Ujævnhed U-jævn-hed, en. flt. -er. (ænyd. d. s.) ujævn beskaffenhed; ofte med overgang til konkr. bet. 1) til ujævn 1; især konkr., om forhøjninger (og fordybninger) paa en flade. de Ujævnheder, som findes paa Peberkornet. Basth.AaT.7. Vognen . . var en gammel, udslidt Jumpekasse . . Fjedrene slog sammen ved den mindste Ujævnhed i Vejen. Pont.LP.VIII.130. Gletscheren . . lader sig ikke standse af Dalbundens Ujævnheder. Uss.DanmGeol.3195. 2) (jf. ujævn 2; især ell. fagl.) om mangel paa ensartethed, regelmæssighed. Ew.(1914).II.83. Udjævning kaldes (en) Bearbejdelse af en Talrække, hvorved man bortfjerner forskellige “Ujævnheder” i Rækkens Forløb. ForsikrL.142. Det ældste sprog har sikkert haft en sand overflødighed på ujævnheder og uregelmæssigheder. Jesp.SprU.139. Vis mere +