bimmelim, adj. (ell. interj.) [bemə- ˈlem] (omdannelse af dimmelim m. tilslutning til bimle, bimre olgn.; jf. bims; dagl.) betegner, at en person er helt forvirret, forstyrret, at det “løber rundt” for ham; “rundtosset”. ((skuespilleren) gaar hen til Direktøren, ser sig om, dæmpet): “Han (dvs.: forfatteren) er gal. (Peger op mod sin Pande) Bimmelim.”SvLa.SD.81. er du da fuldstændig bimmelim? ┆  en Dag blev han forelsket .. Han mødte hende paa den glasblanke Isflage .. Han svingede hende rundt. – De er jo helt bimmelim, sagde hun og lo. AxelSchmidt.LetKavalleri.(1912).28. hendes Mor er paa Sindssygehospital. “Hun har alletider været bimmelim,” forklarer Mary. KFleron.Vi er Ungdommen.(1943).54.    (ogs. som subst.) m. tanke på beruselse. en Bimmelim. Fædrel.8/12 1866.2.sp.1. den yngste af Drengene nikkede nok saa fornøiet og raabte ganske høit paa sit Sprog: “Bimmelim!” Og saa trak de af med Bjørnene (se Bjørn 6). Oldfux▒f.1882.35. Har de ikke noget Motorkøretøj, stjæler de i deres Bimmelim rask væk et. Duelund.N.172. man maa nappe sig et glas eller to .. og før man faar set sig om er man en lille smule bimmelim. LyngbyJeps.H.33.