Egotisme, en. (jf. eng. egotism; mindre br.)
egocentricitet (S); ogs.: egoisme. den moderne Egoisme – eller Egotisme, som det hedder, naar Talen er om bedre Folk. En Spækhøker for Eksempel kan betitles Egoist. En lyrisk Digter avancerer til Egotist. Det indskudte t virker som en lille Undskyldning. Jørg.RB.56. Jeg tror han (: Vilh. Andersen) har fundet en Redning for Egotismen og Isolationen i det primitive Menneskes Dødekult. Rubow.(Tilsk.1923.I.248). en egotisme (hos Sophus Claussen), der var saa uskyldig som et barn. Pol.12/9 1950.8.sp.1.