orlove, v. [ˈωrˌlωuə, -ˌlå^?və] præt. -ede ell. † orlofte (Moth. O54); part. -et ell. † orloft (smst.). (ænyd. orloffue, oldn. orlofa; fra mnt. orloven, jf. ty. erlauben, got. uslaubjan; til Orlov; nu kun arkais.) 1) til Orlov 1: give tilladelse. Moth.O54. 2) til Orlov 2: give hjemlov, permission, afsked; refl. ell. i pass.: tage afsked (fra en tjeneste). (jeg) traadte i russisk Tjeneste, som jeg efter sex Aars Forløb atter orlovede mig fra med et Par Ordener og et Par Skjepper Rubler. Blich. (1920).VII.58. Harald maatte i Begyndelsen af September Maaned orlove sine Tropper, som manglede Proviant og ikke længer lod sig styre. JohsSteenstr.EE.33. Saaledes orlovedes Hanseaterne (dvs.: de hanseatiske udsendinge) fra den danske Konge, og alt endte paa det bedste. Kr Ersl.Erik afP.24.

  Orlov, en. [ˈωrˌlωu] best. f. (l. br.) -en [ˈωrˌlωu'ən] (glda. æda. oldn. orlof; laant fra mnt. orlof; om første led se ordele, om sidste led se II. Lov; jf. orlove) 1) (jf. Forlov 1; især arkais.) i al alm.: tilladelse; lov (II.1). *Alt skal den os Orlov bede, | Som vi giennem skulle stede, | Ej skal hver der giennem fare, | Med vor staalne vare. LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). tage sig selv Orlov. Junge. *Jeg kommer hjem med Orlov (dvs.: tilladelse til ægteskab) | Fra Paven. Oehl.AV.8. At give Orlov til noget. MO. Det er for at sikre sig selv Orlov til slige overlegne og vittige Udbrud, at Hamlet benytter Vendingen: “Jeg er kun gal ved Nord - Nord - Vest.” Brandes.VIII.439. *Orlov, min Drot, jeg beder, | At føre her min Viv, | Fru Jeanna, frem for eder. Recke.FJ.23. 2) (især arkais.) tilladelse til at drage bort; hjemlov; ogs.: afsked(igelse) (fra et embede, en bestilling, en tjeneste). han (lod) sig ogsaa overtale til at give Folket Orlov. Grundtv.Snorre. II.124. *(Kalanus) er min (dvs.: Alexanders) Mand, han har min Fane fulgt, | Og uden Orlov vil han den forlade. PalM.TreD.205. i Artaxerxes', Kongen af Babels, to og tredivte Aar, kom jeg til Kongen, og efterat et Aars Tid var til Ende, begjerede jeg igjen Orlov (Chr.VI: forlov; 1931: Tilladelse til at rejse) af Kongen. Neh.13.6. Kongen gav ham Orlov til Rejsen. JTang. Bibelhist.Udvidet udg.(11. opl.1886).78. jf.: *Saa koldt du kunde give mig min Orlov, | Forvise mig for evig fra dit Hierte. Oehl.HS.196.    tage orlov, tage afsked. *Han Orlov tog, og drog med Sorg | Alene til sin Fædreborg. Winth.V.100. 3) fritagelse for tjeneste ell. funktion i et vist tidsrum; især om embedsmands fritagelse for embedsvirksomhed en vis tid (uden for ferierne) ell. (⚔) om militærpersons fritagelse for tjeneste (m. ret til at forlade garnisonen, rejse bort) for kortere ell. længere tid. det var som Regerings-Præsident i Eutin med halvandet Aars Orlov, at (grev Stolberg) tiltraadte Rejsen til Syden. Fr Niels.R.II.239. hvis jeg (dvs.: en officer) ikke havde min bestemte Orlov, saa forlængede jeg til den Tid Kuren bare for at undgaa at pakke. KLars.Ci.228. Rettens Formand kan meddele en Nævning Orlov under Samlingen for en bestemt Tid. LovNr.53 ²⁶/₃1909.§101. jf. MDL. ofte i forb. som faa (Scheller.MarO.), give (Tjenesteregl.85), have (Scheller.MarO.), søge (smst.), tage (S&B. Tilsk.1921.II.21) orlov.   om rigsdagsmands fritagelse for mødepligt i et vist tidsrum. FolkethingetsForretningsorden. (1864).§43. ForrFolketing.§43. flt. (vist kun i bet. 3, jf. “u. flt.” Retskr.(1955) ) d.s. (de første Orlov. Woel.DG.146) ell. -er Retskr.(1986). best.f. flt. -erne (smst.) ell. -ene (Det formodes, at Orlovene varer fra 10 til 14 Dage. NatTid.28/12 1946.2.sp.1).   2 tage orlov, tage afsked. ældre: Cit.1809.(KirkehistSaml.7R.I.87).