II. Ladning, en. [ˈla(·)ðneɳ] (tidligere (næsten kun før 1800) ogs. Lading. (i bet. 1:) LTid.1724.9. TroelsL.L.182. (i bet. 2.1:) DL. 2–22–73. LTid.1725.47. Luxd.Dagb.II. 185. Lodde.NT.220.302. (i bet. 2.2:) Moth. L16(Lading eller ladning). LTid.1729.283. † Ladding. Slange.ChrIV.44.57.238). flt. -er, † -e (Holb.DNB.32). (ænyd. lading (ogs. ladding, ladning), sv. laddning, no. ladning; jf. ty. ladung; vbs. til V. lade) 1) som vbs.    1.1) til V. lade 2, især 2.1. Slange.ChrIV.1083. SøLex.(1808). Jernskure og Magasiner, indrettede til Skibenes Losning og Ladning. Brandes.XI.222.   ⚚,  være ell. ligge under (tidligere ogs. i. HandelsO.(1807).91) ladning. Skibet laae under Ladning ved nuværende Holms Plads. JJPaludan.Er.48. Scheller.MarO. vi (blev) fortrolige med Havnen, hvor vi daglig kom, især naar et af Skibene var under Lading. TroelsL.L.182. Ludv.   til V. lade 2.2. *Det Tog måtte være der strax . . | når alt var klart, | så kunde den skallede Ladning | vel ske i en Fart. Rørd.GK.39.    1.2) til V. lade 3. LTid.1724.9. (der) commanderes: Hold inde med Ladningen. ExercArtil.(1804).12. Skyderegl.155.    1.3) (fagl.) til V. lade 4. dersom Glas skal imodtage en stærk og vedholdende Ladning (dvs.: med elektricitet), da udfordres, at det maa være got sammensmeltet. AW Hauch.(1799).587. ladning (alm.: opladning) af akkumulatorer ┆  2) konkr.    2.1) til V. lade 2, især 2.1: den mængde varer, gods, som transporteres samlet paa vogn (jf. Vognladning) ell. skib (jf. Skibsladning), især (mods. Parti) naar den udgør det paagældende skibs (ell. vognens) hele last (jf. Hage.³226). I Kirken maa ej indleggis nogen Lading, eller Vare. DL.2–22–73. denne Seilads vil blive os til Ulykke og megen Skade, ikke aleneste paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv. ApG.27.10. “jer Far har et Skib udi Søen, som ald hans Velfærd bestaar udi.” – “Ja meer end hans Velfærd; thi Ladningen er over 40000 Rdlr. værd.” Holb.LSk.III.11. *Folk, som i Havnen løbe | Og hele Ladningen flux opkiøbe. TBruun.Skr.58. *Et Skib med liden Ladning flyder let. Oehl.XVI.92. HandelsO. (1807).91. uagtet vi ingenlunde havde fuld Ladning, saa var den dog betydelig større end den, de fleste Hvalfangere . . pleiede at bringe hjem. Hauch.VII.499. flere Ladninger Torsk nedsaltedes (aarligt). Krøyer.II.31. jf.: *Hele Færgebaadens Fragt, | Charons sidste Ladning Døde. PalM.III.267. frit skib (giver, gør) fri ladning, se fri sp. 2⁵⁸. jf. (overf.): i Politik har altid Flaget dækket Ladningen, det være sig paa godt eller ondt. KLars. HCA.33.   , ⚚ i forsk. særlige forb. som blandet (jf. I. blande 1.5), hjemgaaende (jf. hjemgaa), udgaaende, flydende, svømmende ladning, indtage ladning (jf. indtage 1.2), flyde paa ladningen (jf. flyde 6) ofl. Scheller.MarO. Ludv.    2.2) til V. lade 3:  den mængde krudt, hagl ell. kugler osv. (skarp), samt event. forladning (2), hvormed et skydevaaben lades; ogs. spec. (⚔) om den portion krudt, hvormed et skydevaaben (især: en kanon) lades; kardus (1). Denne første Prøve var giort med en Lading af 12 pd. Krud, hvorover mand faldt paa at forsøge, om mand ikke ved en sterkere Ladning kunde erholde, at Kuglen fik et mindre Trek til Jorden. LTid.1729.283. Lade-Redskabet, Ladningen og Skarpet placeres paa venstre Side af Canonen. Cit.1771.