Nat-klæde, et. (jf. ænyd. natteklæde, hovedtørklæde til brug om natten; nu næppe br.)  1) klæde til brug om natten. VSO.   som tilbehør til seng. et par hundrede opredte og med Gardiner behængte, samt med Natklæder og alle tilhørende Mageligheder, forsynte Senge. EPont.Atlas.II.198. 2) (jf. -klædning, -klædt) som pl. om natdragt. Moth.N33. VSO. Iaften vare de to Ældste (af børnene) lidt vilde, den ene hoppede paa eet Been i sine lange, hvide Natklæder. HCAnd.IV.478. MO. 1 Hun havde .. bundet sit Natklæde om Hovedet. Knuden sad hende foran i Panden som to smaa Horn. Wied.Fæd.82.