Skyld, en. [sgyl'] Høysg.AG.17. (om formen Skylder (skylder) se sp. 1304¹⁷). flt. (ikke i alm. rigsspr.) -e(r) (se u. Jordskyld). (glda. skyld, skuld, æda. skyld, sv. skuld og (för –) skull, no. skyld, skuld, oldn. skuld, skyldighed, gæld, tilgodehavende, skyld, pligtig ydelse, aarsag, ty. schuld, oeng. scyld, gæld, brøde, jf. got. skuldo (n.); besl. m. III. skulle; jf. I. skylde, skyldig, Skyldighed   grundbet. er “skyldighed” (det forhold, at man er forpligtet til (if. pligt skal gøre) noget; jf. skyldbinde 1); ved specialisering heraf i forskellig retning udvikles dels bet. 1, dels bet. 2   i bet. 3.3 foreligger anv. som præd. (jf. ty. er ist schuld daran) ell. sammenfald af Skyld og et hertil svarende adj.: glda. æda. skyldær, forpligtet, skyldig, oldn. skyldr (se skyldig), rimeligvis bevaret (m. gl. nom.- form) i den dial. sideform (være) skylder (i): FDyrlund.Uds.34. Gravl.EB.94. sa.Øen. 118. UfF.(Sjæll.)) 1) som udtryk for pligtforhold, skyldighed (jf. skyldbinde), især af økonomisk art, spec. m. flg. særlige bet.-udviklinger:    1.1) (jf. Bonde-, Ejendoms-, Grund(2), Jord-, Jærnbane-, Korn-, Land-, Mølle-, Skovskyld ofl.; især foræld. ell. (nyoptaget) jur. ell. emb.) pligtig (lov-, kontraktbestemt) ydelse, især i form af pengeafgift; skat (II); spec. om afgift af fast ejendom (ejendoms-, grundskyld olgn.; foræld. om afgift af en fæstegaard) ell. den dertil svarende værdiansættelse (i forb. som staa ell. sætte i skyld (Moth. S409. VSO.); om forb. m. Skat se u. II. Skat 2). Moth.S409. skiønt hver Gaard just ey saa lige skylder en fuld Gaards Skyld. OecMag.IV.210. En Gaard af 4 Tønders Skyld dvs.: som skatter og skylder af fire Tønder Hartkorn. VSO. Ordet census (betegner) i Almindelighed ikke den Afgift, der svaredes af Jorden, men den Skyld, der hvilede paa den i Forhold til Udsæden. CPalM. (VidSelskSkr.Hist.5R.IV.238). al Skyld til Kongen (Chr.VI: konge-skyld) og hvad der i Fremtiden skulde tilfalde Kongen, skal fra nu af og til evig Tid være dig eftergivet. 1Makk.15.8. Forslaget om en Overgang fra Skat til Skyld. Rigsdagst.F.1927/28.sp.4060. jf.: *Et Baroni paa otte hundred Tønder, | Foruden Mose- Skov- og Mølleskyld. PalM. AdamH.II.124.    1.2) (jf. Bringe-, Henteskyld; især højtid., jur. ell. dial.) om det forhold, at en anden part (som følge af en arbejdsydelse, overdragelse af ejendomsgode, varelevering osv.) har visse fordringer paa en (der senere skal fyldestgøres); ogs. om hertil svarende (penge)værdi (-beløb); gæld. hand skal igiengive sin skyld (1871: tilbagegive, hvad han er skyldig). 4Mos.5.7 (Chr.VI). Kongen . . efterlod sig en Skyld af nogle Millioner Rigsdaler. Suhm.VIII.416 (jf. smst. XVI.355). HandelsO.(1807).132. *Han har betalt min Skyld; han haver reddet | Mit Gods. Blich.D.¹II.267. Hauch.SK.54. Han havde en Skyld til Banken paa 130,000 Kr. NatTid.⁴/₅1923.Aft.1.sp.6. Kontrabøgerne (til brugsforeningen) bedes indleveret og al Skyld betalt. SorøAmtstid.¹⁵/₇1939.9.sp.4. Feilb. UfF.   (jf. II. Gæld 2.2) i forb. som sætte sig, sidde, staa, være i skyld. Moth.S409. een Haab arrige Skalke, som sad i Skyld op til Ørene, havde rottet dem sammen at sætte Ild paa Staden. Holb.Intr.I.93. Drachm. FÆ.130.144. (lønnen) skulde falde paa Klokkeslæt; Jens Vorup vilde nødig være i Skyld til sine Folk. AndNx.MJ.I.151.   (jf. bet. 2) overf., om taknemmelighedsgæld, afhængighedsforhold olgn. I har reddet mit Liv . . Men (dog) udbeder jeg mig en Tjeneste, som vil fordoble min Skyld til eder. PMøll.I.266. vi er nær ved at staa i Skyld til ham (dvs.: en præst) allesammen! . . vi skal sige Tak naar nogen vil . . lide for os. JVJens.NH.76. (jf. Syndeskyld; relig.) m. overgang til bet. 2, m. h. t. menneskets forhold til gud, opfattet som et skyldforhold (jf. Gæld sp. 430^4ff.): *du selv, min Gjenløser kjær, | Har al min Skyld betalet! SalmHus.258.2. Mynst.4Præd.47. spec. i den femte bøn (fadervor) (jf. I. forlade 4): forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere! Matth.6.12. jf. Brandt.(SalmHj.12). 2) (jf Arve-, Blod-, Brøde-, Døds-, Medskyld ofl.; (uden for tilfælde, der ogs. kan føles som hørende til bet. 3) nu højtid. (bibl., relig., poet.) ell. jur.) om det forhold, at en person har øvet (gjort sig skyldig i) noget dadelværdigt, syndigt, strafbart, handlet imod moralens, religionens, lovens bud, saaledes at han har aarsag til syndsbevidsthed (anger), pligt til at sone (lide straf) olgn.; (alvorlig, strafværdig) forseelse med særlig forestilling om deraf følgende (følelse af) tyngende ansvar (skyldighed); brøde; synd. (spec. (m. overgang til bet. 3.1) i forb. som være uden skyld, bekende, tilstaa (JOlr.(DGL.II.553)), erkende, indrømme sin skyld (Bl&T.), bære skyld (jf. II. bære 4.4) ofl. (mods. bet. 3.1 især uden best. art.); om forb. skyld og brøde se I. Brøde 1 slutn.). de gave en Vædder . . til Skyldoffer for deres Skyld. Esr.10.19. Pilatus sagde . . jeg finder ingen Skyld hos (Chr.VI: i) dette Menneske (dvs.: Jesus). Luc.23.4. *Vel er der nogen Skyld og paa min egen Side, | Men største Skyld (dvs.: paastaaet forseelse) jeg for Uskyldighed dog faar. Falst.Ovid.63. *Tier du | I Følelse af Uskyld eller Skyld? Rahb.Jd'A.161. *Er der en Skyld, som hemmelig dig tynger? PalM.TreD.32. Skyld kræver Straf. Kierk. VII.479. den Skyld, Præsten lægger paa os og kalder Synd. Gravl.EP.156. *jeg er ren | og uden Skyld i det, jeg fældes for. KMunk. C.69. Fejl havde de begge, men Anna var den, der bar mest Skyld. AaDons.S.159. For at . . Skyld kan siges at foreligge, maa der . . kræves baade, at Handlingen (er) dadelværdig ell. forbudt (retsstridig) og . . Aarsag i Retskrænkelsen, og at . . Retsordenen kan forsvare at . . gøre (vedk.) ansvarlig for Skaden. Sal.²XXI.693. jf. bet. 4.2: *Husk, Herre, at du døde | Dog ogsaa for min Skyld. SalmHj.589.3. *For vor Trang Du sank til Jord, | Gik for vores Skyld i Døden. Grundtv.SS.I.648.   ordspr. skulen ell. skulken er skylds tegn, se skule 2 slutn., II. skulke 2 slutn. 3) (af bet. 2; jf. bet. 4) uden (tydelig) forestilling om forpligtelse til at føle anger, lide straf olgn., i udtryk for, at en person, ogs.: en ting, et forhold, har ell. menes at have foraarsaget, været aarsag ell. anledning til noget, især noget uheldigt, ubehageligt, dadelværdigt olgn.    3.1) i forsk. verbal- ell. præp.-udtr.   (jf. bet. 2) i udtryk som uden (egen) skyld, bære skylden, (i talespr. især:) have (sin del af) skylden, skylden ligger hos ham olgn. de ere mange, som mig hade uden skyld (1871: uden Skjel). Ps.38.20 (Chr.VI). hvorfor er dette da hidindtil ikke skeet, hos hvem ligger Skylden? Ew.