Nid-stang, en. (efter oldn. níðstǫng) m. h. t. gl.-nord. forhold: stang med et afhugget hestehoved, rejst som (trolddoms)middel til at skade, bringe ulykker over den person, mod hvem hovedets opspærrede gab var vendt. *En Hesselstang . . hvorpaa | Et Heste-Dødninghoved . . | Hun vendte det mod Danmark, og qvad: “Jeg opretter | Mod Siølund denne Nidstang.” Oehl.HK.160. tæt ved var Nidstangen reist for at skræmme ham fra at gaae over. Grundtv.Saxo.I.240. JV Jens.(IslSagaer.I.103). jf.sa.Br.91.