Lime-stang, en. (Lim-. Falst.153. Aakj. VB.212. OrdbS.(Sjæll.). jf. Feilb.). [I.2] (dial.) kosteskaft. gamle Ywer (greb) om Penneskaftet som om en Limstang og skrev. Aakj.VB.212.   i talem. løbe med (sj. efter. Grundtv.PS.IV.206) limestangen (-stagen. Vejrup.KM.215. Feilb.), (ved omtydning af tilsvarende udtr. m. Limstang (s. d.), idet ordet er opfattet i bet.: kosteskaft uden kost paa) d. s. s. løbe med limstangen. *Det er hel underligt et Sprog, | Hun har, den Dane-Sage . . | Med Limestangen ej hun løb. Grundtv.PS.IV.10. *Du greb kun fejl, da du tog Limestangen, | Som, ved at rides paa, kun løbes med. smst.541. smst.VI.499. MO.I.1412. Per plejede ikke at løbe med Limstagen. Vejrup.KM.215. jf.: *Lad ham i Fred omløbe med | Sin Limstang udi Haanden, | At feje hvert et ureent Sted. Falst.153. I (løber) med Lime-Stangen og leder under Loftet efter Spindel-Væven. Grundtv.LSk.28.

lim-stage, I. lim-stang, se Lime - stage, -stang.

II. Lim-stang, en. (ænyd. d. s., sv. limstång, ty. leimstang; jf. -pind samt Klatrestang slutn.) en i tidligere tid til fuglefangst anvendt stang, som var besmurt med (fugle)lim, ell. hvortil smaa, med (fugle)lim besmurte pinde var fæstede. fange fugl pâ lîmstangen. Moth. L172. jf. ndf.: *Lad de forsigtige, de kloge Finker | Kun narre Fuglefængeren en Stund; | Lad ham taalmodig løbe med sin Liimstang, | Indtil de sætte sig og klæbe fast. Oehl.T.205.   nu kun i talem. gaa (Holb.Skiemt.C6^v), rende (Oehl.XI. 64. Hrz.VII.249) ell. nu næsten kun løbe med limstangen, (ænyd. d. s.; ligesom sv. löpa med limstången fra ty. mit der leimstange laufen, være paa jagt efter piger som en fuglefænger efter fugle, opføre sig som en (forelsket) nar, jf. mnt. limstenger, nar, som løber efter piger; i dansk, spec. jysk, ogs. opfattet som Limestang (s. d.), jf. MO.) have faaet (løbe med) halv ell. forkert besked; gaa galt i byen; nu kun: blive narret, taget ved næsen; lade sig narre, bilde noget ind; blive til nar; løbe april. “Jeg vil tale med Mester Herman.” – “Du løber med Liim-Stangen. Her boer Bormester von Bremenfeld.” Holb.Kandst.IV.4. sa. Arab.13sc. Biehl.DQ.IV.266. Blich.(1920). XV.91. Dødelig forelsket! . . hvoraf veed Du det . .? Nu løber Du nok igjen med Liimstangen. PalM.IL.II.610. Vedbliver en Senere at fable om den Herlighed at være Samtidig (dvs.: med Jesus) . . han løber dog kun med Liimstangen, misforstaaende sig selv som Fuglefængeren; thi kommer Fuglen ikke til ham, at løbe efter den med Liimstangen hjælper sandeligen ikke. Kierk.IV.234. Rørd.HS.8. jf.: Folk af gammel Dyd og Ærlighed, der ikke lode sig selv binde noget paa Ærmet, og aldrig gave andre Limstangen at løbe med. Bagges.NK.a3^v.