Ergotisme, en. (ældre spr. Ergotismus). (jf. ergotere S; sj.)
overdreven brug af logisk bevisførelse; det at bruge logiske kneb til at hævde sin ret; disputerelyst; trættesyge. HolbO. Ergoterie, Ergotisme, en. Paastaaelighed. JNHøst.(1837). Ergotisme, en, Ergoterie, fr., et, Rethaveri. Meyer.⁸(1924).