I. Revle, en. [ˈrɐ̤ulə] (skrevet Reble. Moth.R38. jf. VSO. – nu ikke i rigsspr. Revel. Moth.R81. VSO. jf. MDL.464. Rietz. 531(skaansk). OrdbS.(sjæll.). – dial. Revl. Esp.280. Feilb. jf. EHHagerup.70. – nu næppe br. Ravle. VSO.). flt. -r. (ænyd. reffle, reble, reffuel, ræffuel, sv. dial. revel, rækværk paa en bro, rävel, rävla, gulvbjælke (jf. fsv. muldrævil, syldtræ), no. dial. revle, gulv af løse stænger, rivle, løstliggende planke i ladebro, mnt. revel, træliste; afl. af I. Rev; jf. II. Revle, VI. revle; især snedk. ell. tøm.) liste ell. bræt, der fastgøres (sømmes, skrues ell. grates) paa tværs af brædder, som skal sammenføjes til en flade (jf. I. Reol 1, I. Ribbe 4.2); ogs. (bødk.) om tværstykke paa bunden af fad (fastgjort med pinde gennem staverne) (VSO.). Moth.R45. de paa Broen . . saa højst fornødne Revler eller Lægter . . har været aldeles bortslidt. Politievennen.1798/99.670. Bagsmække og Forsmække (til en vogn) bestaae . . af Bræder, forenede ved Revler. MilTeknO.19. Glatte Døre med indskudte (dvs.: gratede) Revler. Arbejdsløn.12. Haandv.173.   (jy.)  essing; ræling. Feilb.947,20 I.Reol, læs II.Reol.   

I. Revl, subst. [rɐ̤u'l] (nu ikke i rigsspr. Revel. Biehl.DQ.II.217. Bagges.DV.² VII.243 (  Trevel). smst.244 (  Djævel). Grundtv.Saxo.II.249. VSO. MO. jf. D&H.I. 509. Feilb. Reb(b)el. LTid.1737.392. MDL. 447. Ribbel. Moth.R81. Gram.Breve.42. Ribl. Wess.FU.23. jf. dial. riffel. MDL. Krist.Ordspr.256. rivl.OrdbS.(Fyn)). (ænyd. ribbel (i forb. ribbel og krat. Kalk.III.592), jf. ribbel, trævl (PJColding.Etymologicum. (1622).431); afl. af en sideform til IV. rive (se IV. ribbe), og egl.: hvad der er pillet af, trævlet op, smaa, løsrevne dele, trævl(er), noget smaat, smaatteri olgn.) 1) (talespr., især dial.) i forb. som revl og krat, altsammen (allesammen) uden undtagelse, selv de(t) mindste og ubetydeligste; rub og stub. (jeg er) tvivlraadig, om man ei heller skulde udgive et Delectum (dvs.: udvalg af Bordings digte), en som Altsammen, Ribbel og Krat, som vulgus taler. Gram.Breve.42. *Kort, Penge, Meubler, Baroniet gik | Med Revl og Krat. TBruun.II.267. (han) tog med sig Revel og Krat: Alle hvem der kunde baade krybe og gaae. Grundtv.Saxo.II.249. et Ministerium, der raader . . naar man tager Revl og Krat med og lægger kongevalgte og Ministrenes egne Stemmer til – over 1 Mand mere end Halvdelen i Landstinget. Hørup.III.354. jf.: han (dvs.: en sømand) har ogsaa faret Jorden rundt med baade Revl og Krat, for Skidt var jo det meste, man fik Hyre med. MylErich.NS. 73.   (l. br.) i andre forb., der betegner, at noget tages ell. bruges til sidste trævl, det mindste ell. daarligste iberegnet. (hun) maatte slide Tøjet til Revl og Pjalt. VortHj. III2.73. jeg vil ikke plyndre dig fra Revl og Trevl, som det hedder. NKKrist.Overs. af Pyle: Robin Hood.²(1910).183. 2) (l. br.) smaabuske; smaakrat; især i forb. revl og krat. Bagges.DV.IX.39. Aarestr.SS.III. 57. han styner Toppene, at de ikke kvæler Revl og Krat. Gjel.KH.132. HomoS. CMA.269. billedl.: min Kjærlighed til Dig . . er skudt fri og frank op, den har kløvet alt Revl og Krat, der vilde gro op om den. Schand.TF.II.352. den dristige Klippevej, han . . havde ryddet gennem Fordommenes Revl og Krat. Pont.LP.VI.53.   i andre forb. *En Gedehyrde havde mig fundet | Halvdød paa Skrænten, hvor jeg, hildet | I Busk og Revl, var blødt nedtrillet. Winth.VI.75. Hvorfor skal Klostrene have al Landets bedste Jord, og den kæmpende Kirke . . kun Ryd og Revl? GyrLemche.S.I.164. jf.: Øen (var) fuldstændig udyrket og laa hen i Tuer og Smaarevl. AchtonFriis.DØ.I.73.   undertiden () om revling. Sandstar, Katteskæg, Revl og Lyng breder sig (paa klitterne). Pol.²⁶/₇1936. Sønd.12.sp.3. jf. JTusch.299 samt: Revleris, d. s. s. Revling(e)ris. Begtr.Jyll.III.113. VSO. JTusch.77.

