Mælke-, i ssgr. [ˈmælgə-] (i rigsspr. nu næppe uden for ssg. Mælk-urt (til dels ogs. mælkagtig) Mælk-, hvorom se u. ssgr. m. Mælke-). 1) af Mælk, især i bet. 1, fx. (foruden de ndf. medtagne) Mælke-afsondring, -bedømmelse, -dannelse, -eksport, -forbrug, -forfalskning, -forretning, -forsyning, -handel, -handler, -kompagni, -kondensering(s-anstalt, -fabrik), -kontrol, -kærre, -kørsel, -leverance, -leverandør, -lignende, -mængde, -notering, -producent, -produktion, -regning, -udbytte, -udsalg, -ydelse.   som eksempler paa sjældnere og poet. ssgr., der betegner mælkehvide legemsdele, kan anføres: *Hvor den lille Melkekno | Griber dog vakkert Karaflen! Aarestr.SS.III.150. *Tys! rød som Blod hun hvidsked – hør! | – Jeg følte Melkearmens Styrke. smst.V.208. *Purpurlæber, Mælkehænder, | Dueblik og Svanebryst. Recke.FJ.70.   i enkelte ssgr. svarer Mælke- til og er delvis opstaaet af forb. Mælk og + et subst. (jf. Hestevogn 2 og de der nævnte analogier), se Mælke-blod, -brød, -grød 2 (jf. ogs. -vand). 2) af I. Mælke ell. Mælk 2.2, se Mælke - fisk, -karpe, -moden, -saft 3, -sild.

I. Mælke, en. [ˈmælgə] (dial. Mælken. JLybecker. Fiskene og Fiskerierne.(1792).77. Feilb.). (ænyd. melcke, mielcke, melcken, milcken, sv. mjölke, no. mjælke, jf. isl. mjólkvi; afl. af Mælk; jf. Mælk 2.2, Mælkner samt Molke(n) 2; sml. Fiskemælke, I. Ister slutn.; især fagl.) hanfiskens sæd; ogs. om hanfiskens forplantningsorganer (sædstokkene). Maajekens-Haaring (Pige- eller Jomfrue-Sild) ere de, hvori endnu hverken er Melke eller Ravn tilsyne. Pol PhysMag.I.299. (sildene) spises med Been, Ravn, Melke, uden Spilde. PNSkovgaard. B.69. Krøyer.FiskeriernesFremme.(1852).8. det er . . Indvirkningen af Hanfiskens Mælke, som gør Æggene tjenlige til Klækning. Frem.DN.540. Thorsen.64. Esp.223.

II. mælke, v. [ˈmælgə] -ede. vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s.; sideform til malke ell. afl. af Mælk; jf. -mælket) 1) (nu næppe br.) d. s. s. malke 1. (mælkevejen) er den Melck som melkes af de Himmeltegn kaldet Tyren og Jomfruen. Holb.Ul.IV.13. vAph.(1759). 2) (dial.) om hunnen af forsk. husdyr, især om koen: give, yde mælk; malke (2). OeconJourn.1758.246. (saadanne folk) kommer mig da for, som Koen der melker vel, naar hun har melket allerbest, træder med Fødder derudi, eller spender Karret omkuld. Hersl.TT.I.173.   nu især (om ko): (begynde at) yde mere mælk; forøge sin mælkeydelse. OrdbS. (Falster). især i pass. ell. refl. (OrdbS.(Sjæll.)) form: Junge. MDL.358. Kværnd. Esp.453. Feilb.(u. mælkes). 3) (l. br.) afsondre, udskille mælk ell. mælkelignende vædske.    3.1) om bryst, yver. (killingen) bemægtiger . . sig hensynsløst det endnu mælkende Yver. Fleuron.K.18. billedl.: *evindelig mælker dens (dvs.: jordens) Bryster. CDangaard.Ulige Vilkaar.(1904).2.    3.2) (til Mælk 2.1) om plante. Hele Planten (dvs.: kongepen) mælkende, især Roden og den hule Deel af Blomsterstilken og Bægerbladene. Andres.Klitf.182. (planten) mælker, naar den brækkes over. EKornerup.Araber.(1913). 216. 4) (fagl.) behandle (vaske) et gulv med mælk. Ferniserede og malede Gulve bliver blanke, faste og holdbare af at blive “mælket” over. IngebMøll.KH.126.