U-skyld, en ell. (sj.) et (Bergstedt.IV.9). uden flt. (ænyd. d. s., fsv. oskuld, ty. unschuld, mnt. unschult) 1) (især , nu l. br.) det forhold, at en person i et bestemt tilfælde ikke har øvet noget strafbart, syndigt, dadelværdigt olgn., ikke har handlet mod lovens, religionens, moralens bud, ell. det forhold ikke at være aarsag til, skyld (3.3) i noget; uskyldighed (1.1). *Tier du | I Følelse af Uskyld eller Skyld? Rahb.Jd'A. 161. *du vil . . slaae | Dig for dit Bryst og sværge paa din Uskyld. Hauch.SGr.82. Goldschm.VIII.161. han forsikrede sin Uskyld. LollO. jf. bet. 2: Herren gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld (1871: Reenhed). 2Sam.22.21 (1931). 2) (især ) om (sjælelig) tilstand: det forhold, at et menneske er uden ondskab, egoistisk begær, list, underfundighed olgn.; ogs.: det at være ukendt med menneskenes, verdens ondskab, slethed olgn. og derfor optræde uden mistillid, skepsis, umiddelbart, oprigtigt, ogs.: enfoldigt, naivt; spec. om kvindelig renhed, uberørthed, jomfruelighed. *Han (dvs.: Adam) var jo i Guds Billed skabt? | Men nu (dvs.: efter syndefaldet) er Uskylds Krone tabt. SalmHus.403.2. *de (dvs.: dun), vor Barndoms Uskyld hvilte paa. Bagges. IV.224. *Bøgen krandser Land og Øe, | Som Uskyld Slettens Pige. Wilst.D.I.30. Som hun der havde siddet ved hans Side i sin jomfruelige Uskyld . . saaledes vilde han mindes hende. Pont.LP.VII.175. en naturlig Uskyld . . gennemsyrede hendes hele Væsen. JVJens.RF.190. se ogs. u. liljehvid. (nu næppe br.) i best. f.: at leve med Uskyldens . . Sindsroe, blandt Uskyldens . . Glæder. Rahb.Tilsk.1796.24.   ordspr. uskyld har hyld, se I. Huld 1. 3) (nu næppe br.) uskyldig (4), naiv, troskyldig person; uskyldighed (2.1). Gierne vover jeg mit Liv for en mishandlet Uskyld. Oehl.Oberon.61. saadan en elskelig Uskyld skulde vorde et Offer for en skinhellig Bedrager. Blich.(1920).VIII. 76. *Du fagre Uskyld! du vil elske mig. PalM.I.258.

Uskylds-, i ssgr. (, delvis højtid., poet.) af Uskyld (1-2); (foruden de ndf. anførte) i mere tilfældige ssgr. som Uskyldsansigt, -blaa (uskyldsblaat Blik. Lauesen. RV.130), -blik, -mine.    brugt som adj. *det, som gemmer salig Duft, | staar som en Drøm i Dagens Luft | – for uskylds til at være. Stuck.SD.105.