I. Høj-tid, en. [I.1.3] (arkæol., l. br.) i best. f.: den del af oldtiden, da man byggede gravhøje (jf. -alder, -old). RibeAmt.1923.56.

II. Højtid, en. [ˈhωiˌti^?ð] (sdjy. Høtte, et. MDL.243. Feilb. jf.: et “Julehøtte.” NJeppesen. Thornums Liv og Skrifter.(1925). 9). flt. -er [-ˌti·ðər (Høysg.AG.128); ogs. -ˌti^?- ðər] (glda. høgtidh, høttidh mfl., fest(lighed), bryllup, æda. høtith (FlensbSt.94), fsv. høghtiþ, jf. oldn. hátíð, mnt. hochtit, (kirke)-fest, bryllup, ty. hochzeit; til II. høj 6.2 og 6.3, egl.: hellig tid   i rigsspr. til dels (undt. i bet. 1.1) fortrængt af I. Fest) 1) om det forhold, at man paa visse dage i aaret ved gudstjeneste ell. paa anden festlig vis fejrer mindet om ell. festligholder en vigtig (især: glædelig) begivenhed; ogs. om selve dagene ell. dagen; fest; festdag.    1.1) (især kirk.) om religiøs, kirkelig fest(dag). (ofte i forb. holde højtid). naar man holdt Bacchus' Høitid, da nødtes de til at bære Krandse af Vedbende og at gaa i Festoptog for Bacchus. 2Makk.6.7. det var nær Paaske, Jødernes Høitiid. Joh.6.4. *Vor Herres Jesu Mindefest | Den Højtid er, som glæder bedst. Grundtv.SS.IV. 254. *Min Moder det (dvs.: et lam) stegte til Høitidens Stund, | De feired en glædelig Juul. Wilst.D.III.2. *Du skal give næste Høitid | Sexten Voxlys til vort Kloster. Hrz.D.II.68. sml. Feilb. jf. bet. 4.1: det er i Dag den hellige Magdalenes Fest, og . . der er en stor Høitid i den Anledning. Winth.VIII.95. de Nærmeste samles til en kort Højtid ved Baaren. Pol.²⁹/₃1926.1. sp.6.   nu oftest i flt., især i forb. som de (tre) store højtider (dvs.: jul, paaske, pinse. DL.2–12–5. LovL.IV.316). (jeg) gik tidt til Jerusalem paa Høitiderne, saaledes som det var foreskrevet. Tob.1.6. hø̀jtỉders . . navne plejer efter Jersins régel at have en stôr bỏgstav at begỳndes mèd i skrivningen. Høysg.AG.128. Mynst.Tale.(1828). 19.    1.2) (nu l. br. i rigsspr.) om andre private ell. offentlige festligheder (jf. Bryllups-, Festhøjtid); især (dial.) i videre anv.: festlig, fornøjelig sammenkomst; gilde. de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Bytte, som de havde taget. 1Sam. 30.16. Heib.Poet.III.445. de kom til Bal og Høitid hos Kongen selv. HCAnd.VIII. 258. en Højtid paa Skydebanen i Anledning af en Koncert, som Studentersangforeningen i Lund gav. Schand.TF.II.109. jf. MDL. (u. Høtte). Levin.(sdjy.). Feilb.   spec. (nu kun dial.): bryllup; bryllupsgilde. MDL. (u. Høtte). Feilb. jf.: *See! | Din Brudgom er til stede, | Og alle fromme Hierter lee | I Jesu Høytids Glæde. Brors.237. 2) (nu sj. i rigsspr.) overf.: oplevelse, der bringer glæde; fest (I.3.1). Naar et Drikkelag ikke skal være mig en Væmmelighed, maa det være mig en sand Høitid, hvor jeg . . erholder et høiere Sving, hvorved min Sjæl aabnes mere for Glæder, men ligeledes for høiere Følelser af enhver Art. Ørst.Br.I.39. Boye.AD.II.45.   især: overraskende, sjælden glæde ell. fest. det er en hel Højtid at træffe dig hjemme. D&H. OrdbS.