(1914).V.177. *Det (dvs.: Danmarks ulykke) voldte en Konning saa svigefuld | (og) to Grever af Jættekuld . . | Mange om Skylden og flere om Skaden. Grundtv.PS.VI.235. Min Kjæreste . . brast i Graad, og maatte gaae fra Bordet . . hendes Forældre . . troede, at jeg havde Skyld i hendes paafaldende Bedrøvelse. Gylb.I.26. mit arme, ulykkelige Fædreland . . ligger blødende i Støvet for sin Fjendes Fod, men . . den danske Soldat bærer ikke Skylden. Rowel.Br.354. vore små forhold . . bærer skylden for, at vi hertillands lærer formegen autoritetstro. Verner.142. to unge Søofficerer, som uden egen Skyld har forspildt deres Forfremmelse. VilhAnd.Litt.II.872. jeg har min Skyld i, det er gaaet dig saa galt. Gravl.EP.156. Han syntes, han maatte dø af Skam (over at have skulket). Men pludselig . . rev han (alt legetøjet) i Stykker, disse Lege havde Skylden mere end hans Frygt for Skolen. Søiberg.KK.II.162.   i udtryk for et skøn, en formodning, en (urigtig, usandfærdig) paastand olgn., i forb. som tilskrive, tillægge (en) skylden (for noget) (se tilskrive, tillægge), lægge, kaste skylden (over) paa (vAph.(1759).I.877. VSO. III.K60. Tilsk.1939.II.433), spec. med forestilling om usikker (urigtig, falsk) formodning ell. paastand (især i talespr.): give (en ell. noget) skylden (ell. skyld(en) for noget; tidligere ogs. give skylden paa en ell. noget: Moth.R53. Holb.Paars. 237. Brors.(RibeAmt.1922.574)), faa skylden (ell. skyld(en) for noget), skubbe (Eilsch. PhilBrev.199. CStampe.Thorv.238) ell. skyde skylden (over) paa en (se skyde 1.2 og 29.1), skylde skylden paa (se I. skylde 3.3) ofl. Ja! ja der har vi det, gif kun skyld paa Børnene. Holb.Jul.7 sc. Desuden faaer . . den Snilde . . Skyld for at bruge Rænker. Mall.SgH.696. ikke faa af dem, der troe, at de Intet see, maa søge Skylden mest i deres forsætlige Blindhed. Molb.UV.330. *Hun græd, og gav mig Skyld for hendes Graad! Boye.Brødr.169. Flere Gange var der slaaet store Ruder ud. Drengene fik Skylden. Gravl.EP.45. Fruen vilde give mig hele Skylden. ErlKrist.DH. 112. Det turde dog være at lægge vel meget af Skylden (dvs.: for et uheld) paa Materiellet. FlyvningHær.20. (jf. MDL. Feilb.; dial.) om omdømme: (han) havde ellers Skyld (i alm.: ord olgn.) for, det tog ham lidt for lang Tid at flytte sine korte Ben. Bregend. DN.47.   paatage sig skylden (se paatage 2.1) ell. tage skylden paa sig, i alm. rigsspr. sjældnere tage sig skyld paa (Gravl.EP.156) for noget olgn., erklære sig villig til ell. finde sig i at bære skylden (anses for at have skylden) ell. (i overensstemmelse med ell. især i strid med virkeligheden, sandheden) erklære at have skylden (for noget). vi stakkels Koner skal altid tage Skylden paa os. Holb.HAmb.I.3. Jeronimus har ved sin Side Magdelone, der sagtmodig tager Skylden paa sig og ved, at hun gør det: “Takke maa I til, I gode Mænd, at I har os til Kaabe-Skjul.” VilhAnd.Litt.II.66. Elkjær.HF.97.    3.2) i forb. m. gen. ell. poss. pron. og verbet være, i udtryk som det er min skyld ell. skylden er min olgn., ved bestemmelse af, hvem der har foraarsaget noget, har skylden (ansvaret, sjældnere m. h. t. noget godt: æren) for noget. det er hans egen skŷld. Moth.S406. Det er ikke min skyld, at hun ikke er gift, men jeg kand ikke trække hende en Mand efter Hals og Haar. Holb. Stu.III.3. *Lægde Gud vel Bylden sin? | Var ei hele Skylden din, | Eller var det Dyd af dig, | Du ei vraged Himmerig? Grundtv. SS.I.685. Hvis er Skylden? lystspiltitel.1872, se LSwendsen. De kbh.PrivatteatresRepertoire. (1907).75. *Jeg er kommen Vindusvejen. | Skylden er din egen, Kære. | Døren – laaset! Porten – lukket! Bergstedt.I.21. det er din skyld (dvs.: han kan takke dig for), at han fik pladsen ┆ talem.: Det er aldrig Éns Skyld (dvs.: det er begges skyld), naar To slaas. Mau. 9031. jf. bet. 2: det første (er) lige saa vel Luthers Skyld, som det sidste er hans Fortjeneste. Brandt.CP.333.   (l. br.) med et subst., der betegner det foraarsagede, som subj. Oprør er altid Regieringens Skyld. Bagges.L.II.376.    3.3) som præd., i forb. blive (FNorris.Blix.(overs.1911).110) ell. især være skyld i ell. (nu næppe i rigsspr.) til (Falst.Ovid.107) noget, (foraarsage ell.) have foraarsaget, have skylden (ansvaret, sjældnere (“i Skiemt”. MO.) m. h. t. noget godt: æren) for noget. (alm. m. flg. at-sætn., til dels (tidligere) uden præp.). Er jeg skyld, at Bryllupet blir opsat? Holb.Usynl.I.4. *Jeg vil ei være Skyld i Nogens Død. Oehl.X.74. Det er jo netop Frygt for denne Frier, som er Skyld i, at jeg har opdaget vor Hemmelighed for din Fader. Gylb.(1849).VIII.203. Jeg var Skyld i, at han fik sine Penge. MO. Drachm.SH.64. de daarlige Tider er Skyld deri. S&B. En ung Mand . . har tilstaaet at være Skyld i Attentatet. LokomotivT.1938. 319.sp.2. 4) (glda. for thæn skyld (skuld), af den grund, for hænna ell. mina skyld, for hendes ell. min skyld, (m. gen.:) for hans helso skyld (SjT.8.22.85 ofl.), (uden gen.-form:) for thenna unga mannin skyld, for guth skyld ofl. (se Brøndum-Nielsen.GG.II.305. III.15), æda. (for hænnæ) skyld (Fragm.6. jf. HellKv.51), sv. för den skull, af den grund, för guds skull osv. (tilsvarende i fsv.), no. fyre – skuld, sen. oldn. fyrir þan(n) ell. þessa skyld, af den grund, fyrir þína skyld, for din skyld (jf. Arkiv.XLVI.190), glno. fyrir sannindi skuld, mht. von minen schulden olgn.; udviklet (ved siden af og fortrængende ældre konstruktioner som æda. fore – saka, oldn. um – sakar olgn.) af bet. (2 og) 3; jf. IV. for 12(5)) som udtryk for aarsag, grund, anledning, i forb. for – skyld ell. (sj.) formedelst – skyld (se formedelst 1.3); dels (i bet. 4.1; nu sj. i rigsspr.) m. attrib. pron., i forb. som for den skyld (Moth.S407; paa samme maade rimeligvis: de Hjermslevboer (havde) nu i nogle Maaneder . . staaet mere paa Hovedet end paa Benene . . Og det var ikke for anden Skyld end for den nye Gaardmand – eller Proprietær – der var kommen. JakKnu.Jy. II.221); dels som en slags præp. med (subst. ell. substantivisk ord (i gen.) ell. poss. pron. som) styrelse stillet ml. for (formedelst) og skyld: for barnets, det godes, det sammes, din skyld osv., af hensyn til barnet osv.; jf. (ved sammenblanding af for – skyld og ved): (fanden) bliver hindret der fra ved saadanne skikkelige Mænds forbønners skyld, som du est. Holb.11J.I.7.   især tidligere ogs. (skrevet) uden gen.-form: for hans Mildhed skyld. Pflug.DP.897. for den Aarsag skyld. Holb.Jul.12 sc. for nogen Fordeel skyld. sa.Tyb.III.6. Om Aftenen talede vi Latin for Øvelse Skyld. Æreboe.89. saaledes ogs. for kvantsvis, lyst, løjer, ro, skam, et syn skyld ofl., se Kvantsvis 1, Lyst 3.3, III. Løjer, I. Ro 5, Skam 3.4 osv.   spec. (talespr., især dial.) i forb. for dets skyld, (tidligere) ogs. skrevet for des skyld (Æreboe.35; til dels opfattet som: for det skyld; jf. Feilb. UfF.), af den grund; m. flg. at-sætn.: fordi. Mon det havde været for dets Skyld, at A. havde gaaet og drevet. KLars.Ix.57. Gravl.Øen.18.    