Jævn-hed, en. (glda. iefnhet (Suso.40.53)) det at være jævn; flg. anv. fremhæves: 1) til I. jævn 1. (stenenes) skinnende og spillende Farver, Dannelse, Haardhed, Jævnhed. Suhm.II.62. MO. D&H. 2) (nu sj.) til I. jævn 2. Jefnhêd . . Er lîghed . . ligedanhed. Moth. J79. 3) til I. jævn 3.   til I. jævn 3.1. bevægelsens jævnhed ┆   til I. jævn 3.2. jeg er nu her (dvs.: i byen) saa vel, at jeg virkeligen ikke gider forstyrret Jevnheden i mit Byliv med en Flakkereise ud paa Landet. Pram.(Rahb.LB.I.133).   til I. jævn 3.5. saucen maa have en passende jævnhed ┆ 4) (nu næppe i rigsspr.) til I. jævn 4: ligevægtigt ell. roligt sind; sindighed. Leth. (1800). 5) til I. jævn 5.   til I. jævn 5.1. Ansigter, paa hvilke Jevnheden eller Dumheden synes at have sat sit Stempel, kunne særdeles godt skjule en eller anden snild Tanke. Goldschm.I.108.   til I. jævn 5.2-3. Et fortreffeligt Selskab; ingen Excentricitet; hos alle Jevnhed i Character, den ustuderte Høflighed, den sunde Forstand. FrSneed.I.538. Han . . vandt Almuen ved sin Tarvelighed og folkelige Jævnhed. Molb.DH.II.181. Jævnhed i Stilen. MO. (Gustav III's) kvindagtige Pyntelyst i Modsætning til Luthers Jævnhed. Brandes. III.489.