Kabel-tov, et. [1] (ænyd. kab(b)eltov, -tu ofl.)  svært (kabelslaaet) hampetov, benyttet til varpning, bugsering og (tidligere) til ankertov. Holb.Ep.IV.351. *Hvis du vil qvæle dig, kand du saa vel betage | Dig Livet med en Snoor, som med et Kabbel-Tov. Clitau.IR.12. SøLex. (1808).30. ArchivSøvæsen.I.186. KuskJens. Søm.4.   i sammenligninger. et Speil, som man holder for mig og giør hver Rynke i mit Ansigt saa kiendelig som et Kabel-Tov. Pamela.III.250. *han spinder Løgn saa grov, | At udi sit Slags den er tyk som Kabbeltov. CFrim.AS.11. især i talem. have nerver som kabeltov(e). Kingo er haardhudet nok til at kalde Violen . . den unge Næselækker. Rosen . . fører . . Prædikatet: Buske-Apoteker. Man maa have haft Nerver som Kabeltov! VilhAnd. DS.71.   (jf. lign. brug af Slæbetov; sj.) billedl. Naar den guddommelige Forsyn kaster Lykkens Kabbeltov paa dig (dvs.: tager dig under sin beskyttelse, lader heldet følge dig), hielpe end ogsaa dine egne Fiender til din Velstand. Holb.Hh.I.10.