I. Kamp, en. [kam'b] flt. (sj.) -e (Bagges.DV.XI.87) ell. d. s. (Aakj.SV.VIII.138). (ænyd. d. s., sv. dial., no. kamp; maaske en gl. forkortelse af Kampesten, ell. et gl. europæisk (ikke-indoeuropæisk) ord m. bet. “sten”, jf. lignende lokale ord m. sa. bet.: da. Hammer (I.1), oldslavisk kamenĭ, lat. lapis; i rigsspr. nu især ; det alm. ord i talespr. er Kampesten) især koll.: d. s. s. Graasten. *De sterkeste Bierge, den haardigste Kamp | I Klipperne siuntes at knage. Sort.HS.E4^v. *(trolden) staar, en Kamp . . | Ved Lundakirkens Støtte. PMøll.I.20. Søjler af huggen Kamp. JLange.I.313. (taarnet er) udvendig af gule Mursten . . indvendig af raa (dvs.: utilhugget) Kamp og Kalkstenskvadre. Trap.⁴V.331.   i sammenligning. *De maatte brænde Leer, | Til det blev haardt som Kampen. Grundtv.SS.II.85.   i forb. gennem flint og kamp. Grundtv.Snorre. I.9. Vilde hun ikke gaa med ham gennem Kamp og Flint, saa maatte de skilles ad. JPJac.I.273. Aakj.RS.130.

II. Kamp, en. [kam'b] (Kampe. VSO. jf. u. Iskamp). flt. -e(r). (ænyd. d. s. (i ssg. iskamp. HMogens.); muligt sa. ord som I. Kamp, jf. dial. kamp, i anv. som “klump, klods”, ogs. (sml. Kamper 2) om mennesker (Levin.(sjæll.), Feilb.); vel ogs. identisk m. III. Kamp; jf. endvidere: den til Gaarden hørende østre Side af Borre Søe, og de saakaldte Kampe eller Holme deri, udgjør 45 Tdld.JPaludan.Møen.II.(1824).195; dial.) stykke is, der er løsnet fra den faste is (paa vand); ogs.: iskamp. *det koldeste Norden . . | I hvis brusende Vande Iisens afrevnede Kampe, | Mange som Øer paa Havet, store som Finniske Ørkner, | Tumle og bryde hinanden som sammenbragende Fielde. LTid.1752.126. de af Rendestenene ophugne Kamper. Politivennen.1799/1800. 1470. Levin. Isen var skredet for Bølgerne. Nogle Kamper drev endnu om og glittrede. Gravl.Øen.28.

III. Kamp, en. [kam'b] (vel sa. ord som II. Kamp (s. d.); nu især dial., jf. Kampbrænde, kampet) brænde af et træ, der er fældet nogen tid efter at det er gaaet ud; ogs.: tørt, dødt ved. I denne Favn Brænde er det meste Kamp. VSO. Fra Kamp gaar Brændet over til Trøske. MO. OrdbS.(Lolland-Falster).

