Tør-tid, en. [II.1.4] (jf. Soltid 2; geogr., meteorol.) periode, i hvilken vejret er tørt; spec.: periode ell. aarstid i tropeegne, i hvilken det næsten uafbrudt er tørvejr (mods. Regntid). Løffler.Geographien.(1876).120. man havde næsten glemt, at der kunde komme tørtid (paa St. Croix). Hørlyk.GP.15.