Erhverv, et ell. † en (Rahb.E.IV.371. Mynst.Præd.I.281.313.457. Heib.Poet.IX.76). [ɐ̤rˈvɐ̤r'v] flt. (i bet. 1) d. s. (c. 1800 fra ty. erwerb, m. tilslutning til erhverve; jf. Erhvervelse)  1) ( ell. fagl.) til erhverve 1: arbejde ell. virksomhed, hvorved man tjener til sit udkomme; ogs.: beskæftigelse; haandtering; næringsvej. *Stræbsom Flid og et utrættet Erhverv skaffer til nøgne Kyst | Ceres' Gaver. Oehl.XIX.273. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. Grundl.(1849).§88. Aarestr.ED. 151. (købmanden fandt) det nødvendigt at holde sin kommunale Værdighed (dvs.: sin værdighed som borger i byen) op imod (godsejerens) Foragt for det borgerlige Erhverv. Schand.TF.I.165. Efter Erhverv fordeltes Folkemængden (i Helsingør) 1911 i flg. Grupper: 6324 levede af Haandværk og Industri, 2038 af Handel . . 1360 af immateriel Virksomhed, 409 af Landbrug (osv.). Trap.⁴II.31. jf. (spøg.): *At stjæle, det er nu dens (dvs.: en hunds) Erhverv; | den ejer jo aldrig en eneste Skjærv. Kaalund.121. Immaterielle Erhverv: Embeds- og Bestillingsmænd samt Læger, Sagførere (osv.). Munch.S.158. (de) der lever af de saakaldte liberale Erhverv som Læger, Lærere, Sagførere (osv.). smst.155.    koll.: (de) personer (virksomheder), der har samme arbejde, driver samme næringsvej. Sal.²VII. 402. spec., i best. f. flt. erhvervene, samfundslag, der omfatter industridrivende (især haandværkere), handlende (især detailhandlere) ofl. BerlTid.³¹/₈1921.Aft.1.sp.4. erhvervene ønsker at være repræsenteret i rigsdagen og har derfor dannet et parti, erhvervspartiet ┆   2) (nu sj.) til erhverve 2(.2): det, man har erhvervet ell. erhverver til sit udkomme; indkomst; fortjeneste; indtægt. min uvisse Erhverv, hvoriblandt jeg naturligviis særdeles regnede paa mit Skuespil. Rahb.E.IV.371. *Nu skal min Viv ei længer gaae | Og trælle, for liden Erhverv at faae. Heib.Poet.IX.76. den simple Timelærer, der bringer sin nøisomme Hustru sit redelige Erhverv. Gylb.XI.91. Aarestr.283. Og de skulle handle med dig i Had og tage alt dit Erhverv (Chr.VI: arbeide) og forlade dig nøgen og bar. Ez. 23.29. 1 arbejde; næringsvej. (jf. bl.a. Bi-, Dobbelt- S, Eksport- S, Selverhverv 1 ). Personer ude af erhverv (pensionister, aldersrentenydere m.v.). Erhvervsfortegnelse.(1950).5. (de) frie erhverv, (jf. liberale erhverv sp.497,60). de “frie Erhverv” (de immaterielle Erhverv: Læger, Præster, Sagførere etc.). Sal.XVI.114. (H.C. Ulkær). Vil Danmarks frie Erhverv uden Modstand lade sig slaa ned af Kooperationen? bogtitel.[1934]. De frie Erhvervs Kamp for deres Eksistens. JyllP.6/5 1954.3.sp.1. bærende erhverv, se II. bære 4.3 S.    koll. Regeringens Samarbejde med Erhvervene. Besætt.tidensFakta.I.161.   2 indkomst; fortjeneste. yngre (men sj. i 20.årh.) : (den) jordløse Husmand, der altid er henvist til at søge sit Erhverv ved Daglejerarbejde. Socialdem.2/12 1882.1.sp.5. Spørge vi, hvad dette Fællig omfattede, lyder Svaret .. Alt Ægtefællernes Erhverv under Ægteskabet. Matzen.Priv.I.70.    (sj.) til erhverve 2.2 slutn.: m.h.t. udvikling af evner olgn. Størst Vanskeligheder (: for ordblinde) plejer der .. at være ved Sammenlæsningen af Bogstaverne til Ord, hvilken Evne ogsaa fylogenetisk er et senere Erhverv i Menneskets Historie. VorUngdom.1945/46.277.   

Erhverv-, i ssgr. se Erhvervs- (jf. Erhvervsomhed).

  Erhvervs-, i ssgr. (sj. Erhverv-, se u. -gren). (især   ell. fagl.) af Erhverv 1 (jf. Erhverve-).   af de mange ssgr. er fx. udeladt: -dygtighed, -jagt (mods. Lystjagt), -jæger, -løs, -maade, -mæssig, -virksomhed; af ssgr. (især fra 20. aarh.) m. Erhvervs- i bet.: som vedkommer industrien og handelen (erhvervene), fx. -parti (jf. Erhverv 1 slutn.), -politik. (Erhverv-. se ogs. -gruppe S ).   