IV. Kamp, en. [kam'b] flt. -e. (glda. d. s. (Brandt.RD.I.101. Rimkr.), sv. no. kamp, oldn. kapp, mnt. kamp (ty. kampf), af mlat. campus, retslig tvekamp (gennem bet. “slagmark” af lat. campus, mark); sa. ord er vist I. Kap i om kap(s) osv.; sml. V. Kamp, I. Kampagne, III. kampe, kampere, kæmpe) 1) legemligt sammenstød mellem to fjendtlige individer ell. grupper; ogs. om krigersk handling, dog især af begrænset omfang ell. udført af forholdsvis mindre styrker (mods. Slag); ogs. som betegnelse for handlingen at kæmpe, stride, slaas i alm. (jf. PEMüll.³433). gâe i . . give sig i . . træde i kamp med en. Moth.K30. Krigshærens Ære henger af denne Kamp (dvs.: tvekamp). Holb.Ul.II.9. *Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte. Oehl.L.I.123. *Niddingen | Jeg fordre vil til Kamp paa Liv og Død. Søtoft.Chr IV.38. *Slesvigs Land gjenvundet! | Det er Kampens Maal! PalM.VIII.160. *Kamp kom vi fra; til Kampen gaar vi ind. Rørd. Digte fra Verdenskrigen.I.(1918).31. kampens hane, se Hane 1. i kampens hede, se II. Hede 2.3.   m. h. t. søkrig. *rask igiennem Larm og Spil, | Og Kamp og Seier føer mig til | Min Grav. Ew.(1914).III.188. *Sus høit i Kampens Bulder | Om Juel, din (dvs.: Dannebrogs) Kæmpe bold! Ing.RSE. II.188. *til Kamp paa Bølgens Top. GRode. FU.78. Skibet tænkes klar til at gaa i Kamp. Bardenfl.Søm.II.166.   i forb. m. (næsten) ensbetydende ord. *Hand aldrig viget har i Slag og Kamp en Fod. Holb.Mel. V.5. *Har ei i Kamp og Krig | Du tvunget Folkeslag? PalM.Dryad.81. 2) i videre anv.: kraftudfoldelse over for modsatte interesser; viljeshandling, der tilstræber at overvinde en (ydre) modstand. Jeg haver kæmpet Guds Kampe med min Søster. 1Mos.30.8. den blotte Stræben efter Forening vilde snart føre til sløv Stillestaaen; uden Kamp udvikles Kræfterne ikke. Ørst.III.25. *Lysets Kamp og Livets Sejer. Grundtv.SS.III.3. *I Kamp med Vind og Vove. smst.IV.359. (H. C. Andersen) fremstiller (ikke) et Genie i dets Kamp. Kierk.XIII.79. letsindig, som han var, laa han bestandig i Kamp med sin Hustru. Schand.O.I.49. I (dvs.: de sønderjyske soldater) kommer fra Krigen til Kampen (dvs.: de politiske og sociale brydninger). Pol.¹⁹/₃1919.5.sp.6.   i forb. kampen for tilværelsen, individets ell. gruppens bestræbelser for at opretholde livet (og kunne forplante sig); ofte spec. (biol.) m. henblik paa Darwins lære om racernes tilblivelse og omformning ved de bedst egnedes overleven. Jeg tror ikke en Bog kan interessere os, naar den ikke er en tro Skildring af et eller flere Menneskers Kamp for Tilværelsen, saaledes forstaaet: en Kamp med det, der er til, for at være til paa sin egen Maade. JPJac.Br.94. For . . den Kamp for Tilværelsen (Brandes.DD.177: Existensen), der gennemtrænger Naturen, har Winther intet Blik. Brandes.II.22. Warm.Bot.685. LandbO.III.40. jf. ssgr. som Arbejds-, Brød-, Forfatnings-, Tilværelseskamp. 3)  om fysisk ell. psykisk kraftanspændelse, rettet mod den enkelte selv (selvovervindelse, fatning osv.). *Hjælp mig taaligen, at lide | Og min sidste Kamp at stride! SalmHus.208.2. *aldrig skal os Hjelp og Redning fattes | I Troens Kamp og gode Strid. MNSchmidth.BibelskeSange.(1839).50. *Det gjælder Kamp paa Liv og Død, | Imod det Ydre ruster sig det Indre. Heib.ND. 241. *Sjælen bliver Eet med sin Idee . . | Men gjennem Kamp og Smerte kun det skeer. PalM.IV.195. en voldsom Trang til Latter, under Kampen med hvilken han fremstammede (osv.). Schand.TF.I.101. jf. Bod(s)- (Bus-), Døds-, Fødselskamp. 4) væddestrid ml. to personer, to hold i sport olgn. den hver femte aars kamp (1871: Kamplegen) blev holden i Tyrus. 2Makk. 4.18(Chr.VI). B. 93 (vandt) over Kungliga Lawn-Tennisklubben . . med 5 vundne og kun 2 tabte Kampe. Pol.²⁸/₃1927.7.sp.2. jf. Bryde-, Drikke-, Fem-, Fodbold-, Hockeykamp osv. samt Dyre-, Hane-, Hestekamp.