(Fyn).   † i videre anv.: fornøjelse; morskab; i forb. som gøre sig en højtid af, (jf. u. bet. 4.2) se gøre sp. 510³⁶. 3) (nu l. br.) om den stemning, der bør herske ved alvorlige højtider; ogs.: alvorlig, højtidelig stemning; alvor. man . . opslaaer sine Boder her lige uden for Kirken, og forstyrrer Festens Høitid. Oehl.E. 250. Stormen . . fyldte Menneskenes Sind med Rædslens store Højtid. Pont.LP.VII.4. En pudsig ironisk Højtid blinker sarkastisk gennem Lorgnettens slebne Glas.Pol. ⁶/₁1923.3.sp.1.   (nu næppe br.) om optræden, opførsel, der bærer præg af alvor, højtidelighed; gravitet. *en sølvklar Elv | Hvoraf ærværdig Nøk med langsom Høitid stiger. Storm.SD.78. Rahb.Tilsk.1794.10. 4) om fremgangsmaade, handlinger, formaliteter, der anvendes ved højtider, festlige lejligheder.    4.1) (nu l. br.) i al alm. den unge Herre (blev) døbt i vor Frue Kirke med stor Høitid. Grundtv.RS.63. han viser sig for Folket . . med en Højtid, som naar en Ærkebiskop foran Højaltret viser Folket de Helliges Relikvier. Jørg. HI.45. jf. bet. 3: og nu Julen, en Jul uden Højtid, uden Lys, uden Juletræ. Brandes. III.169.    4.2) (nu næppe br. uden for dial., jf.: “i daglig Tale.” VSO. “Talesprog.” Levin.) om foranstaltninger, der træffes, ceremonier, der udføres for at vise en person ære; æresbevisning; stads. (nu især i forb. gøre højtid af, se ndf.). “alle disse 3 Fruer kyssede mig paa Haanden.” – “Da fikst du endda meere Højtid end jeg, thi Herrerne kyssede mig kun paa Munden.” Holb.Arab.13sc. I steden for at straffe (ham) toge de med Høytiid imod ham. sa.Herod. 76. jf. Grundtv.PS.III.275. i faste forb.: bevise højtid (og ære). (de) holdte hannem for Konge, og . . beviisde hannem Høytid og Ære. Wing.Curt.277. *mand (gæsterne) Høytid og alt Got beviise vil. Falst. (DanmGl.D2^v). JSneed.II.168. gøre højtid ell. (især, jf. ad A.3.1) gøre højtid ad (af), (nu kun dial.) gøre stads af; vise store æresbevisninger. hand giorde mig Høytid, som jeg kunde været en Dronning. KomGrønneg.II.35. Prindsen kom her igjennem Byen, uden at der blev gjort nogen Høtid af ham.PAHeib.Sk.III.386. Der blev . . ogsaa gjort megen Høitid ad Freya, saa hendes Navn blev en Æres - Titel. Grundtv.Snorre.I.15.sa.Saxo.III.297. Larsen. han gør højtid af hende (dvs.: gør kur til hende).OrdbS.(sjæll.). jf.(iron.): Gotte: “See der, nu bliver Dine Manchetter vel færdige.” (hun kaster dem paa Gulvet og han tager dem op.) – La Fleur: “Det er en smuk Høitid Du giør af mine Manchetter!” Biehl.(Skuesp.IV.389).   † i videre anv.: agtelse; anseelse. hvo iblandt os skulde vel have villet troe for 30 Aar siden, at hand nu . . skulde have oplevet den Dag at see . . de langt fraliggende Nationer for os (dvs.: russerne) at bære saa megen Høytid. LTid.1725.654. de Skarnbasser som de gamle Ægypter holdte i saa stor Høytid, at de dyrkede dem og udgrov deres Figurer paa deres Obelisquer. smst.1726.535.