erhverve, v. [ɐ̤rˈvɐ̤r'və] -ede. vbs. -else (s. d.), jf. Erhverv. (ænyd. erverbe (Kalk.V. 224); fra ty. erwerben; jf. Erhvervsomhed   fortrænger det ældre forhverve; især )  1) især om daglig virksomhed: arbejde ell. anvende sine evner for at tjene til sit (og sin families) udkomme; søge at skaffe sig (noget) ved arbejde. (nu især abs.). *Jeg har mig ærlig næret, | Jeg aldrig har min Næstes Gods begjæret, | Gav Hvermand Sit, erhverved ufortrøden. Heib.Poet.X.188. Ei heller har han besiddet Noget, eller erhvervet for at besidde. Kierk.XII.437. (er) Qvinden lykkeligere, fordi det nærmest er Manden, som maa erhverve. smst. VIII.282. falde de erhvervende Forældre til Byrde. AntAnd.L.229. baade Mand og Hustru erhverver. smst.178.   (jf. bet. 2.2) m. arbejdets løn som obj. ved vort Arbeide ville (vi) lovligen erhverve vort Brød. Mynst.Tale v. Præste - Vielse.¹³/₅1835.5. Den, der erhverver sit Udkomme ved at kjøbslaae. Kierk.IV.56. e. br.  2) opnaa (noget) som resultat af arbejde ell. anden virksomhed; skaffe til veje.     2.1) forskaffe (andre noget); fremskaffe. Hvad de erhvervede, det erhvervede de ikke for sig, men for Forældrene. Schytte. (MO.). direktøren har ved heldige køb erhvervet flere sjældenheder til museet ┆    (billedl.) m. tings-subj.: Herre! dit Pund har erhvervet (1819: forhvervet) ti Pund til. Luc.19.16(1907). jf. †: hans indvortes Skabning vilde (dvs.: ved en anatomisk undersøgelse af ham vilde man) erhverve stort Lys udi Anatomien. Holb.Sgan.15sc. (m. hens.- obj.:) een saadan Seier vil erhverve mig mere Ære, end alle de jeg hidindtil har erholdt. Suhm.II.186. Hidtil bandtes jeg kun til Dig ved Venskab og fælles Interesse, dette Øieblik har erhvervet Dig mere end alle Dine Opoffrelser: min inderlige Kjærlighed. Oversk.I.263.     2.2) nu især refl.: opnaa noget til fordel for sig selv (og især saaledes, at man beholder det i varig besiddelse); skaffe sig; vinde (jf. erholde 2.2, II. faa 3). Dyd og Duelighed prises alene som Midler til at erhverve Rigdom og Ære. JSneed.I.186. Friderik (III) tog kun imod Eenevoldsmagten, istedenfor at andre have undertiden anvendt alt, og gierne opofret alt, for at erhverve den. Mall.SgH. 724. du mener at kunne erhverve (Chr. VI: bekomme) den Guds Gave for Penge. ApG.8.20. *Hvad hurtigt kommer, | Hvad let erhverves, ogsaa let forsvinder. Hauch. DV.II.138. hun stammede jo fra Stenbjerggaarden med de mange erhvervede Tønder Land. Schand.BS.156. jf. bet. 1: *dit Brød | Med Slid og Nød | Du har dig selv erhvervet. SalmHj.81.2. S&B.   m. h. t. forhold til andre. saasom hun saadant Samtykke ikke har kundet erhverve, saa falder den Sag af sig selv. Holb.Stu.II.6. Jeg har ved dette Skrift . . erhvervet mig nogles Had, og andres Venskab. PAHeib.R.II.307. (han) havde erhvervet sig et anseeligt Navn ved sine Indsigter i den physiske Videnskab. Hauch.MfB.29. Winth.HF.274. (sj.:) Han søgte at erhverve et mildt Ansigt hos Frandsen, men denne var . . endnu surere og tværere end sædvanlig. Schand.TF.I. 167. m. person-obj.: Derved har han erhvervet sig mange Uvenner.VSO. At erhverve sig . . Venner. MO. D&H. (sj.) m. tings-subj.: (en) Levemaade . . som har erhvervet sig alle Nationers Biefald. JSneed. III.342.     m. h. t. udvikling af sjælelige ell. legemlige evner olgn. (jf. II. faa 3.2). de, som tiene vel i Menigheden, de . . erhverve (Chr.VI: forhverve) sig stor Frimodighed. 1Tim.3.13. de Kundskaber, han skal besidde og anvende, maa han først erhverve. Mynst.Tale.(1843).7. sa.Hessen.6. (bogen) var trykt med latinske Bogstaver, og gav Anledning til, at jeg paa egen Haand erhvervede mig Færdighed i at læse disse. Hauch.MfB.49. især (fagl.) i perf. part. (mods. medfødt): *Medfødte og erhvervede Talenter. Pram.(Rahb.LB.II.230). det er meget sjeldent, at denne Sygdom (dvs.: syfilis), naar den er erhvervet, dræber. O Bloch.D.²I.110. Boas.Zool.⁴103.1 (i 20.årh. næsten kun i præs. part. i ssgr. som selv-, udeerhvervende S).   2 (jf. bl.a. ny-, selv-, velerhvervet S ).   2.1 din nåde, som du ved din død har erhvervet (Alterbog.(1688).143 – SalmHj.II.s.120: forhvervet) os. Salm.(1953).II.s.141.   2.2 surt erhvervede penge olgn., se IV. sur 3.1.    m.h.t. udvikling af evner. 499,40 i perf.part. man kan .. ikke anse det for bevist, at saadanne erhvervede Egenskaber (: ved klima, ernæring osv.) ikke er arvelige. BJessen.&ESchiønning.Biologi.(1938).82.    (jf. Erhverver 2; emb., jur.) opnå; få. de erstatningskrav, som trediemand .. erhverver mod den for køretøjet ansvarlige. Statstidende.15/10 1955.1.sp.5. i forb. som erhverve dom, se (redaktionelt) u. II. hænde 1, erhverve stævning (over ell. mod en), se I. Stævning 1.