V. Kamp, en. [kam'b] (gl. sideform til Kæmpe, jf. I. Kappe; i folkevise-spr.) *Det var ungen Hjelmer Kamp, | han beder lægge Sadel paa Heste. Folkeviser i Udvalg vedSvGrundtv.(1882).51. *det var Burmand Kamp saa brysk. Grundtv.PS.VII.170.

VI. Kamp, en. se II. Kampe.

VII. Kamp, en. se Kamper.

Kamper, en. (ogs. Kamp. MDL. Feilb.). (no. sv. kamp; af uvis oprindelse; sml. II. Kamp; dial., jf.: “I Jylland”. VSO.) 1) gammel (knoklet) arbejdshest. (jeg) red afsted, så hurtigt som den gamle kamper vilde tilstede det. Cit.1805.(JTSadolin.SlægtenSadolin.(1924).39). MDL. Feilb. 2) om mennesker. “kaldes et uskikkeligt og foragtedt menniske.” Moth.K30. jf. MDL. (u. 1. Kamp) og Feilb. (u. 5. kamp og Kamper).

II. Kampe, en. (dial. Kamp. jf. Feilb.). flt. -r. (sv., no. kampe; sideform til Kæmpe) 1) † (dunet) vejbred, Plantago (media) L. VSO. 2) (dial.) om forsk. sivplanter; kun i ssgr., jf. Hvirvelkamp samt (jy.) haar(e)-kamp, harekamp, om børstebladet siv, Juncus squarrosus L., olgn. arter (Blich.(1920). V.185. JTusch.117f.); sml. endvidere jy. kamphare (dvs.: frytle, Luzula L. Feilb.).

Kamp-, i ssgr. [ˈkamb-] (jf. dog kampdygtig). 1) af I. Kamp, se Kampe- i ssgr. 2) (ogs. Kampe-). af II. Kamp, se Kamp-is. 3) (ogs. Kampe-). af III. Kamp, se Kampbrænde. 4) († Kampe-, se Kamp-færd, -plads, -spil). af IV. Kamp; af saadanne ssgr. kan en stor mængde dannes; kun et udvalg er her medtaget; som eks. paa ⚔ ell.   ssgr. kan nævnes Kamp-afstand, -signal, -taktik (se SchellerMarO.); som eks. paa mere tilfældige (især ) ssgr., til IV. Kamp 1: *De forklarede Høie, | Kampfarvede, røde. Oehl.L.I.22. *kampfulde Tog. Pram.Stærk.291. den vældige Kampgud. Scharling.Menneskehed og Christendom. I.(1872).82. Paa kvindelig Kampmaner slog hun Charlotte med den flade Haand over Armen. Schand.SB.193. *Der klinger et Kampraab | Høit over Norden. | Under Hestenes Hovslag | Ryster alt Jorden. Hrz.D.I.248. kamptørstige Løver. Pont. LP.VI.64. endvidere Kamp-bulder, -glad, -gny, -klar, -løn, -pris, -raseri, -signal, -skrig, -vant; til IV. Kamp 2: Erfaringen fra vore Dages Kampaar bekræfter denne Paastand. Landstingets Ledelse har været en uafbrudt Mishandling af Højre. Hørup.III.272. der hævede sig et Ramaskrig mod Renan . . og hans Navn forblev en fem, seks Aar igennem et Kampnavn. Brandes.VII.26. hvert Ord, han skrev og sagde, (blev) Kampord. smst.501. til IV. Kamp 4: Fodbold, Kampbold, Størrelse 5, uden oversyede Sømme. PolitiE.Kosterbl. ⁹/₁₀1925.3.sp.1. paa denne Tid, da jeg er kampbunden (dvs.: har meldt mig til turneringen). CBernh.III.338.

III. kampe, v. (glda. d. s., jf. sv. dial. kampas, no. kampast, kappes; til IV. Kamp; jf. kappes, kæmpe; sj.) kæmpe; slaas. vAph.(1759). nu kun (dial.) i forb. som: han vil have kampet ham det af, han vil aftvinge ham det. Feilb.