I. Sødme, en. [ˈsøðmə] (æda. søtmæ, søtme (Harp.Kr.40.129. Mariakl.22), sv. sötma (fsv. sötme), oldfris. swetma; til II. sød; jf. II. sødme, sødmet) det at være sød; sødhed. 1) (nu især fagl.) til II. sød 1.2 og 2, om sød smag ell. lugt. Moth.S1023. Roden . . faaer ei sin rigtige Sødme, undtagen den opnaaer sin fuldkomne Vext. Fleischer.HB. 168. *Salven, dyrebar med Sødme, | Over Herren hun udgiød. Grundtv.SS.I.431. Dom. 9.11 (Chr.VI: sødhed). (han) stod et Øjeblik stille og indaandede Kløverens Sødme. Schand.AE.331. de fuldtudviklede mørke (port-) Vine (er) Indbegrebet af tung og svær, fyrig Sødme. Juleroser.1935.34. billedl. (jf. bet. 3): klassiske Digte, hvoraf nogle har Perlens Slibning og andre Bærrets Sødme. VilhAnd.Litt.IV.73.   konkr., om sødt ell. sødende stof. Holb.Skiemt.G3^v. *See liden Bie, som . . Sødmen af hver Urt til Honningkagen sanker. Biehl.FE.167. Staffeldt.4. da (glycerin) smager sødt, kan den bruges som Sødme for Drikkevarer. Christ.Kemi.166. 2) ( ell. poet.) til II. sød 3: indsmigrende, sød lyd, (stemme)klang olgn. (m. overgang til bet. 3). (hendes) Stemme fik en Underklang af Sødme. LeckFischer.Tedora.(1928). 129. Winthers musikalske Sødme. EThoms. DL.45. 3) (især poet.) til II. sød 4(1), om (egenskaber, forhold osv., som fremkalder) stærk lystfølelse ell. behag; liflighed; dejlighed. *Til Sjælen Naadens Sødme | Udgaae af Livets Ord! SalmHus.59.6. *vil du ei smage Sødmen | Nu af den gyldne Fred? Oehl.VII. 239. Jeg hengav mig til min Smertes hele Sødme. Sibb.I.14. *Jeg hvisked hende mangt et Ord, | Hvori sig skjulte Sødmen. Heib. Poet.VIII.239. samtidig følte han med sine seksten Aar, at der er en Sødme forbeholdt det unge Mod i denne Verden, og denne Sødme er af en ubeskrivelig Art. Drachm. PV.62. jf. bet. 1: *Nipped du Læbens Sødme? | Ak, del da med mig halv! Ploug.I.248. jf. u. I. Hvile 1.1: nyde Hvilens Sødme. JacAnd.Er.I.131. jf. u. Hævn 1.1: Hævnens Sødme. Brandes.VII.622. *Magtens Sødme ej, dens Byrde svar | nød han. Drachm.PT.128. IsakDin.FF.118.   m. h. t. forhold i naturen, landskabelig skønhed olgn. *den Sødme der aander gennem en Morgenstund i Maj paa Vandet. JVJens.Di.88. Havet var køligt og roligt med noget af Himlens Sødme over sit salte Væsen. ThøgLars. Kværnen.(1915).57. *Nu lukker Åkanden stille sit Bæger til | og skjuler al sin Sødme i Søens Favn. Rørd.EK.89.   m. h. t. ord, udtryk osv. *Mellem dem opstod | Nestor, med Ordenes Sødme, (og) tiltalede Kredsen. Bagges.NblD.82. hans klare Digtning, der ejer Fynd, Klogskab, men ingen Sødme. Rimest.DF.2. Der er en ejendommelig Sødme baade over Milieuskildringen og Repliken. Roos.TL.120. jf.: Mig . . faldt det (dvs.: faderens faamælthed) aldeles ikke paa; men Wiwet, der . . var vant til noget mere Ordbram og Ordsødme, tilstod mig, at Modtagelsen var forekommet ham kold. Rahb.E. II.353.   til II. sød 4.3, m. h. t. en persons udseende, ydre, optræden olgn. den samme ubeskrivelige Sødme over hendes lille friske truttede Ungpigemund. VoreHerrer.1920.nr. 12.33. (skuespillerinden) har . . Mængder af Talent og Sødme. BerlTid.²⁰/₈1940.M.5.sp.2. jf.: Munden (var) stor, men ikke fyldig og med en syg Sødme i Smilet. JPJac.I.56. †  sømmelighed; tækkelighed. Leth.(1800).

II. sødme, v. [ˈsøðmə] -ede. (ænyd. d. s., glda. søtme; til I. Sødme; jf. sødne) 1) (nu sj.) gøre sød(ere); søde (I.1). Cit.ca.1720. (Krist.GamleRaad.(1922).271). *Den stærke sukkersødmede Thee. Oehl.XXII.75. *Solens Blus, der sødmer | Frugten. Winth.XI.104. *Suttungs Mjød har sødmet | min Læbe mildt. Gjel.KH.23. Glycerin benyttes meget til at sødme Likører med. JFLund.Husholdningskemi.(1897).61.   (jf. II. sød 2) m. h. t. luften. den samme Parfume sødmede ogsaa Luften her i hendes Kammer. Buchh.S.90. 2) (jf. II. sød 4.1; nu l. br.) gøre mild(ere), behagelig(ere) olgn. *Endskiønt min vanheld gaar mig meget nær til hierte, | Saa hemmes mine Suk, og sødmes dog min Smerte | Ved det, at Venus sig saa naadig mod mig teer. KomGrønneg.III.269. *Du Skiæbnens Galde sødmet (Thaar.ES.456: sødnet) har. Thaar.(Rahb.Tilsk.1805.631). *et Ord fra dig, sødmet af Smiger. Aarestr.SS. II.187. Blaum.Sib.145. 3) † blive sød. Moth.S1023.

Sødme-, i ssgr. (poet.) af I. Sødme, især i bet. 3.