Drikkelse, en. [ˈdregəlsə] uden flt. (æda. drickælse, drykælsæ (AM.); afl. af II. drikke; nu især jy.; jf. Vædelse, Ædelse)   drikkevare(r); drik (1.2). de nyankomne Gjæster (trængte) foreløbig ikke . . til yderligere Drikkelse.CMøll.PF.393. Punsen stod og dampede i en vældig Gryde . . Skomager Hansen øste Drikkelsen op af Bollen med en Grødslev.Wied.LH.29. Jak Knu.ML.107. m. (efterligning af) jy. form: Den Proviant, Præsten havde pakket ind, smagte Degnen og hans godt, men der var ingen Drikkels.Oehl.Prom.IV.279. Den gamle Kone satte paa Bordet alt, hvad de havde af “Ædels'” og “Drikkels'”.Blich. (1846).VI.230. 1 (1921: nu især jy. senere alm.) drikkevare(r).    Fru Aagesen skal skære et stort Fad Smørrebrød og sørge for Drikkelse. JacPaludan.TS.204. Henry, der er sprækkefærdig af Drikkelse .. nipper til Glasset. Soya.SS.13.    2 (ældre spr.) som vbs. dette øls drickelse. 1718.(Vider.III.473).