fremdukke, v. (jf. dukke frem u. II.dukke 4.2 samt I.opdukke). *Af vore Taarer fremdukke | Saae jeg den mildeste Fred. Winth.D.18. de der sandsynlig allerede snart fremdukkende Forviklinger. Fædrel.15/3 1860.3.sp.3. vi kan sige, at Hr. Middelmands officielle Fremdukken fandt Sted efter Krigen. DagNyh.28/9 1935.11.sp.3.