(SøkrigsA.²Ooo2^v). *Læg Rævehagel for! | Og dobbelt Ladning! Boye.WS.44. *Sin Bøsses fulde Ladning jog han | I Kæmpens, gamle, svære Krop. Winth.XI.172. Ladningen er gaaet bagud (ved utidig Antændelse). Scheller. MarO. en ladning hagl, se Hagl 2.1. jf.: *Minen . . har sin fulde Ladning, | Og venter Eders Vink kun, for at springe. Blich.(1920).VI.266.     2.3) (fagl.) til V. lade 4: elektricitetsmængde, hvormed en elektrisermaskine olgn. er ladet. Birkedal.O.I.67(jf. ovf. sp. 183^49ff.). 3) (især mere ell. mindre nedsæt. ell. spøg.) overf. anv. af bet. 2.    3.1) stor mængde (saa meget, som man kan bære olgn.); stor portion. Holb.Tyb.III.7. han (fandt) omsider for godt, at lade forskrive en Ladning af gamle Kiærlinger. sa.Heltind.I.277. knap veed nogle faa Mennesker mit Ægteskab, førend mig bliver sendt hele Ladninger Vers og Skrivter, hvorved hele Verden faaer Leilighed til at belee mig. Skuesp.II 3.107. Af det Kram (dvs.: smykker) slæbte hun en heel Ladning med sig i Vognen. Gylb.(1849).IX.100. “Stik Deres Glas ud og lad Niels bringe os en fuld Ladning, inden jeg gaaer videre!” Drengen fyldte vore Glas. Dick. Selvtægt i Østersøen.(1845). 43. m. h. t. noget abstr.: *Dertil har jeg en dygtig Ladning Mod. Oehl.A.185. Anne Lisbeth skyndte sig forbi alle disse Grupper, men hun undgik ikke, at der blev sendt en Ladning Vittigheder efter hende. Holst.III.31. Nu skal I faa ikke en Skæppe eller en Tønde, men en hel Ladning Prolog. StSprO.Nr.60.5.   † en kraftig rus. Moth.L16. han har sin fulde Ladning. VSO.    3.2) (til bet. 2.2; jf. Salut, Salve i lign. anv.; l. br.) om kraftige udtryk for vrede, misfornøjelse olgn. Nu bliver jeg ærgerlig paa Dem, Pastor C. . . Nu faar De en grov Ladning: De sidder garanteret af Stat og Politi og Militær i et Embede paa seks-otte Tusind Kroner, og De behøver itte at bryde Dem om, at de to Tredjedele af Deres Menighed er hjertelig kjed af Dem. JakKnu.GP.18.2.1 194,20 flaget dækker ladningen, se I. Flag 1 S.   2.3 (elektroner) maa, for at hele Atomet kan virke uelektrisk .. have en positiv Ladning af samme Størrelse som Elektronens negative Ladning. TeknVidunderland.(1928).6. Ved et Legemes Ladning forstaar man det Overskud af positiv eller negativ Elektricitet, som Legemet har. LSal.III.554.   

I. Ladning, en. [ˈla(·)ðneɳ] (jf. Aareladning, Indladning (I); , sj.) vbs. til IV. lade 3; spec. til IV. lade 3.2 (jf. Vandladning): Urin, der var bleg og klar, uden Sediment og i flere Dage efter Ladningen vedblev at rødme Lakmusinfusion.Journal MedChir.III.9.

Ladnings-, i ssgr. (især fagl.: , ⚚, ⚔, fys.) af II. Ladning, saaledes (foruden de ndf. anførte) bl. a. til II. Ladning 2.1: Ladnings-afgift, -afsender, -angivelse, -beskadigelse, -ejer, -forsikring, -fortegnelse, -modtager.