Stol-broder, en. (Stols-. Cit.1775. (Bornh.Samlinger.XVI.(1925).215). HFEw. KG.I.63. RasmHans.M.II.149. PJJørg.RH. 456.482). (ænyd. glda. stol(s)broder, egl.: den, som deler stol (bænk, embedssæde) med en anden, jf.: Stôlbroder . . kaldes den, som sidder i stôl med anden. Moth.S764 (sml. -søster); af I. Stol 1.4 (slutn.); især foræld.) hver af oldermandens (to) bisiddere (medhjælpere) i et gilde ell. lav; skurdsmand (2); ogs. om stokkemand (i en domstol). KofodA. DG.115. *Tolv Stolbrødre (anm.: Stokkemænd) sidde Skraaherren næst (dvs.: i St. Knuds gilde). Ing.VSt.(1824).77. TroelsL.II. 152. Esp.101.