frem-række, v. [4] vbs. -ning (vAph.(1764). VSO.). (glda. framrække (GldaBibl.84. Postil.64)) 1) (nu l. br. og oftest i perf. part.)  trans.: række (noget) hen til ell. hen imod (en). de fremrakte (1871: rakte) alle hænderne til himmelen, og giorde bøn. 2Makk. 3.20(Chr.VI). (munkene) fremrekke ikkun deres Pose, og gaa ikke ud af deres Klostere, uden for at tigge. LTid.1731.601. F. fremrakte den blanke Daler, som Kapitajnen havde givet ham, og sagde: “Jeg har Lidt til Bedstemoder.” Goldschm.VII. 278. (han) kyssede smilende den fremrakte Haand. JPJac.I.151. overf.: han har jo vovet sig ud paa farlige Veje – men jeg, jeg rækker Haanden imod ham – gid han ikke vil undlade at gribe den fremrakte Haand. Schand.AE.166. 2) † intr.: rage frem. vAph.(1764).