Skabelon, en ell. (sj. i rigsspr.) et (Skuesp.V.455. Luxd.(smst.VII.463). Vilh And.Erasm.I.XII. i bet. 3.2 slutn.: UfF., Lolland). [sgabəˈlo^?n] (ogs. Skablon. [sga- ˈblo^?n] MilTeknO.48. Recke.BD.138. Vort Hj.IV,2.55. FrPoulsen.MH.II.93. Jern- og Metalarbejderen.1927/28.81. – nu næppe br. Skabelone. Jernskæg.D.48.89. – sj. Skabalon. Hallager.111.115 (smst.303: Skabelon). – nu sj. i rigsspr. Skabelun. JJuel.406. Forordn.¹³/₁₂1793.§52. Grundtv.Dansk.III.26. VSO. jf. Sal.²XXI.486. Feilb. – i bet. 2 bruges ofte (den pseudofranske form) Chablon (JBaden.FrO.II.24. ForklTømrere.94. MilTeknO. Lundb.), udtalt: [ʃaˈblωɳ; nu sj. ʃaˈblo^?n], saaledes alm. mal. og haandarb. (om udskaaret plade til at male ell. tegne (mønstre) efter); ogs. undertiden hos (især ældre) haandværkere inden for de fag, der bearbejder metaller (nu dog alm. Skabelon). jf. Schablon (JBaden.FrO.), nu næppe br. Chablone (JBaden.FrO.II.24), † Schabelone (Cit. 1716.(Thott4°1524.424)). – spøg., sj. (i omdannet form) Skabelage. OMads.Inga.273). flt. -er. (ænyd. skabelon (PJColding.Etymologicum.(1622).1116), skabelone, skabellon, skabelun(e), skabellun, skampelun, sv. schablon, schamplun; fra ty. schablone, mnt. schampelun, schampelion, der synes at gaa tilbage til fr. échantillon, prøve, mønster; jf. dog fr. scabellon, sokkel, og Wanscher.ArchitekturensHist.III.(1931).270; der har fundet tilknytning sted til ord som I. skabe (1-2) (Skabning 1-2); jf. Skabelunde samt skablonere) 1) (nu l. br.) m. abstr. bet.: mønster, forbillede, model, hvorefter noget dannes, (ud)formes. Skabelôn . . Er mynster af noget. Moth.S213. *Kisten . . er ofuer trecht med fløyel, | Foruden Guld beslag . . | Alt effter gammel skich, og fordum skabelone. Jernskæg.D.48. Dyret er dannet efter sædvanlig nordisk-irsk Skabelon. SophMüll.VO.679. i Barnets Natur ligger Kraften, ikke i den Skabelon, som Opdrageren . . vil forme den efter. VortHj.I,2.8. Fremtiden . . vil forme sig frit og naturlig, ikke efter en theoretisk Skabelon, men efter hvad Befolkningen selv . . skønner, er klogest og rigtigst. GBang.S.76. 2) (fagl.) genstand (ofte en plade af træ, metal, pap olgn., hvis omrids ell. udskæringer har den ønskede form) brugt fx. til tegning af krumme linier, til opmærkning ell. eftermaaling af et arbejdsstykkes omrids ell. hoveddimensioner m. m. (jf. II. Lære, I. Mal). Hallager.303. Harboe.MarO. Wagn.Tekn.63. FagOSnedk.   m. nærmere angivelse af formen ell. anvendelsen. flad, plan skabelon. Thaulow.M.I.73.76. jf. ssgr. som Forladnings-, Kugle-, Rumskabelon. 3) (dagl., i rigsspr. især spøg.) form; façon; skikkelse.    3.1) m. h. t. ting. en muuret Pyramid af denne skabeluun og skickelsze. JJuel.406. Borrebye.TF.163. Hæren var saaledes stillet op, af Skabelon som en Kile. Grundtv.Saxo.I.55. Stole, der . . vare af forskjellig Skabelon og Størrelse. Blich.(1920). X.140. *“det er “Thetis” . . der ombord vor Søn som Baadsmand tiener.” | – “Jeg troer, min Sjæl, at du har Ret, jeg Skabelonen kjender.” ARecke.P.11. UfF.(Sjæll.,Fyn).    3.2) om levende væsens, især persons, skikkelse, legemsbygning; tidligere ogs. om selve personen m. h. t. udseende, paaklædning olgn. *Paa Orgelvercket saa, ieg Pavens skabelone, | I ald sin Pave dragt. Jernskæg.D.89. Lad Jeres Dotter komme frem, saa skal jeg strax sige Jer, om Skabelunet staaer mig an. Skuesp.V.455. hun kunde være Keiserinde hvad Dag det skulde være, hvad Skabelonen anbelanger. Ing.VS.I.164. Jeg er en Hollænder af Fødsel, det kan sees paa min Skabelon. HCAnd.(1919).IV.321. De sorte Klæder . . sad godt om det unge Menneskes Skabelon. Drachm.PV.88. tidlig og silde undersøgte (han) sin Skabelon og sit eget Fysiognomi. SMich.Dommeren.(1921).46. Feilb. OrdbS. (Sjæll., Fyn).   som skældsord: et gammelt Skabelon (om en kvinde). UfF. (Loll.).    3.3) (sj.) m. h. t. forhold. De kan gøre, hvad Fanden de vil, de høje Herrer baade Nord og Syd for Eideren – de faar aldrig Skabelon (alm.: form, skik) paa det tusindaarige Misfoster, som de selv og deres Forfædre har udklækket. EChristians.O.I. 228.

Skablon, en. se Skabelon.