18.   † om  os fra lys ell. lamper: Middel til at formindske Dampen af Olielamper og Lys i Værelserne.Fruent. (1799).IV.34.    (talespr.) om tobaksrøg: det er en frygtelig damp, du laver ┆   (sj.) om røg af røgelse; overf. om smiger: FrSneed. I.350.    (sj.) om støvsky: *Ørkens Taage og Damp af Sand.Brors.294.     1.3) (efter fr. vapeur) † dunst, som antoges at stige fra maven til hjernen og fremkalde ildebefindende. *Fra Sengen skal I gaa til The, | For at betage Smagen | Af Dampen og af Dunsterne | Endnu fra anden Dagen. Falst.44. VSO. 2) legeme i luftform (især om stoffer, der ved alm. tryk og temperatur kan være enten flydende ell. faste).    2.1) (især fys.) i al alm. AWHauch.(1799).I.233. PEMüll.³ 527. ethvert Legeme kan være til som fast, som draabeflydende eller som Damp. Ørst.I.9. De fleste Legemers Dampe ere usynlige ligesom Luften. Vi kunne saaledes ikke se Vanddampene.Paulsen.II.40. En væsentlig Forskel mellem Dampe og Luftarter eksisterer ikke.smst.39. glødende Dampe af (metaller).SMJørg.KemiensGrundbegreber.(1902).95. Damp (af jod) er violet. smst.59. jf. (m. overgang til bet. 1.2 (“røg”)): Ilten (forener) sig med Phosphoret til hvide Dampe af et Phosphorilte.smst.30.    2.2) spec. om vand i luftformig tilstand, anvendt som drivkraft. *Trods Vind og Veir han (dvs.: skipperen) slipper | Ved Damp i Havnen ind.Winth.X.325. Kaalund.FD. 23. Man har kaldt (det nittende aarhundrede) Dampens . . Aarhundrede.HBegtr. DF.I.5.    (poet., nu næppe br.) i flt.: *Den Tid end ei med Dampe man foer ad Bølgens Top.Oehl.XXI.88.   (overf.) om energi, handlekraft osv.: Der var, saa at sige, en farlig Masse forfærdelig Damp inden i ham. Schand.BS.422. (heltens) kraftige Handlenatur vil ikke slippe sin Damp ud i Fagter og Demonstrationer.VVed.H.173. det kan nok være arbejdet gik med damp ┆     i faste forb. (for) fuld (halv osv.) damp, (med) fuld kraft; især overf.: (en) Rygmarvssygdom . . gjorde ham Arbejde for fuld Damp umuligt.Brandes.VII.129. (han) kunde dog aldrig mere arbejde uden for halv Damp.smst.III.412. Arlaud.510. sætte (ell. faa) dampen op, øge damptrykket i en dampmaskine. Scheller.MarO. jf.: *Op med Seil og Damp! | Op med Ræer og op med Master!ARecke.4. overf.: lægge mere energi i sit arbejde. hvis du ønsker at faa eksamen, bliver du nødt til at sætte dampen anderledes op ┆ have (ell. med olgn.)  damp(en) oppe, have fuldt tryk i dampkedelen; ogs.: lade maskinen arbejde for fuld kraft. Et Dampskib maatte ligge paa Toldboden, bestandig med Damp oppe.Goldschm. III.321. Scheller.MarO. overf.: være rede til virksomhed; ogs.: være i fuld aktivitet. Mændene er saa løje . . men vore Damer, de har altid Dampen oppe.Hostr.E.I.3. jeg (mener ikke), Du (dvs.: en ung student) det første Aar behøver at arbejde med al Damp oppe.Nans.FR.6. NicHolm.GA.165. Ingen forstod dog at opflamme os som H.; han var Sjælen i det Hele, altid med fuld Damp oppe.Tilsk.1920.II.205. være under damp, (om maskine) have fuldt tryk paa dampkedelen. Scheller.MarO. OrdbS. lade dampen falde, se falde. holde dampen, se holde.    (, nu næppe br.) meton. ell. ved forkortelse om dampmaskine, lokomotiv, dampskib olgn. *Dampen er hans dristige Ganger.Hauch.SD.I.191. (fra Venedig) gaaer jeg med en Damp til Triest. RudBay.EP.II.201. Glad fløi jeg paa Dampen fra (Venedig) henover det uendelige Dige.HCAnd.XII.358. 