Kirke-ret, en. [4] (glda. d. s. i bet. 2 (SkLov. (Schlyter). 357), oldn. kirkjuréttr) 1) (jur.) indbegrebet af de retsregler, der gælder for kirken (en kirke); ogs.: lære om kirkens retsforhold. Moth.K112. Den Danske Kirke- eller Geistlige Ret. CDHedegaard.(bogtitel.1775). PJJørg.R.87. 2) (jur. ell. hist.) d. s. s. -lov. de saakaldte “Kirkeretter”, af hvilke der haves to, den skaanske og den sjællandske. PJJørg.R.92.