II. Revle, en. [ˈrɐ̤ulə] (skrevet Reble. Moth.R38. jf. VSO. † Revel. Moth.R81. jf. VSO. – dial. Revl. Viborg.(PhysBibl.III. 249). Blich.(1920).VII.75.XXX.235. Feilb.). flt. -r. (ænyd. reffle, reffuel, glda. reffuel, sv. revel; afl. af II. Rev; jf. I. Revle) (aflang) hævning af havbunden (jf. Sand-, Stenrevle); rev (II); nu især: langstrakt sandbanke, der løber parallelt med en kyst. Moth.R81. EPont.Atlas.I.503. de tunge Bølger bryde sig . . paa Revlerne – de trende Revler, der . . strække sig . . om Halvøens vestlige Kyst, til Landets Beskjermelse, men til Fordærvelse for de Sømænd, der komme denne farlige Strandbredde for nær. Blich.(1920).XIX. 136. Øer og Skjær og Revler beskytter Kysten. Bogan.I.111.   billedl. HOlr.KP.I.189. Mikkels Svigerforældre i Hundkjær skulde ikke hjælpe stort, de var selv paa den yderste Revle. AarbHards.1934.146.   (l. br.) rev, der strækker sig ud fra en kyst. EPont.Atlas. II.397. Ved Glatved Strand findes en Revle af Saltholmskalk (Trap.¹II.535: Kalkrevle), der strækker sig ud i Havet. Trap.⁴ VI.634.   (jf. III. Revle 3(2); nu næppe br.) tange; odde. Den lange smale Revl fra Nyemindegab til Huusbye Kirke, der ligger imellem Vesterhavet og Ringkjøbings Fjorden, er ej andet end lutter Sandklitter. Viborg.(PhysBibl.III.249). S&B. jf.: Dengang laae, omtrent hvor Revl (dvs.: en bondegaard) nu ligger, paa en Odde eller Revl i Søen, en stolt Herreborg. Blich. (1920).VII.75.

Reveille, en. [reˈvæljə] († Reveil. Moth. R80. Leth.(1800). Chievitz.FG.150. † Revel. vAph.(1764). jf. Leth.(1800)). (ænyd. (best. f.) reveillen (KbhDipl.V.470); fra fr. ré- veil, til réveiller, vække, af re- og lat. vigilare, vaage; især ⚔) horn- ell. trommesignal, der i kaserner, lejre olgn. gives ved daggry for at tilkendegive, at mandskabet kan forlade kvarteret (jf. Retræte); ofte i forb. blæse (Cit.1855.(MusikhistArkiv.I. 257). Scheller.MarO.) ell. (foræld.) slaa (Moth.R80. jf. MusikhistArkiv.I.257) reveille. Sort.(DSaml.III.231). MilTeknO. MusikhistArkiv.I.256ff. jf.: Jeg hører Byen skingre af rasende Reveillesignaler. Bønnelycke.Sp.279.   uegl. *Ser I Verdens sidste Dag! | hør Reveillen (dvs.: dommedagsbasunen, der kalder de døde) lyder! PAHeib. US.614. Hun griber min Kjæp . . og inden jeg faaer reist mig, giver hun sig til at slaae Reveille paa min Ryg. Blich.(1920). XXIX.52. *Ja knap det begyndte at dages, førend | Hans Rykkere trommed' Reveille paa Døren – | Og det er slet ingen rar Musik. Bøgh.D.II.56.