3) (nu næppe br.) fugtigt overtræk af fortættet vanddamp; dug; em. Stryge Damp af Vindver.Høysg.S.89. 4)  overf., om hvad der forsvinder sporløst, er af ringe varighed og fasthed ligesom en damp (1.1). hvad er Eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tiid, men derefter forsvinder.Jac.4. 14. *Æren er en luftig Damp.Grundtv.PS. IV.14. *(han) Vil være baade Ild og Vand, | Men bli'r en Damp, det slette af dem begge.smst.II.64. Schand.BS.144. i det spekulative Tyskland (dunstede) adskilligt af den romantiske Exaltations Damp . . bort i Katholicisme og anden Mysticisme.EHannover.(Verdenskult.VIII.32). 1.1 i teknisk Sprogbrug kaldes Em som Regel for “vaad Damp” eller “umættet Damp.” TeknVidunderland.(1928).235. mættet damp, se II. mætte 3.    tåge; dis. (jf. Frost-, Sne-, Sol-, Taagedamp ).    om sved, ånde osv. (jf. Sveddamp ).   1.2 (jf. Ilddamp ).   468,36 overf. *Falskheds Damp og dunst. Kingo.SS.IV.178. *ondskabs damp og qval. 1709.(se u. II. ulke 1 ).    om tobaksrøg. (jf. Pibe-, Tobaksdamp ). (jeg) tændte min Cigar, saae paa dens Glød og Damp. HCAnd.IX.322.    om støvsky. (jf. Støvdamp ).   1.3 (jf. Opstigelse 2 og Vapeur 1 ).   2.2 Oehl.-citatet (+ år 1826) indeholder evt. Damp som afkortning af dampskib (se sp.469,56ff.); i så fald udgår afsnittet. overf. i denne Uge er det gaaet med Damp (: hurtigt) , saa Nyheder, der vare ældre end 1 Time, kimsede man ad. JThLundbye.1848.(Allen.BK.15). som ordspil, m. tanke på tobaksrøg faa Dampen op (: tænde piben) . Kronborg.FideikommissetStjernaa.(1906).40. det går rask, når det går ved damp! (talemåde, når man ryger under arbejdet). LangelandskO.I.154.    i faste forb. fuld damp. Voll Dampf voraus! (kejser Wilhelm 2.s ord i 1890 efter afskedigelsen af Bismarck) .. Kursen bliver den gamle, og nu: (Med) fuld damp fremad! Vogel-Jørg.BO.5 1060.   469,38 med dampen oppe olgn. virkeligen fyredes saa stærkt (i dampskibet) , at man gik med Dampen stedse oppe, altsaa at denne havde en saadan Spændkraft, at den løftede Sikkerheds-Ventilen. MagKHaandv.2R.I.(1830).357.    Lysten til Damps (: med dampskib) at gjøre en Tour igjennem Kattegattet. MagKHaandv.2R.IV.(1833).444. jeg skal med Dampen (: toget) til København. (Fredags)Uglen.13/7 1855.4.sp.1. nu stikker vi af med Dampen (: damperen). Hr.Sørensen.16/5 1861.10. det gammeldags damptærskeværk hed i sin tid på Bornholm dampen. Bom.S.II.58.   

III. † damp, adj. (fra eng. damp; egl. sa. ord som II. Damp; sj.) dampfyldt; fugtig (jf. dampig). en Slags gysende Følelse, som naar man gaaer ned i en Kielder, ved at komme ind i saadan en skummel og damp Skov.Tode.VI.305.

Damp-, i ssgr. [ˈdamb-] (jf. Dampe-bad, -maskine) især til II. Damp 2.2; af ssgr., der betegner en ting (maskindel olgn.) som hørende til en dampmaskine af en ell. anden art, medtages i det følgende kun de mere alm.; af ssgr., der betegner en maskine, virksomhed osv. som drevet ved dampkraft, forbigaas bl. a. Damp-anlæg, -barkas(se), -bugserbaad, -drejeri, -fartøj, -fregat, -gangspil, -plov, -pløjning, -pumpe, -sav, -sirene, -spil, -tromle, -turbine, -væveri.