4.1) i udtryk for en foreliggende aarsag ell. grund til en vis handlemaade, tanke, slutning olgn.: paa grund af; formedelst; for (IV.12.2-3). DL. 3–4–9 (se Medhold sp. 1185³⁸). for vore Misgjerningers Skyld (1931: for vore Misgerninger) ere vi . . givne hen til Sværd, til Fangenskab. Esr.9.7. for den skyld vil ieg nok tage mig det pâ. Moth.S407. Siig mig for Svogerskabs skyld, hvad vil det Ord Von . . siige i det Tydske Sprog? Holb.Tyb. I.4. for samme Grunds Skyld. Eilsch.Phil Brev.89. For Thorvaldsens Skyld (dvs.: paa grund af uenighed om T.s kunstnerværd) røg jeg . . lidt uklar . . med den gamle, ildfulde Minister. Oehl.Er.III.12. lov mig . . at I vil komme mig ihu . . naar I . . snart for min Bøns Skyld, udvandrer fri fra disse Mure. Ing.VS.II.55. *Og saadan fik hele Landet da Prygl, | og det var nu blot for Plamasens Skyld. Hostr.SpT.III.14. (de) toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld (1819: formedelst den overfaldende Regn og for Kulden). ApG. 28.2(1907). (hun var) ikke just . . bekendt for sine Dyders Skyld. Duelund.N.157. saaledes bl. a. for visse (ell. sine) aarsagers, hastværks, (gammelt) kendskabs, landsmandskab(et)s, sine synders, (gammelt) venskabs, ens blaa ell. smukke øjnes skyld ofl., se Aarsag 1.3 (jf. III. sin 4.4), Hastværk, Kendskab 2 osv. for den(ne) sags skyld, (jf. bet. 4.3) se Sag sp. 400¹⁶. jf. bet. 4.3: For Vidtløftigheds Skyld (dvs.: fordi det vilde føre til vidtløftighed) kand jeg ikke her anføre Stedet i sin Sammenhæng. Eilsch.Philhist.56.    4.2) især i forb. m. en personbetegnelse (gen., poss. pron.), som udtryk for, at hensyn(tagen) til vedkommende(s forhaandenværende ell. (jf. bet. 4.3) fremtidige forhold, velfærd, behov, ønske olgn.) er ell. bør være bestemmende for en handling osv.: paa grund af hensyntagen til; af hensyn til; til gavn, glæde for; af omsorg for, medfølelse med, kærlighed til olgn. du kand ikke troe, hvor Hierteklemt jeg er for din skyld. Holb.11J.V.6. Hvorfor skal vi lemleste hinanden for tvende Narres skyld. sa.Tyb.V.8. Hun forestillede mig, hvor besværligt . . det var at komme ind i Templet . . Bliv her! sagde hun . . Bliv hos mig, for din egen Skyld! Ew.(1914).I.63. Hvad giør man ikke for Kone og Børns Skyld! Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr.1191. der er en Høne, som vil plukke sig, for at see godt ud! . . der er en Høne, som har plukket alle Fjedrene af sig for Hanens Skyld! HCAnd.(1919).II.369. Mere sagde hun ikke for Cillis Skyld (dvs.: for at C. ikke skulde høre for meget). Elkjær.HF. 86. For din egen Skyld tag dig sammen. ErlKrist.DH.196.   i udtryk som for guds skyld, ogs.: for himlens skyld, for gud i himlens skyld (Goldschm. Hjl.II.646. ErlKrist.DH.147) olgn., anv. (som adv. ell. interj.) til forstærkning af en formaning, bøn, advarsel, med henvisning til, hvad der er gud velbehageligt olgn. (ogs. ellipt., knyttet til et underforstaaet led som sig mig ell. jeg beder dig osv.). Tal for Guds skyld icke meere om den Sirup, Søster, min Mave sidder mig op i min Hals, naar jeg tencker derpaa. Holb.Kandst.IV.6. *Hvad ondt, for Himlens Skyld var vel deri? Bagges.Gieng.52. Thore . . raadte ham nu, at han for Guds Skyld aldrig maatte sige noget Menneske, hvem han var. Grundtv.Snorre.I.247. Blich. (1920).XX.44. Siig mig for Himlens Skyld, hvad er Deres Hensigt? Heib.Uadsk.74. *Ja, men for Guds Skyld, hvis De med et Ord | Forraader mig, saa er jeg om en Hals. Hrz. XII.107. MO. S&B. for al verdens skyld, se u. Verden. jf.: *For Jesu Skyld forbarm Dig nu! Timm.AS.46.   (jf. bet. 4.3 slutn.) m. bet. af en indrømmelse, tilladelse, imødekommenhed olgn., i udtryk for, at noget ikke behøver at ske af hensyn til en (den talende), at man ikke kræver en vis adfærd, gerne finder sig i noget, er ligeglad. For min Skyld maa Cilli gerne blive. Elkjær.HF.87. jf. for mig gerne (u. gerne 3 og IV. for 12.3): for min Skyld gerne. JohsWulff.T.44. for min skyld ingen alarm, se Alarm 2.2.    4.3) m. bet. af hensigt, formaal (m. h. t. noget fremtidigt).   m. h. t. noget ønsket, tilstræbt: for at opnaa, drage nytte af, fremme (noget); for (IV. 14.1). man fylder (navnet) op med Bogstaver imellem for Klangens skyld. Holb.Tyb.I.4. (de) skulde have Kraft til . . for den sande Æres Skyld at opoffre den falske. Mynst. Frb.15. For Hurtighedens Skyld maatte han lade sit svære Artillerie . . i Stikken. Heib. Pros.X.32. jeg . . gjorde en Reise . . for min Helbreds og min Fornøielses Skyld. Gylb. EA.21. *For Kunstens Skyld Man Kunstnerne vil huse. Bagger.ØB.158. man lider (ell. døjer) røgen for ildens skyld, se I. Røg 3.1. saaledes i mange (faste) forb. som for en forandrings, en forms, (en) forsigtigheds, løjers, morskabs, (en) ordens, profittens, rimets (Holb.Ul.V.2 (se u. IV. Rim 2). Dania. IV.161. VSO.VIII.320), selskabs, (en) sikkerheds, sjovs, et skins, et syns skyld ofl., se Forandring (1.1), Form (2.3) osv. for det godes skyld, se god 11.1. for det sammes skyld, se I. samme 4.3. spec. ved (en skribents) bemærkning om en vis (valgt, tilstræbt) fremstillingsform ell. udtryksmaade: for klarheds (Lassen.AO.³289), kortheds (Høysg.S. a2⁷. Dahlerup.SprH.7), nemheds (CSPet.Litt. 298), oversigtens, overskuelighed(en)s, tydeligheds skyld (se Tydelighed) ofl.; jf. for rummets skyld u. I. Rum 1.2.    i (emfatiske) gentagelsesudtryk af typen kunsten for kunstens skyld (jf. Kunst 5). Hele stykket er effekt for effektens egen skyld. StSprO.Nr.172.33. Denne Spøg for Spøgens Skyld. BilleskovJ.H.I.95.   m. h. t. noget uønsket, uheldigt: for at modvirke, undgaa; for (IV.14.2). han opgav rejsen for besværets og strabadsernes skyld ┆ for en fejls skyld, se I. Fejl 2. for skams skyld, se Skam 3.4.   m. h. t. fremtidig mulighed, hvorefter en adfærd afpasses: med (en vis fremtidig mulighed) for øje; med henblik paa; for (det tilfælde, at osv.). naar en af Hønsene havde baaret sig altfor eenfoldigt ad, gik (hanen) hen og tog den i Nakken og gav den en Irettesættelse, for en anden Gangs Skyld. CBernh.TV.43. for den eventualitets, alle eventualiteters, det ell. alle tilfældes skyld, se Eventualitet, Tilfælde. for levende(s) og dødes skyld, se II. levende 1.4. for liv(s) og døds skyld, se Liv 2.6. for navns nævnelses skyld, se Nævnelse 1   (jf. bet. 4.2 slutn.) m. bet. af en indrømmelse, tilladelse, imødekommenhed olgn., i udtryk (m. afsvækket bet.) som for ˈeen ell. en ˈgangs skyld. Leander: . . “jeg priser hende lyksalig i det hun har faaet saadan raisonabel Mand, der (gerne ser) hende omgaaes med unge Karle.” – Jeronimus: “For Eengangs Skyld, Monsieur, for Eengangs Skyld.” Holb.Jul.13 sc. se videre u. Gang 4.1. for den sags skyld, se Sag 4.3.

Skyld-, i ssgr. [ˈsgyl-] (nu sj. (gldgs., højtid.) Skylde-, se u. Skyldbyrde. – l. br. Skylds-, se u. Skyldfølelse). af Skyld og (til dels) I. skylde, især af Skyld 2.

Skylds-, i ssgr. se u. Skyld-.