I-IV. Revel, se I. Revl, I-III. Revle.

V. Revel, en. se Reveille.

III. Revle, en. [ˈrɐ̤ulə] (dial. Revel. Feilb. jf. rebel. MDL. Revl. Feilb. OrdbS. (sjæll.). se ogs. bet. 4 og u. Sandrevle. † Rivle. PhysBibl.XII.300. † Ribbel. Moth.R81. jf. dial. riffel. MDL. Feilb.). flt. -r. (ænyd. ribbel, strimmel af helleflynder, no. dial. ripel, repel, (skov)strimmel, shetl. ripel, repel, strimmel (af helleflynder); afl. af sideform til IV. rive, se IV. ribbe; sammenblandet m. oldn. refill, strimmel (bredde) af tøj, no. dial. revel, revle, d. s., dim. til no. dial. rave, klud, pjalt, ogs.: jord-, skovstrimmel; jf. II. Rav; især dial.) 1) † afskaaren strimmel af helleflynder ved finnerne. Moth.R81. 2) langt og smalt stykke tøj; ogs.: strimmel papir. MDL.447. Feilb.   (fisk.) om de strimler (bredder), hvoraf forsk. vod er sammensat. Schade.Mors.(1811).317. Aalesnurrevaaddet . . bestaar af 3 Stykker (Revler); Midtrevlen eller Fiskerevlen . . Nederrevlen (og) Overrevlen.Drechsel. Saltvfisk.54. jf. nedertellerevl, overtellerevl. Feilb. 3) hvad der danner ell. har form af en strimmel ell. stribe.    3.1) en strimmel jord; ogs. spec.: balk mellem tørvegrave. OecMag. VI.373. MDL.447. Feilb.   (nu næppe br.) smal strimmel af skov ell. krat. LWedel.Samlinger om Agerdyrkning.I.(1792).72. bortrydde nogle fremstaaende Spidser og Revler af Skov, Buskats og Tjørne. PhysBibl. VII.136.    3.2) (jf. II. Revle) hvad der danner ell. anbringes i (en aflang forhøjning i form af) en stribe, strimmel. Isen laa nu i tætte Revler, der var meget vanskelige at passere (dvs.: for et skib). Dag Nyh.¹⁹/₉1924.4.sp.1. om snedrive: OrdbS. (Sjæll.,Møn).   (jf. Sand-, Stenrevle) langstrakt, aasagtig forhøjning af sand, grus ell. sten. Vedel. Bornholms Oldtidsminder.(1886). 27 (bornh.).   om de strimler, hvori høet rives sammen før stakningen. en Vending af Høet (gøres) ikke nødig; man kan da rive Høet i tykkere eller tyndere Revler, hvori den sidste Vejring da foregaar. LandmB. I.623. smst.625. Feilb.   strimmel, aflang opstabling af trækul, tørv, mursten. naar (tørv) saaledes ere blevne halv tørre, sættes de paa Enderne i lange Rivler.PhysBibl.XII. 300. Feilb.    3.3) (sj.) aare (I.3.1); gang (8.1). Jeg har fundet Rhæt-Lias (dvs.: en lerart) nede ved Aaen. Der kommer en smal Revle ind fra Lerbjerg. ErlKrist.Ler.(1930).208. jf.: (isl.) kèlda (en lang, men smal og dyb Sump, en Vandrevle) dansk Kilde. Rask. NSO.110. 4) strimmel bestaaende af enkelte (tællelige) genstande; bundt; knippe; ogs. om snor olgn., hvorpaa genstandene anbringes (Feilb.); spec. (jf. I. Reb 2, II. Reve) om bundt af løg ell. træsko. VSO. Feilb.   uegl., om (børne)flok, skare. Sammen med Tjenestekarlen . . dannede han en Parentes om en Revl Rollinger af forskjellig Alder og Kjøn. Aakj.FB.77. Var jeg nys undsluppen “Potifars Hustru”, slap jeg nu ned i en hel Revl af dennes Døtre.sa.DK.89.