dampe, v. [ˈdam𝑏ə] -ede. vbs. -ning (især i bet. 6) ell. † -else (Moth.D27). (ænyd. d. s. (jf. fsv. damba); fra nt. dampen, ryge; sml. II. Damp, dæmpe)  1) udsende damp (II.1).    1.1) udsende damp (II.1.1)    om jordbund, vandflader olgn.: udsende taage. *Marken damper, og nu er det koldt og fugtigt om Aft'nen.Riber. II.30. *Det damped fra Engen og Maanen opstod.Ing.EF.VIII.24. *Dalen damper under vore Fødder.Bødt.87. Fontænernes Damme og Kanalerne begyndte at dampe. JakKnu.A.122. jf.: (skovegnen) med de dampende Sommernatsdrømme.Schand.O. I.76. samt (m. overgang til den flg. gruppe): de brede Vesterygge dampede som Enge. Dansen blev jo længere jo lystigere.JV Jens.HF.16.   udsende sveddunster; svede. Dampe uden Svededrik.Høysg.S.299. Han har taget noget ind at dampe paa.VSO. *Skaglerne spender han fra med et Tryk, | Seer til de dampende Heste.Hrz.D.I. 184. de stakkels Heste dampede og anstrengte sig.HCAnd.IV.111. saa kom Toldkonterløren, dampende som en Hest og med sin Uniformsfrakke knappet skævt foran Maven i lutter Hastværk.Drachm.S TL.319. Gjel.R.134. jf.: (Olaf Poulsen) kunde stille en Figur op saa lyslevende, saa frisk og frodig, at det dampede af den.VilhAnd.FM.193.   om bloddunst: *Nu damper Sletten af Krigernes Blod.Ing.D M.111. *(det) Sværd, | Der damped end af Drengensfriske Blod.PalM.II.245. Drachm. UD.123.   m. bibet. af lugt, især om madvarer. FGuldb.II.291. *Jeg faaer dog Lugten, | Naar Stegen damper indenfor paa Bordet. PalM.II.150. deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler.HC And.VI.37. den opsiede Mælk stod og dampede paa Langbordet.Aakj.VF.187. Hønsene holdes dampende varme indtil Serveringen.FrkJ.Kogeb.88. (sj.) m. obj.: *Sig Kroppen (paa en slange) vandt i den skiønneste Bugt, | Men damped en vammel Desmerlugt.Oehl.RL.90.    1.2) udsende damp (II.1.2); ryge. *Røgelsen . . | Damped for Gud.Grundtv.SS.V.593. *Landet damped' af opbrændte Stæder! JMHertz. M.10. Kalkovnene dampede.HCAnd.XII. 356. jo længere vi kom op ad Floden, jo mere osede og dampede Skorstenene. Drachm.STL.271.   † om lys ell. lamper: ose. At forhindre Lamper at dampe i Værelserne.Fruent.(1799).IV.241.    (især talespr.) udsende tobaksrøg. Hvad godt har de giort? raabte En med en dampende Tobakspipe.FrSneed.I.539. (nogle) trak . . deres Tobakspiber op af Lommen og gave sig til at dampe.PMøll.I.293. CBernh. VIII.7. Wied.LO.372. i forb. m. en præp.: dampe paa en cigar, af ell. (nu oftest) paa en pibe osv. (han) dampede stærkt af sin Pibe.Ing.EF.VI.150. Winth.I.41. Drachm.UB.197. (vi) satte os ved Foden af nogle Klitter, dampende paa vore Cigarer.Schand.O.II.360. Drachm.T.187. Muusm.LK.9.   m. obj. 1. (l. br.) (han) tog et stærkt Drag af Cigaren, og dampede en tyk Røgsky.CBernh.XI.186. 2. (nu næppe br.) det hyggelige Hjem, hvor han snart skal strække sine Lemmer paa de bløde Hynder . . dampe sin Pibe.HCAnd. IX.117. Goldschm.IV.99. VThist.TV.I.541. 3. Han dampede Piben i Brand.Bergs.Hvh. 38. 2) m. subj., som betegner taage, røg olgn.: svæve som damp. den løse Sne . . syntes at dampe som en fin Røg henad Digekammen.Blich.III.107. *Taagen damper over Mosens Grund.PalM.I.80. Røgen . . dampede ham ud af Halsen.AndNx.S.25. 3)  (nu l. br.) m. subj., som betegner et stof, især en vædske: fordampe (jf. bortdampe 1). *Gjærer, gjærer, | Friske Safter! | Alt, som døver, | Dampe hurtig. Grundtv.PS.II.318.   (overf.:) forsvinde; blive til intet. *Kraften damper bort! Grundtv.Saxo.II.13. 4) fjerne (et stof, især en vædske) ved fordampning (jf. bortdampe 2); kun i forb. m. et adv. *modnes ikke just, | I det jeg (dvs.: en kulsvier) damper ud saftgrønne Hovmod (af træet), | Et bedre Stof (dvs.: trækul)? Oehl.SO.65. hun (havde) hentet Persejærnet for at stryge Trøjen over og dampe Pletterne bort.Skjoldb.KH.128. Hvis Væsken dampes bort . . vil det dannede Zinkvitriol . . blive tilbage som hvide Krystaller.HHolst.Elektr.I.41.  