I. Guttural, en. flt. -er. (jf. II.guttural S; sprogv.) strubehovedlyd; strubelyd; ogs. om ganelyd. Jesp.Fon.207. Gutturaler .. burde egl. udelukkende være Benævnelsen for de i Struben .. dannede Lyd (: som h og det danske stød) .. I den gængse Sprogvidenskab .. findes benævnelsen Gutturaler meget hyppig brugt om en hel anden klasse Lyd, bl.a. k, g. sa.(Sal.2X.451). Vis mere +
II. guttural, adj. (af nylat. gutturalis, til lat. guttur, strube)1) som dannes i, kommer fra struben.2) om lydfrembringelse i alm. JBaden.FrO. Waldhornet høres som en guttural Kurren. JVJens.RF.38. en trivelig, hvidhaaret Waliser med .. stærkt guttural Akcent. ElsaGress.M.90. jf.: han svarede med sin dybe Gutturalstemme. Goldschm.VIII.26.3) (sprogv.) om sproglyd. Gutturalbogstav, Strubebogstav. JBaden.FrO. Muhameds Navn, udtalt .. med det gutturale h og Tonen paa anden Stavelse. Jørg.JF.I.182. ogs. (jf. I.Guttural S): som dannes ved tungens artikulation mod ganen. JNHøst.(1837). Meyer.6(1884). Vis mere +