I. Efter-følge, en. [-ˌføl(')ɋə] (ænyd. efterføl(ge), følge, virkning; jf. II. efterfølge samt ty. nachfolge; nu næppe br. (“usædv.” Levin.)) 1) som vbs. til II. efterfølge 1.2. Man havde givet ham Haab om Efterfølge i Kaldet. MO. FrNiels.R.II.336. 2) (vist kun hos Kierk.) til II. efterfølge 2.2; om aarsagsforhold: følge; resultat. hvad der gjorde Sindssvagheden saa dialektisk var, at han ikke engang vidste, om det var en Efterfølge af Sygdommen. Kierk.VI.266. den yderligere Efterfølge heraf (maa) være den, at han bliver svagere og svagere. smst.IV.65. 3) til II. efterfølge 3. Saa have Vi til Efterfølge (dvs.: til efterfølgelse ell. eksempel) for den tilkommende Tiid . . fundet for got. Forordn.(Kvartudg.)²²/₃1737. (han) giver sine demokratiske Meninger Tøilen, paa en Maade, som hvis den fik almeen . . Efterfølge, og . . Anvendelse, maatte . . bidrage til at nedbryde . . den almindelige Borger-Enighed. Molb.KC.67.

  II. efterfølge, v. [ˈæfdərˌføl'ɋə] præt. -fulgte; part. -fulgt. vbs. -else (s. d.), jf. I. Efterfølge. (glda. efterfylghe; især ) 1) om personers forhold m. h. t. tid og rum.    1.1) i egl. bet.: følge efter (en); komme (gaaende osv.) bag efter. (nu kun i part.). (kvinderne havde) efterfuldt (1819: fulgt) Jesum af Galilæa. Matth.27.55(Chr.VI). Henrich . . kommer ind . . efterfuld af en Kielling. Holb.Kandst.V.2. Ingen af de Efterfølgende kunde see noget til de to forreste Vogne. Blich.(1846).IV.223. Hendes Naade . . steg ud af Vognen, efterfulgt af den døvstumme. Wied.S.83.   (relig.) m. overgang til 3.2: I skulle efterfølge (1907: følge i) hans (dvs.: Jesu) Fodspor. 1Pet.2.21. *hver, som troer, kand vel til freds | Sin milde Frelser allesteds | I Korset efterfølge. Brors.51.    1.2) (nu l. br.) komme efter (en i et embede); overtage en værdighed, stilling olgn. efter (en anden). At efterfølge en Mand i Embedet.VSO. det var i Følge denne Arveret, han efterfulgte sin Fader. Molb.DH.II.426. De efterfølgende Konger. MO. 2) m. tings-subj.     2.1) (l. br.) m. h. t. tid ell. rækkefølge: komme (indtræffe) senere (end noget andet); følge efter ell. paa. han var en energisk og viljestærk personlighed, hos hvem ord altid efterfulgtes af handling ┆   især i præs. part. (som adj. ell. subst.): (paa)følgende. de gik ud, og prædikede allevegne; og Herren . . stadfæstede ordet ved efterfølgende (1819: medfølgende) tegn. Marc.16.20(Chr. VI). det heele Aar (blev) bortdrevet, iligemaade Begyndelsen af det Efterfølgende. Holb.DH.II.432. efterfølgende meddelagtighed, (jur.) om handling (fx. hæleri), hvorved man gør sig medskyldig i en forbrydelse efter dennes iværksættelse. Goos. II.409. Sal.XII.554.   om noget, der umiddelbart efter meddeles ell. opregnes (nu alm.: følgende). Præsterne skulle forrette Guds tieniste i Kirken paa efterskrevne Tider om Aaret. 1. Paa alle Søndage. 2. Paa efterfølgende Helligdage: . . Juel, Paaske og Pintze. DL.2–4–5. (han) overvandt og saadan Vanskelighed, og det paa efterfølgende Maade. Holb.Hh.I.126. Tromslageren oplæser efterfølgende. sa.Mel.I.2. efterfølgende Fabler ere visse passerede Historier. Falst.Ovid.100. VSO.    2.2) † om aarsagsforhold: blive følgen ell. resultatet (af noget: jf. I. Efterfølge 2). Og skal Dommeren formane dennem, hvad Straf der skal efterfølge, dersom de vidne Løgn. DL.1–13–8. 3) (stræbe efter at) handle i overensstemmelse med; rette sig efter.     3.1) (nu l. br.) rette sig efter (en lov, et paabud olgn.); adlyde; efterleve; følge (et raad); slutte sig til (en mening olgn.). de efterfuldte (1871: fulgte) de love, som vare forordnede. 2Makk.8.36(Chr.VI). om du vil efterfølge (1871: følge) din tienerindes ord, da skal Gud fuldkommeligen udføre den sag ved dig. Jud.11.6(Chr.VI). Biskop (Knud Mikkelsens) Mening, som Osterssøn (Weylle) og flere efterfølge. Gram.(KSelsk Skr.II.283). Thorvald . . sagde, at han gjerne vilde efterfølge hans Raad. Hauch. V.219. Næstkommanderende (staar) Regimentschefen bi med at paase, at de givne Befalinger efterfølges. Tjenesteregl. 241.    3.2) (nu især bibl.) tage til forbillede ell. mønster; efterligne; m. personobj.: om (pariserne) hittede paa at gaa uden Buxer paa Gaden, efterfuldte og alle andre Folk dem derudi.Holb.Jean. IV.4. man kand sige, at (Molière) ikke alleene . . haver efterfult, men end ogsaa overgaaet de gamle derudi (dvs.: i komediedigtning). sa.MTkr.18. De Fornemmeste i et Land blive altid efterfulgte af de andre. JSneed.VIII.241. den som har efterfulgt Gud, har noksom dyrket ham. Tullin.III. 147.   m. tings-obj. efterfølg ikke det Onde, men det Gode. 3Joh.11. *Den Skik, vi hos de Store seer, | Vi Smaa vil efterfølge. Reenb.I.258. Poëter maa stræbe efter at efterfølge Homeri Stiil. Holb.Hh.I.326. Endskiønt vi skal efterfølge Helgenes Troe og Gudelighed, er dog ey enhver Helgens Gierning efterfølgelig. Ruge.FT.109. VSO. ofte i forb. efterfølge ens eksempel olgn.: Holb.Paars.329. sa.Hex.V.2. Vi ville efterfølge ærlige Høfdingers Exempel, og slaaes med vor Fiende ved lys Dag. Mall. SgH.65. 4) † stræbe ell. tragte efter; søge at opnaa ell. vinde. hand søge fred, og efterfølge (1819: hige efter) den. 1Pet.3.11 (Chr.VI).vbs. -else ell. (sj., i bet. 1.1) -ning (Riget.5/2 1911.3.sp.2).   2.1 (jf. i det følgende / III. følge 7.1 slutn.). her uden videre Beviis, som jeg først i det Efterfølgende er i Stand til at give. Steffens.1 20.   3.1 den danske Befolkning (vil) efterfølge Kongens Opfordring til at vise en .. korrekt og værdig Optræden. Pol.10/4 1940.7.sp.1.