5) i forb. m. adv. af: befri (noget) for fugtighed ved at udsætte det for (tør) varme (jf. afdampe 1). Sengetøjet maa, før det tages i Brug, dampes meget omhyggeligt af.ArnMøll.Sundhedsl.697.  6) (fagl.) behandle (stoffer ell. genstande) med damp for at blødgøre ell. desinficere dem olgn. Sal.²V.498. især (kog.): koge v. hj. af damp. Kaalen dampes mør (i eddike og klaret) i mindst 2 Timer, den sidste Tid uden Laag.FrkJ.Kogeb.166. smst.47. Lomh. H.29. (ved) Dampningen (opnaas), at lidet velsmagende . . Foder vinder i Velsmag. MøllH.I.423. dampe ˈop, opvarme (mad) ved at udsætte den for damp. OrdbS.   dampe brød, (bag.) under bagningen udsætte brød for (særlig stærk) paavirkning af damp, idet der direkte tilføres damp eller hældes vand ind under brødene (jf. Dampbageri). OrdbS. 7) bevæge sig ved dampkraft (ofte m. bibet.: under synlig udvikling af røg og damp).     m. subj., der betegner dampskib, lokomotiv osv. Hørup.III.210. Saa dampede et Træn frem over Dæmningen.Jørg.LT.61. (han) saae . . i Aanden mægtige Skibe dampe frem ad de brede Vandveje.Pont.LP.III. 37. Scheller.MarO.209.   m. person-subj. (nu kun med adv. ell. anden udvidelse). (jeg gik) med Dampskibet (til Triest) . . Det er virkelig gandske interessant saaledes at dampe.RudBay.EP.II.201. (jeg) dampede . . afsted (mig synes ikke, man kan kalde det at sejle, uden Sejl, med en Dampbaad) . . over Søen.POBrøndst. (CLNMynst.B.95). Oversk.I.341. Bøgh.II. 106. *vi, som ved alle Slags Maskiner snart | kan dampe op til Maanen i fuld Fart.Drachm.DJ.II.155. Scheller.MarO.209. præcis kl. 6 dampede vi af ┆ (spøg.:) saa dampede de To (dvs.: Thor og Loke) i en Hast til Jette-Verden, mens Bjerge brast og Jorden gnistrede under Thors-Kerren. Grundtv.BrS.180.1 udsende damp. (jf. uddampe ).   1.1 om jordbund olgn. “Jorden damper,” siger man, så kan den snart blive tjenlig. StevnsBjev.II.24.   1.2 udsende tobaksrøg. (jf. II. pulse 2.2 ). de stod og røg i Porten. Snedkeren .. kom og sa: Sikken I damper! Herdal.L.59.   5 læs: i forb. m. adv. af ell. (ældre spr.) ud , befri for fugtighed; ogs. intr.: blive befriet for fugtighed. (stalden har) Vinduer og Raad til (: mulighed for) at dampe ud. LTid.1754.45. Afdamper, eller Damper af. VSO.I.62. hjemme hænger den gode Overdyne over en Stol ved Kakkelovnen og skal dampe af. AndNx.DM.V.191. sidde et par minutter og dampe af (ↄ: puste, køle sig ). Glahder.ca.1955.(OrdbS.). overf. den døed og pæst, dine egne Synder damper udaf sig, som en Helvedes giftig dunst. Agerbech.Præd.(1746).29.   6 behandle med damp. (jf. mør-, op- 2, uddampe 2.3 ). (tøjernes) Dampning. Manufact.(1872).272. Træets Evne til at modtage en blivende Bøjning (forøges) ved Dampning. Thaulow.Træ.(1912).208. Tørstøbte Cementvarer dampes. BerlKonv.VI.51. Jeg vil gerne have denne Hat dampet op. Pol.26/10 1940.4.sp.2. Dampning kan i visse Tilfælde supplere Strygning .. og Presning. Textilbogen.(1944-46).1132. dampe et brev (ell.) en konvolut op. DaSprogbr.(1978).   7 bevæge sig ved, anvende dampkraft. ældre o.a.: Skibet, der damper af Sted uden Seil. Cit.1819.(SøllerødB.1949.18). i pass. (upers.) Fregatten (er) nærmest henvist til sine Sejl, og kun i vore smaa Farvande dampes altid, paa længere Rejser derimod aldrig. FFBock.Oplevelser.(1891).21.    m. person-subj. dampe af, (jf. afdampe 4 S ) egl.: begive sig af sted med dampbåd ell. damptog; brugt uden tanke på befordringsmidlet. Kl. 6 dampede vi af. Bl&T. Vi dampede af .. Jeg skulle hjem og sove. Rifbjerg.KU.136.